Sikkerheds-ekspert skyder offentligt pc-syn ned

Teknologirådets anbefaling af et pc-syn, der udelukker usikre pc-brugere fra offentlig service på nettet, skydes ned af sikkerkedsrådsformand.

Artikel top billede

Det bliver en uoverstigelig opgave at supportere brugerne, hvis staten indfører offentlig pc-syn, mener Kim Aarenstrup, konstitueret formand for Rådet for større it-sikkerhed.

Teknologirådets anbefaling af et offentligt pc-syn er et skridt i den forkerte retning.

Det mener Kim Aarenstrup, som konstitueret formand for Rådet for større it-sikkerhed.

”Man kan ikke sammenligne it-sikkerhed med trafiksikkerhed. Trafikken dræber mennesker, så derfor kan vi tillade os at stille krav til syn af de biler, vi sender ud på gaderne. Men vi kan ikke stille de samme krav til it, fordi skadevirkningerne langt fra er så voldsomme som i trafikken,” siger han.

Umuligt for almindelige mennesker

Teknologirådet foreslår i rapporten "Brugernes it-sikkerhed", at der indføres et offentligt pc-syn af sikkerhedsniveauet hos borgernes pc’er.

Dumper man synet, udelukkes man fra at bruge offentlige services på internettet.

Teknologirådets arbejdsgruppe anbefaler, at der indføres en digital identitet, der muliggør sikker identifikation, og at sikkerhedsopdateringer af software i højere grad automatiseres.

”Problemet er, at it-sikkerhed på det tekniske niveau er meget svært at finde ud af for almindelige mennesker. Samfundet har brug for at folk bruger de offentlige internettjenester. Det sparer en masse penge. Laver man kontrol af brugernes pc’er er jeg bange for, at mange ikke vil bruge de offentlige digitale tjenester,” siger Kim Aarenstrup.

Fortsættes..

En uoverstigelig opgave

Han mener også, at Teknologirådet undervurderer opgaven med at yde support til de mange borgere, der har brug for it-hjælp, hvis pc-synets gennemføres.

”Det vil være en uoverstigelig opgave,” siger Kim Aarenstrup.

Han peger i stedet på at sikre borgerne via infrastrukturen, en opgave, der først og fremmest påhviler internetudbyderne.

”Og så skal folk i almindelighed skaffe sig af med deres gamle computere og købe nyt udstyr, hvor sikkerheden er tænkt ind i produkterne,” siger Kim Aarenstrup.

Kan lade sig gøre

Kim Aarenstrup hilser imidlertid rapporten velkommen, som han mener god til at skabe debat og opmærksomhed om it-sikkerhedsproblemerne.

Men han mener også, at det slet ikke er realistisk, at forslaget om et offentligt pc-syn bliver gennemført.

Det mener projektleder i Teknologirådet Bjørn Bedsted nu nok, at det gør.

”Det kan godt lade sig gøre, hvis vi indfører det stille og roligt og lidt ad gangen. Det skal være en hjælp og ikke en ulempe for brugerne. I dag er meget af ansvaret for it-sikkerheden overladt til brugerne, og det er ikke hensigtsmæssigt,” siger han.

Teknologirådet har ikke regnet på, hvad det kommer til at koste.

Man ved heller ikke, hvor mange supportfolk staten skal stille til rådighed for borgere, der ikke kan finde ud af at opdatere deres programmer og styresystemer.

”Vi kan begynde stille og roligt med at kræve opdateringer på visse typer programmer. Og borgerne skal ikke bare mødes med en melding op, at de mangler den ene eller anden opdatering. Her skal det offentlige hjælpe brugeren videre,” siger Bjørn Bedsted.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,