Når internettets nye toplevel-domæner næste år frigives, er det på baggrund af en ICANN-beslutning. Det samme er tilfældet med opgraderingen af internettets rodservere, der skal kunne håndtere Internet Protocol 6 (IPv6) for ikke at løbe tør for IP-adresser.
ICANN er på mange måder internettets ubetingede styrmand, for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers har ansvaret for den overordnede administration af internettets adressesystem; Domain Name System (DNS).
I den kommende tid vil der ske store forandringer - både med internettets adressesystem og med ICANN selv, der næste år frigøres fra amerikansk kontrol.
Computerworld har talt med ICANN om internettets og ICANN's fremtid.
Nye top-level domæner
ICANN har blandt andet ansvaret for internettets rodservere, der er uhyre vigtige for, at internettet fungerer. Rodserverne indeholder IP-adresserne på de såkaldte toplevel-domæner. Det er landedomæner som .dk og .uk samt de såkaldt generiske topleveldomæner som .com, .net og .org.
I dag eksisterer der 21 forskellige, generiske toplevel-domæner. Om et års tid kan der være tusindvis af topleveldomæner med navne som .food, .carlsberg, .computer - stort set alt hvad man kan tænke sig.
ICANN besluttede nemlig på et møde i Paris i juni, at der fremover ikke skal være nogen begrænsninger på antallet og typen af generiske toplevel-domæner.
Hvorfor nu det, fristes man til at spørge Paul Levins, executive officer og vice president for offentlige anliggender hos ICANN.
"Hvorfor kun have et begrænset udvalg," svarer han.
"Det er et spørgsmål om at give et større valg af domænenavne. Det giver organisationer større muligheder for at udtrykke sig selv og brande sig på nye fantasifulde måder."
Paul Levins understreger, at ICANN på mødet i Paris kun traf beslutningen om at åbne for nye toplevel-domæner. Der vil gå noget tid, inden de praktiske detaljer er på plads, og de nye topleveldomæner rent faktisk kan tages i brug.
"ICANN besluttede, at vi kan gå i gang med at implementere nye gTLD (genereic TopLevel Domains, red.). Det er ikke muligt at ansøge om nye gTLD endnu. Det vil formentlig blive muligt i slutningen af andet kvartal næste år," forklarer Paul Levins.
Et uafhængigt ICANN
Historisk har ICANN haft et særligt tilhørsforhold til den amerikanske regering. Siden ICANN blev oprettet, har der eksisteret en række aftaler mellem ICANN og de amerikanske myndigheder. I efteråret 2005 i forbindelse med FN's World Information Summit krævede en række lande, at ICANN skulle frigøres fra amerikansk kontrol.
ICANN har fastholdt, at den amerikanske regering aldrig har blandet sig i driften af rodservere eller domænetildelinger. Trods de tilsyneladende vandtætte skodder mellem den amerikanske regering og ICANN er der en langsom frigørelsesproces i gang.
I dag har ICANN nemlig et såkaldt Joint Partnership Agreement (JPA) med det amerikanske handelsministerium. Den aftale udløber til september 2009, hvorefter ICANN vil være en uafhængig privat nonprofitorganisation. Paul Levins nedtoner dog betydningen af aftalens udløb.
"Folk spørger ofte, hvad der så sker med ICANN. I realiteten vil der ikke ske det store. Udløbet af JPA er ikke et signal om, at vi forandres. Når JPA udløber, fortsætter organisationen stort set være den samme," siger Paul Levins.
Han understreger flere gange nødvendigheden af, at det er en moden og tillidsvækkende organisation, som håndterer internettets adressesystem.
"Vores midtvejs-evaluering af JPA viste, at folk mener, at ICANN er den rette organisation til at varetage funktionen. Dog blev der også rejst et par spørgsmål om, hvordan modellen kan forbedres, så vores troværdighed bevares," siger Paul Levins.
I rapporten "Improving institutional Confidence in ICANN" fra i år nævnes blandt andet, at ICANN efter udløbet af JPA skal sikre sig, at organisationen ikke kan kapres af en enkelt regering eller organisation. Det understreges, at ICANN skal bestræbe sig på at repræsentere alle internet-interessenter på en fair og balanceret måde.
For Paul Levins betyder det blandt andet et ændret fokus.
"Vi skal styrke vores relationer med erhvervslivet. I dag bliver der omsat for omkring fire billioner dollars i e-handel om året, så erhvervslivet er meget afhængigt af internettet. Derfor skal erhvervslivet på lige fod med regeringer, det tekniske community og enkeltindivider være med i beslutningsprocessen," siger Paul Levins.
Markedet bestemmer
Lige nu er det dog først og fremmest de nye toplevel-domæner, der er på programmet. Det er ikke første gang, at ICANN udvider antallet af topleveldomæner. I starten af det nye årtusind introducerede ICANN domænerne .biz, .info, .name og .pro.
Senere blev der tilføjet flere som .mobi og .travel. Udbredelsen af de nyere topleveldomæner er varierende. Eksempelvis viser ICANN's "FY09 operating Plan and Budget", at der blev ansøgt om lidt over 6.000 .pro-domæner i regnskabsåret 2008, mens der blev ansøgt om over to millioner
.biz-domæner. Det kan således diskuteres, om endnu flere topleveldomæner vil blive en succes.
Paul Levins vil ikke umiddelbart gætte på, hvor stor efterspørgsel der bliver efter de nye topleveldomæner.
"Vi vil ikke komme med forudsigelser om, hvilke gTLD's der vil komme. Vi vil lade markedet bestemme, hvor efterspørgslen skal ligge, og hvor stor den vil blive," siger Paul Levins.
Prisen på de nye toplevel-domæner er en faktor, der kan lægge en naturlig begrænsning på efterspørgslen. Selvom prisen ikke er officielt fastlagt, så nævnes der priser på 150.000 dollars til 500.000 dollars for et enkelt af de nye toplevel-domæner.
Ifølge Paul Levins er det for tidligt at sige, hvor meget de nye topleveldomæner kommer til at koste, men det bliver en del mere end for normale domæner. Ifølge Paul Levins kan man dog ikke sammenligne købet af et .dk-domæne som www.cw.dk og et nyt topleveldomæne.
"Vi er ikke sikre på den endelige pris, men det vil blive et stort beløb. I dag kan man som privatperson købe meget billige domænenavne, men vi foreslår ikke, at vi sælger gTLD til privatpersoner. Det er mere til registrars, der ønsker at drive et registry og gTLD. Det kræver en ordentlig teknisk infrastruktur. Vi skal være sikre på, at organisationer der ansøger om gTLD har den nødvendige organisatoriske styrke og den tekniske samt finansielle kapacitet til at drive et top level domain registry," forklarer Paul Levins.
Økonomien i ICANN
Paul Levins understreger, at de nye generiske topleveldomæner ikke introduceres for at hive penge hjem til ICANN.
"Der er intet økonomisk incitament. Vi gør det ikke, fordi vi vil have pengene; vi er et nonprofit-foretagende. Penge fra salg af gTLD vil blive anvendt til internettets infrastruktur," siger Paul Levins.
Selv om ICANN er et nonprofit-foretagende, er der dog udgifter, der skal dækkes. ICANN's budget for regnskabsåret 2009 viser, at udgifterne forventes at stige med mere end 30 procent. Det skyldes blandt andet øgede udgifter til implementering af de nye gTLD samt investering i rodserverinfrastruktur og sikkerhed.
Budgettet viser dog også, at indtægterne forventes at følge med, så der vil være et pænt overskud på 6,79 millioner dollars.
Selv om der er lagt op til frit valg af topdomænenavne, vil ICANN forsøge at undgå visse domænenavne.
"Der vil være en proces, hvor folk kan protestere mod stødende navne. Detaljer for den proces er vi ved at finde ud af. I Paris tog vi beslutningen om at se nærmere på detaljerne, da vi var sikre på, at det rent teknisk kan lade sig gøre. Meldingen fra Paris er, at vi nu skal etablere detaljerne, om hvordan vi skal håndtere eventuelle stødende navne," siger Paul Levins.
Stødende topleveldomæner er ikke ukendte for ICANN. I 2006 blev topleveldomænet .xxx beregnet til pornografisk indhold ikke godkendt af ICANN.
Kritikere mente dengang, at det især var pres fra den amerikanske regering, der fik ICANN til at sige nej til .xxx-domænet. Det afviser ICANN dog med henvisning til, at andre regeringer også havde udtrykt bekymringer om domænenavnet.
