Problemerne tårner sig op for Rejsekort

Politikerne begynder nu for alvor at grille organisationen bag det digitale rejsekort. Årsagen er gentagne overskridelser af tidsplanerne, dårlig samarbejde og ringe projektstyring.

Artikel top billede

Tilliden til leverandøren af det digitale Rejsekort daler, og politikerne stiller flere og flere kritiske spørgsmål.

Selskabet bag projektet, Rejsekort A/S, erkender over for Folketingets Trafikudvalg, at problemerne med projektet er omfattende, hvilket Computerworld har omtalt i en stribe tidligere artikler som for eksempel Rejsekortet sætter taksten som vinden blæser

og Dansk Rejsekort pivåbent for hackerangreb.

"Der er bestyrelsesmøde i Rejsekort på mandag, og så må vi have en udmelding om, hvordan det går. Om det kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre for dem at lave det rejsekort," siger socialdemokratiets trafikpolitiske ordfører til Computerworld.

I stil med Heunicke har også Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen været i medierne med krasse kommentarer til kompetencen hos de ansvarlige for projektet.

Tillæg til kontrakten

Rejsekort A/S har forhandlet med leverandøren East-West om "et kontrakttillæg IV, der blandt andet indebærer en ny tidsplan."

Om det her nye tillæg til kontrakten også giver Rejsekort A/S mulighed for at komme ud af det efterhånden omstridte projekt har Magnus Heunicke tidligere på måneden forsøgt at kaste lys over.

Heunicke spurgte blandt andet ministeren om "den nuværende tidsplan for Rejsekortet herunder indhold og tidsplan for de afgørende tests, kortet skal kunne klare ifølge bl.a. tillæg IV i kontrakten." Og derudover bedes ministeren også svare på "hvilke økonomiske og juridiske muligheder, der er for at opsige kontrakten om Rejsekortet?"

Indtil videre mangler Heunicke tilfredsstillende svar på flere af sine spørgsmål.

DSB har aktiemajoriteten

DSB sidder på flertallet af aktierne i Rejsekort A/S, og på samme måde som DSB giver togproducenten Ansaldobreda skylden for de stærkt forsinkede IC4-tog, retter Rejsekort A/S nu skytset mod leverandøren – konsortiet East-West Denmark

Konsortiet, der bruger TDC og IBM som underleverandører og ejes af Thales med 80 procent og Accenture med 20 procent, får hård kritik.

"Konsortiet arbejder ikke godt sammen. East-Wests planlægning og projektstyring er for dårlig, hvilket umuliggør en effektiv arbejdsrytme, lyder anklagerne fra Rejsekort A/S, som ifølge Ritzau konkluderer at:

"Tilliden til leverandøren er dalet gennem et stykke tid."

Busser med

Sidste nyt er, at cirka 20 busser bliver hægtet på systemet, så pilot-pendlerne kan bruge deres chipbaserede rejsekort i både tog og busser på nogle ruter mellem Roskilde og Holbæk.

"Vi skal afprøve noget, der fungerer eller er så tæt på at fungere, at vi kan lære noget af det," sagde Johannes Sloth, administrerende direktør for Movia, tidligere på måneden til Computerworlds trykte udgave.

Johannes Sloth har tidligere sparket fra sig i utilfredshed med, at de fleste planer vedrørende det digitale rejsekort skrider i alle retninger.

"Så meget forsinket, som vi er, er vi da ikke tilfredse, det siger sig selv. Man behøver ikke være vismand for at drage den konklusion. Det er alt muligt andet end tilfredsstillende," siger Johannes Sloth, der også erklærer sig parat til at råbe stop og trække busserne ud af pilottesten igen, hvis systemet begynder at genere passagerer og chauffører i stedet for at være en hjælp.

Farvel til landsdækkende

Siger Movia nej til det seneste tillæg IV til kontrakten, så hænger hele projekt rejsekort i en tynd tråd. Uden Movias 1.500 busser og cirka 220 millioner årlige passagerer forsvinder de fleste af busserne i det østlige Danmark fra projektet.

"Trækker Movia sig, betyder det sandsynligvis, at projektet må opgives som et landsdækkende billetteringssystem," siger Henning N. Jensen, senior partner i konsulentfirmaet Pluscon, der blandt andet rådgiver virksomheder om elektroniske betalingsløsninger.

Han vil ikke afvise, at DSB måske kan finde på køre projektet videre i en mindre skala på et mere lokalt niveau.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S