Leverandører dropper stort statsligt it-udbud

Ud af fem prækvalificerede leverandører valgte kun én at byde på videreudvikling og drift af statens Microsoft-løsninger. Modenhedskravet var for urealistisk, siger leverandør.

Artikel top billede

Kun en enkelt leverandør har budt på statens udbud af applikationer og websteder, som IT- og Telestyrelsen håndterer for Videnskabsministeriet.

Rambøll Informatik, Netcompany, Topnordic, NNIT og EDB Gruppen var alle prækvalificerede til det store statslige udbud af Microsoft-løsninger, herunder blandt andet videreudvikling og drift af borger.dk, statstidende.dk samt elektronisk ansøgning af forskningsmidler.

Men i sidste ende valgte kun det Novo Nordisk-ejede NNIT at byde ind på udbuddet, der har en værdi på mellem 40 og 80 millioner.

NNIT står i forvejen bag borger.dk på en kontrakt, der netop er blevet fornyet frem til lancering af det nye borger.dk den 20. oktober i år.

"Vi havde gerne set, at der var kommet flere bud, men hvis det indkomne bud overholder formalia og det ud fra markedspriserne ser fornuftigt ud, så betyder det ikke noget i forhold til, at vi går videre i en eventuel kontraktfase," siger udviklingschef Tom Bøgeskov fra IT- og Telestyrelsen.

"Men når vi laver et udbud, er det for at prøve markedet af i forhold til løsninger og prissætninger, så i den forbindelse er det ærgerligt, at de øvrige melder fra."

For høje modenhedskrav

Hos Rambøll Informatik var man meget i tvivl om, hvorvidt selskabet skulle byde på opgaven, men valgte i sidste ende ikke at byde.

"Det en meget stor opgave, hvor det betyder meget at kunne sætte det rigtige hold sammen. Derfor valgte vi at gå sammen med to andre selskaber. Desværre viste det sig, at de ikke kunne leve op til IT- og Telestyrelsens modenhedskrav," siger områdedirektør for forretningsudvikling og salg i Rambøll Informatik, Frank Papsø.

"Man plejer at skulle leve op til modenhedskravene, men man plejer ikke at skulle dokumentere det. Det er en fantastisk fornuftig ambition, men samtidig er det en anelse urealistisk i forhold til, hvor langt vi er i Danmark i dag."

Lad prisen afspejle kundens krav

Hos Topnordic fortæller direktør for selskabets service og konsulentforretning Jan Elbæk, at IT- og Telestyrelsens udbud ikke modsvarerede selskabets kompetenceprofil, og at selskabet derfor skulle bruge for mange underleverandører til opgaven.

"Vi bød ikke på opgaven, fordi vi ikke havde den rette risikoprofil," siger Jan Elbæk fra Topnordic.

Han tilføjer, at Topnordic i sidste ende kunne få problemer med at leve op til de krav, som IT- og Telestyrelsen stiller i udbudsmaterialet, fordi selskabet ville være nødt til at sammensætte et "sammensurium" af underleverandører for at kunne håndtere opgaven.

EDB Gruppen valgte ud fra en rent forretningsmæssig vurdering ikke at byde, oplyser Kenny Munck, direktør i EDB Gruppen.

"Opgaven var relativ driftstung, og mange af vores kompetencer ligger på udviklingssiden. Derfor valgte vi ikke at byde," siger Kenny Munck.

Han mener ikke, at modenhedskravene fra IT- og Telestyrelsen var for høje.

Kontrakt i juli

"Vi har ikke problemer med modenhedskravene. De nye standardkontrakter er omfattende at forholde sig til, men som moderne virksomhed bør man være klar til at kunne svare på den slags spørgsmål, der bliver løftet i standardkontrakterne," siger Kenny Munck.

"Omfanget er stort, men der er ikke nogen krav, der kan være for høje. Man må forholde sig til, hvad kunden ønsker og prissætte ud fra det."

Tom Bøgeskov fra IT- og Telestyrelsen peger på, at branchen selv har været inde over og været med til at rejse krav omkring modenhed i de nye standardkontrakter K02.

"Der er et stykke vej, før alle er klar til at kunne håndtere modenhedsværktøjet, men vi skal jo starte et sted," siger Tom Bøgeskov.

Hvis formalia er overholdt, og der kan findes frem til en tilfredsstillende prissætning, regner IT- og Telestyrelsen med at have en fireårig kontrakt på plads med udgangen af juli i år.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S