Nyrup: Kapitalfonde vil fyre KMD-ansatte

Hvis KMD havner i hænderne på en kapitalfond, risikerer flere af de 3.000 ansatte at blive fyret. Sådan lyder advarslen fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Artikel top billede

"Alle erfaringer viser, at kapitalfonde er mere aggressive med fyringer," siger Poul Nyrup Rasmussen. Foto: Torben Klint

KMD er en lækkerbisken for kapitalfonde, vurderer den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Han advarer samtidig mod, at en kapitalfondsovertagelse vil betyde fyringer af ansatte i KMD.

"Alle erfaringer viser, at kapitalfonde er mere aggressive med fyringer," siger Poul Nyrup Rasmussen til Computerworld.

Poul Nyrup Rasmussen, der har skrevet en kritisk bog om kapitalfonde, nævner en rapport, der blev fremlagt på World Economic Forum i januar. Harvard University havde undersøgt 14.000 virksomheder, og resultatet var, at kapitalfonde fyrer flere og giver de ansatte dårligere arbejdsvilkår, end sammenlignelige virksomheder.

Kapløbet i fuld gang

I sidste uge luftede it-investoreren Asger Jensby interesse for KMD, og det kom senere frem, at han forhandler med udenlandske aktører om et køb.

Asger Jensby ville dog ikke løfte sløret for, hvilke udlændinge der er tale om.

Tidligere har en anden investor, Ib Kunøe, meldt sig på banen som mulig køber. Han slog på, at KMD skal blive på danske hænder.

Det kaldte formand Erik Fabrin fra KL, der ejer KMD, for spin.

Poul Nyrup Rasmussen mener, at KL bør overveje, hvilken vej man vil gå.

"Kommunerne skal tænke sig meget godt om og ikke bare tænke på det engangsprovenu, som de kan få ved at sælge KMD," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Nyrup: Stil krav
Den nuværende formand for socialdemokraterne i Europaparlamentet peger på flere ting, som KL bør stille som krav til nye ejere.

"KL bør blandt andet give medarbejderne håndslag på at blive hørt," siger han.

KMD er en vigtig servicevirksomhed

Poul Nyrup Rasmussen forklarer, at han udmærket forstår fællestillidsmanden for de 3.000 ansatte på KMD, der forleden udtrykte sin frustration med skarpe ord.

"Jeg ville bestemt også være meget opmærksom på, hvem de nye ejere bliver i denne situation," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Den tidligere statsminister forklarer, at KL er under pres, fordi kommunaløkonomi er under pres.

"Væksten går ned, og de er underlagt en stram finanslov. Men selv med det i betragtning skal man passe på at lave dispositioner, man vil fortryde bagefter," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han forklarer, at KMD reelt set er en servicevirksomhed for det offentlige, der laver så centrale opgaver, at selskabet ikke uden videre kan sælges.

Derfor bør kravene til nye ejere være stramme, mener han.

TDC som skræk-eksempel

"Vores erfaring fra TDC var, at selv om vi lavede et lovgrundlag om at danskerne skulle have god service, så gik det galt alligevel," siger Poul Nyrup Rasmussen.

For de skjulte værdier er for fristende for kapitalfonde, lyder det.

"De går efter servicevirksomhederne, da der typisk er betydelig skjult værdi. Både omkring den reele markedsværdi og bygninger," siger han.

Derfor skal KMD stille krav om, at den nye ejer skal leve op til fair forretningsbetingelser.

"Kommunerne og de ansatte skal kræve klar besked. Hvor meget vil man gældsætte KMD? Vil man trække værdier ud ved sælge fast ejendom og leje sig ind, og så videre," siger han.

En helt anden løsning er, at KMD bliver børsnoteret, skriver Business.dk.

Poul Nyrup Rasmussen forklarer, at der i udlandet findes gode eksempler på, at firmaer ved fortsat at eje en portion aktier har kontrol med virksomheden.

Læses lige nu

    Annonce

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S