Når fremtidens internet formes, er det langt hen ad vejen ICANN, der bestemmer udfaldet. Organisationen frigøres næste år fra amerikansk kontrol efter kritik af en for tæt tilknytning til USA.
Kampen om internettets rodservere
I got root. De tre ord er noget, hackere stræber efter. Hvis man har root-access til en Unix-maskine, har man adgang til at gøre stort set alt på maskinen.
28. januar 1998 kunne Jon Postell bruge de tre ord. Han havde ikke kun rod-adgang til en enkelt maskine, men rod-adgangen gjaldt populært sagt hele internettet. Nu var Jon Postell ikke en tilfældig hacker, der havde hacket sig ind på internettets rodservere for at skabe kaos. Jon Postell var interesseret i, hvem der fremover skulle kontrollere internettet.
Jon Postell havde gennem mange år fungeret som Internet Assigned Numbers Authority. I 1998 var den magt i realiteten tvedelt mellem IANA og Network Solutions, som var blevet tildelt en administrationsrolle af det amerikanske forsvarsministerium.
Ansporet af blandt andet Internet Society besluttede Jon Postel sig for at lave en 'test'. Han sendte en e-mail til otte af de tolv rodserveroperatører og bad dem om at hente rodzonefilen fra IANA's server på University of Southern California. De otte rodserveroperatører adlød Jon Postels ønske, mens de resterende fire rodservere hentede deres rodzonefil fra Network Solution.
I realiteten var internettet delt i to. Den lille test ophørte dog den følgende dag, da Jon Postel blev kontaktet af den amerikanske regering, der bad ham stoppe testen.
Når internettets nye toplevel-domæner næste år frigives, er det på baggrund af en ICANN-beslutning. Det samme er tilfældet med opgraderingen af internettets rodservere, der skal kunne håndtere Internet Protocol 6 (IPv6) for ikke at løbe tør for IP-adresser.
ICANN er på mange måder internettets ubetingede styrmand, for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers har ansvaret for den overordnede administration af internettets adressesystem; Domain Name System (DNS).
I den kommende tid vil der ske store forandringer - både med internettets adressesystem og med ICANN selv, der næste år frigøres fra amerikansk kontrol.
Computerworld har talt med ICANN om internettets og ICANN's fremtid.
Nye top-level domænerICANN har blandt andet ansvaret for internettets rodservere, der er uhyre vigtige for, at internettet fungerer. Rodserverne indeholder IP-adresserne på de såkaldte toplevel-domæner. Det er landedomæner som .dk og .uk samt de såkaldt generiske topleveldomæner som .com, .net og .org.
I dag eksisterer der 21 forskellige, generiske toplevel-domæner. Om et års tid kan der være tusindvis af topleveldomæner med navne som .food, .carlsberg, .computer - stort set alt hvad man kan tænke sig.
ICANN besluttede nemlig på et møde i Paris i juni, at der fremover ikke skal være nogen begrænsninger på antallet og typen af generiske toplevel-domæner.
Hvorfor nu det, fristes man til at spørge Paul Levins, executive officer og vice president for offentlige anliggender hos ICANN.
"Hvorfor kun have et begrænset udvalg," svarer han.
"Det er et spørgsmål om at give et større valg af domænenavne. Det giver organisationer større muligheder for at udtrykke sig selv og brande sig på nye fantasifulde måder."
Paul Levins understreger, at ICANN på mødet i Paris kun traf beslutningen om at åbne for nye toplevel-domæner. Der vil gå noget tid, inden de praktiske detaljer er på plads, og de nye topleveldomæner rent faktisk kan tages i brug.
Artiklen fortsætter på næste side...
Indlæser debat...
