Digital skoletest skal gå to år om

Farcen om Skolestyrelsen og Cowis arbejde med de digitale test i folkeskolen fortsætter. Ifølge ny udskydelse bliver de først obligatoriske i 2010 - altså måske.

Artikel top billede

Modelfoto: Torben Klint

De danske skoleelever har aldrig været mere it-parate og it-modne end i dag.

Det samme kan man næppe sige om Skolestyrelsen og Cowi, der stadig kæmper en hård kamp for at gøre det muligt for eleverne at tage de nationale test elektronisk.

Nu har Skolestyrelsen meddelt, at der tidligst bliver tale om elektroniske test af alle elever i 2010.

Det sker kun, hvis testperioden forløber godt, meddeler styrelsens direktør Martin Isenbecker.

Tilbage i slutningen af 2007 meddelte undervisningsminister Bertel Haarder (v) ellers, at 2008 skulle være test-året.

"Jeg har lyttet omhyggeligt til de tilbagemeldinger, vi har fået. Der har været blandede oplevelser på skolerne. Nu udsætter vi tre af testene for at være sikre på, at der ikke bliver tekniske problemer," sagde han dengang i en meddelelse.

Varm direktør-stol

Direktør Martin Isenbecker fra Skolestyrelsen er da også godt klar over, at det digitale test-eventyr i folkeskolen har forvandlet sig til lidt af et mareridt.

Tidligere har han udtalt til Computerworld, at hans stol er varm grundet de mange tekniske problemer.

Med den nye meldning er temperaturen formodentlig steget et par grader.

Selvom Skolestyrelsen har påtaget sig en del af ansvaret, har it-leverandøren Cowi dog også måtte betale en bod på 1,3 millioner kroner for it-problemerne.

Og problemerne omfatter ikke kun de nationale test - også skolernes digitale afgangsprøver har været hårdt prøvet.

Afgangsprøver dumper også

Her løb man ind i store problemer, hvor mange tusinde elever måtte opgive at tage afgangseksamen elektronisk.

Det kostede angiveligt op imod 10 millioner kroner at lave en ny prøve på papir.

Det viste sig også, at Skolestyrelsen faktisk var advaret om problemer - med fem procent sikkerhed ville det gå galt, sagde advarslen.

I sidste forsøg fik direktør Martin Isenbecker dog rettet lidt op på sin it-indsats og dermed it-karakter.

Men om den er dumpet eller bestået, er nok i sidste ende op til undervisningsminister Bertel Haarder at vurdere.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job