Lars Løkke aflyser fyrings-frygt for statens it-folk

Finansminister Lars Løkke Rasmussen regner ikke med at skulle skrive en eneste statslig fyringsseddel i forbindelse med den store it-omlægning i staten. Dermed kan de it-ansatte ånde lettet op

Artikel top billede

"Mens ministerierne i dag har hver deres Skoda, så etablerer vi nu en delebilsordning i centraladministrationen, hvor alle til gengæld kan komme til at køre i Mercedes’er," siger finansministeren om it-lægningen.

De it-ansatte i staten, der frygter en fyringseddel efter offentliggørelsen af Finansministeriets rapport om nedskæringer af it-årsværk i forbindelse med it-sammenlægning i staten, kan ånde lettet op.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) forventer nemlig ikke, at der skal udskrives en eneste fyringsseddel i forbindelse med statens store it-revolution.

Han regner med at problemet i stedet bliver at finde folk til stillingerne til blandt andet det nye fælles it-servicecenter hos SKAT, der skal have 650 medarbejdere.

Kan vi fastholde?

”Jeg forventer ikke, at der skal udfyldes en eneste fyrreseddel som konsekvens af de administrative servicecentre. Tværtimod. Den allerstørste bekymring går på, om vi kan fastholde medarbejderne de kommende år. Derfor vil vi også lægge os i selen for at vise alle, at de nye centre bliver blandt de mest interessante steder at
arbejde fremover,” siger ministeren til Økonomistyrelsens blad, Incitament.

Udmeldningen ligger altså et stykke fra den vurdering embedsmændene i hans eget ministerium beskrev i deres rapport om den store omlægning.

Her lød vurderingen, at 800 personer vil blive berørt af "frigørelse, frivillig aftrædelse og genplacering".

Alene 400 it-årsværk skulle skæres væk over...fortsættes

... de næste tre år.

Det fik fagforeninger til at melde om frygt og usikkerhed blandt de ansatte i staten.

Ministerier kører som Skodaer

Ministeren understreger, at øvelsen med sammenlægningen ikke kun sigter mod effektiviseringer, men at der også er tale om serviceforbedringer og mere kvalitet.

Til at beskrive omlægningen bruger ministeren en bilmetafor om ministeriernes nuværende ydeevne i forhold til de nye store administrative servicecentre.

”Skal man blive i bilmetaforerne, kan man sige, at mens ministerierne i dag har hver deres Skoda, så etablerer vi nu en delebilsordning i centraladministrationen, hvor alle til gengæld kan komme til at køre i Mercedes’er. Eller måske er der snarere tale om et par nye Toyota Priuser,” siger han til Økonomistyrelsens blad.

Ifølge bladet henviser ministeren til, at de administrative servicecentre også indebærer en pæn miljømæssig gevinst, når optimeringen af de statslige servere vil føre til et betydeligt lavere elforbrug i staten fremover.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect