Search Indexing, Offline Files og Windows Error Reporting Service og UAC

Tilbage til oversigten

Search Indexing

Hvis du slår Vistas indeks-funktion fra, nedsætter det søgehastigheden væsentligt - jeg taler om minutter, ikke sekunder.

Men ved at droppe denne bekvemme funktion, er det meget sandsynligt, at din pc kommer til at køre hurtigere generelt.

Med andre ord hjælper det kun din pc's performance at slå indekseringen fra, hvis du ikke søger ud fra filindhold så ofte, eller hvis du bruger et søgeværktøj fra en tredjepart som Copernic Desktop eller Google Desktop.

Hvis du ikke passer på nogen af de to muligheder, kan du slå indeks-funktionen fra ved at klikke på Start, skrive services og trykke Enter. Find og dobbeltklik på Windows Search. I rullepanelet Startup type vælger du Disabled og klikker efterefter på OK.

Offline Files

Hvis du arbejder med filer, der er gemt på en server et sted, og du ikke vil være afhængig af, at den server altid kører, gør funktionen Offline Files i Vista Business og Ultimate dit liv lettere ved at kopiere filerne til din harddisk og holde dem synkroniseret.

Det er selvfølgelig ikke alle, der har brug for sådan en funktion, og det er formentlig også derfor, Microsoft ikke har inkluderet Offline Files i Vistas Home-udgaver.

Hvis du har Business eller Ultimate og alligevel ikke har brug for Offline Files, kan du slå det fra ved at klikke på Start, skrive services og trykke Enter. Find og dobbeltklik på Offline Files. I rullepanelet Startup type vælger du Disabled og klikker efterefter på OK.

Windows Error Reporting Service

Hver gang Windows støder på en fejl - enten i sine egne processor eller i et tredjepartsprogram - tilbyder systemet at rapportere problemet til Microsoft.

I teorien kan det hjælpe virksomheden med at lokalisere problemer i styresystemet (og det ville jo ikke være en dårlig ting). Men det er mere sandsynligt, at din rapport enten forbliver uafklaret eller ender i en stor bunke sammen med andre brugeres rapporter om samme problem.

Uanset hvad spilder du systemets dyrebare ressourcer på en funktion, du formentlig ikke har nogen gavn af.

For at deaktivere denne nytteløse tjeneste skal du åbne vinduet Services: Klik på Start, skrive services og tryk Enter. Find og dobbeltklik på Windows Error Reporting Service. I rullepanelet Startup type vælger du Disabled og klikker efterefter på OK.

UAC - den 13. unødvendige funktion?

En af Windows Vistas mest kontroversielle nye funktioner er User Account Control (UAC), som forsøger at beskytte dit system mod malware ved at tvinge dig til at give tilladelse til bestemte handlinger ved at klikke dig igennem en dialogboks.

For nogle brugere er denne funktion et uønsket irritationsmoment, der skal fjernes. Andre brugere sætter pris på den ekstra sikkerhed.

Selvom jeg ikke kunne få UAC med i listen over unødvendige funktioner i denne artikel, har jeg stor forståelse for, hvorfor nogle brugere gerne vil slå den fra - eller hvert fald minimere dens påtrængende tilstedeværelse.

Tilbage til oversigten

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S