Vestas vinder på egenudviklet software

Egenudviklet software er en central del af Vestas' forretningsstrategi. Intelligent og effektiv styring af vindmøllerne er det salgsargument, der skal distancere konkurrenterne.

Artikel top billede

Foto: Søren Holm/Chili (Foto: SH Søren Holm)

Der er masser af aktivitet i Vestas Technology R&D's nye bygning på Hedeager ved Skejby i det nordlige Århus.

Rent lydligt dominerer de håndværkere, der efter indflytningen for halvanden måned siden stadig arbejder med at rigge de sidste lokaler til. Visuelt er det sort granit, lyst træ, glas og en 44 meter lang møllevinge, der møder en, når man træder ind i den imponerende bygning.

Midt i det hele troner en rotunde med mødelokaler i tre etager. Og gennem vinduerne ind til de enkelte lokaler kan man se, at håndværkerne ikke er de eneste, der har travlt.

Her i det nye hus arbejder omkring 250 softwareudviklere med de kontrolsystemer, der får tusindvis af komponenter i en vindmølle til at spille sammen på den mest effektive måde.

Konstant teknologiræs

Direktør for Vestas Technology R&D Finn Strøm Madsen er stolt af den nye bygning, som er en del af virksomhedens strategi for at tiltrække medarbejdere:

"Ud over at give muligheden for at arbejde med den nyeste teknologi, vil vi også gerne give dem de allerbedste rammer," fortæller han.

"Vi befinder os i dag i et konstant technology race, og her er det helt afgørende, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde de bedste hoveder."

Vestas er i dag førende på det globale marked for vindmøller, men virksomheden er oppe imod store spillere som Siemens og General Electric.

"Firmaer af den størrelse råder over enorme ressourcer. Det betyder, at vi ikke skal konkurrere på, hvor billigt og effektivt vi kan producere møllerne. Vi skal derimod konkurrere på at producere de mest intelligente og effektive møller. Hvis vi ikke kan klare os i den konkurrence, så har vi ingen eksistensberettigelse i markedet," siger Finn Strøm Madsen.

For Vestas er egenudviklet teknologi den helt afgørende faktor, når det gælder om at fastholde markedspositionen. Og det gælder ikke mindst den software, der sidder i møllerne.

"Differentieringsparameteret er vores egenudvikling," fortæller Finn Strøm Madsen.

"Man kan godt gå ud i byen og købe gearkassen, generatoren og vingerne og begynde at producere vindmøller. Men det, der er virkelig svært, og der hvor Vestas i dag er bedre end de andre, det er i de interne kontrolsystemer, der styrer samspillet mellem de enkelte komponenter i møllen og SCADA-systemerne, der bruges til monitorering af møllens drift. Vi har en enorm viden om vind og den viden kombineret med vores egenudviklede softwareløsninger differentierer os i markedet," siger Finn Strøm Madsen.

Fra fremstilling til teknologi

For de fleste danskere toner der et billede af tårnhøje hvide stålkonstruktioner frem, når talen falder på Vestas.

Internt i virksomheden er billedet skiftet gennem de senere år:

"Vestas er gået fra at være en fremstillingsvirksomhed i Vestjylland til at være en teknologivirksomhed, der opererer i et globaliseret marked. Internt har det været et kulturskifte, der begyndte for fire år siden, da Ditlev Engel tiltrådte som administrerende direktør," fortæller Finn Strøm Madsen.

Og i en tid hvor Vestas ekspanderer og opretter udviklingscentre i andre dele af verden, er det en stadig en udfordring at fastholde en konsistent produktudviklingsproces.

"Det er kulturen, der binder os sammen. Ud over fagligheden skal man have en lidenskab for det, man laver og en vilje til at få tingene gennemført. Det er ikke nok bare at få en god idé. Ideen skal føres helt ud til markedet og tilføre kunden merværdi. Samtidig skal man kunne tåle en vis grad af anarki, som også er nødvendig for at arbejde et sted som Vestas," understreger Finn Strøm Madsen.

Integreret produktudvikling

Men Vestas forlader sig nu ikke udelukkende på et kulturbegreb, som kan være svært håndterligt. Produktudviklingen bliver styret ud fra nogle af de gængse best practice udviklingsmodeller som Six Sigma, og ledelsen følger meget tæt op på overholdelse af product roadmaps.

Vestas kører en integreret produktudvikling, hvilket betyder, at kravene fra markedet, fra produktionen og fra den efterfølgende vedligeholdelse skal tænkes ind allerede i de indledende faser af udviklingsarbejdet.

Det kræver, at medarbejdere med meget forskellig tilgang til produktet løbende skal inddrages, hvilket i sig selv er en udfordring. Finn Strøm Madsen fortæller:

"Det er forskellige verdener, der mødes og udfordrer hinanden, men det er helt nødvendigt, hvis vi skal have have alle komponenter i møllen til at spille sammen samt sikre, at alt er optimeret i forhold til produktion og senere vedligeholdelse. Jeg plejer at sige, at det, vi leverer fra produktudviklingen, har en umiddelbar effekt på 70-80 procent af resten af værdikæden."

Finn Strøm Madsen er ikke i tvivl om, hvilke risikofaktorer der kan være ved en så entydig satsning på egenudvikling:

"Det er helt klart, om vi kan blive ved med at tiltrække og fastholde de rigtige folk og så fremelske den kultur, vi gerne vil have. Så længe vi kan det, er jeg ikke bekymret for den innovative del, fordi vi - på den gode måde - har så mange skøre folk her i Vestas.

Der hvor vi skal have fokus, det er på vores performance i forhold til time-to-market. Vi bliver mødt med stadig større krav om, at det samme skal kunne mere, og her er vores egenudviklede software helt afgørende for dels at kunne optimere møllernes ydelse dels at kunne levere løsningerne, når markedet kræver det," siger Finn Strøm Madsen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job