Computerworld News Service: Store virksomheder skruer bissen på for at dæmme op for spionage, der har som mål at stjæle erhvervshemmeligheder ifølge en tidligere agent hos den amerikanske efterretningstjeneste FBI, som nu arbejder for Xerox.
Virksomheder som Wal-Mart, DirecTV og Motorola har i de senere år været ofre for, at ansatte eller udefrakommende har stålet forretningsfølsomme data, fortæller David Drab, der er chef i Xerox' afdeling for information and content security services.
David Drab har i 27 år bekæmpet organiseret kriminalitet og økonomisk spionage som agent i FBI.
"Udbyttet er højt, og risikoen for at blive fanget er lav," fortæller han.
En undersøgelse udført af PricewaterhouseCoopers viser ifølge David Drab, at økonomisk spionage koster verdens 1.000 største virksomheder 208,9 milliarder kroner årligt. En anden undersøgelse udført af Society for Competitive Intelligence Professionals viser, at virksomheder i 2004 brugte næsten 12 milliarder kroner på at udføre industrispionage.
Tyven bliver selvstændig
"Hemmeligheden ved god forretningsførelse er, at vide noget som ingen andre ved," mener David Drab.
"Det er svært at opnå nu til dags. Det er ikke let at holde kritisk information hemmeligt."
De store virksomheder plages på flere forskellige måder. Der er de såkaldte 'walk-offs', hvor ansatte stjæler data for efterfølgende at starte deres egen virksomhed.
Og så er der 'hire-offs', hvor andre ansatte forlader virksomheden for i stedet at arbejde for den person, der til at starte med stjal erhvervshemmelige data fra virksomheden. For eksempel har både Applied Material og Qualcomm fået begge disse scenarier at føle, fortæller Drab.
Viden giver større sikkerhed
Flyproducentgiganten Boeing blev bestjålet af en ansat, der var blevet hvervet af Kina til gennem 1980'erne og tidligt i 90'ere at stjæle informationer om projekter såsom rumfærgen, der blev bygget for NASA.
Spionage kan være meget besværligt at opdage, især hvis personen, der udfører spionagen, er professionelt trænet til det, lyder det fra David Drab. Og når en virksomhed mistænker, at noget er galt, og tager kontakt til politimyndighederne, ved man ofte ikke præcist, hvad der er blevet stjålet.
Det kræver viden om, hvem der har adgang til informationer om produktudvikling og -design, markedsføring og salg for at forsvare sig mod industrispionage, forklarer David Drab.
Hold øje med livsstilen
Politikker og procedurer til håndtering af fortrolig information bør ifølge David Drab blive tydeligt kommunikeret til ansatte. I visse tilfælde bør ansatte, der har adgang til erhvervsfølsomme data, behandles ekstra godt, da det ville være skadeligt, hvis de smuttede med disse data.
Udover tekniske kontrolinstanser bør man også holde øjnene åbne i forhold til udsving i ansattes adfærd, såsom pludselige livsstilsændringer, hyppige udenlandsrejser, sikkerhedsbrud eller disciplinære problemer, som alle kan gå forud for krænkelser informationssikkerheden.
"Industrispionage er et kæmpeproblem, det er der ingen tvivl om," mener David Drab.
"Og for ofte leder vi kun efter tekniske løsninger på problemer, som kræver en anden tilgang."
Oversat af Thomas Bøndergaard
