Tag lægen med hjem i en kuffert

Reportage: På konferencen World of Health IT i København er der i disse dage fokus på sundheds-it. Det vrimler med løsninger til digital patientbehandling.

Artikel top billede

EU Kommissær Viviane Reding får en demonstration af danske Medisats Patientkuffert. Kufferten har indbygget videokonference mellem læge og patient. Foto: Jens Genders

Topledere fra virksomheder inden for sundheds-it i hele verden er i denne uge samlet i København, hvor der tales om, hvordan it bedst udnyttes i sundhedssektoren.

Konferencen, som foregår i Bella Center, blev åbnet med taler fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og EU-kommissær for informationssamfund og -medier Viviane Reding.

"Den seneste finansielle krise har ikke gjort udfordringerne inden for bæredygtige behandlingsformer mindre vigtige. Tværtimod vil de økonomiske fordele, som e-health kan give på længere sigt, sandsynligvis blive realiseret hurtigere," sagde Viviane Reding i sin åbningstale.

"Men vi er nødt til at udnytte teknologien for at kunne løse udfordringerne."

Behandling i hjemmet

Et af de helt store fokusområder på World of Health IT-konferencen er området for fjern- og mobilbehandling og diagnosticering, også kaldet telemedicin.

Ideen er, at patienter og samfund skal spares for unødige hospitalsophold og i stedet kunne observeres af en læge på afstand via telekommunikation. Et område af sundheds-it, som kommer særligt den ældre del af befolkningen til gode.

Et eksempel på den slags kommer fra Dansk Telemedicin, som har udviklet en netbaseret løsning til at overvåge patienters sår, uden at det kræver indlæggelse.

Løsningen er primært rettet mod diabetespatienter og fungerer ved, at sygeplejersker og hjemmesygeplejere jævnligt tager billeder af patientens sår og sender dem ind til en central server.

Herfra kan lægen se patientens udvikling og hurtigt få et overblik over, hvordan behandlingen skrider frem.

Mobile klinikassistenter

Panasonic lancerer på konferencen nyeste udgave i den hårdføre Toughbook-serie, tablet-pc'en CF-H1 MCA (Mobile Clinical Assistent), som er rettet direkte mod sundhedssektoren.

Ligesom resten af Toughbook-maskinerne er MCA bygget til at blive brugt i et miljø, hvor tingene skal kunne holde til noget, og den er derfor både vandtæt, stødabsorberende og let.

Men hospitaler kræver mere af maskinerne end bare at kunne tåle at blive tabt. En stor udfordring i kliniske miljøer er, at udstyret skal kunne rengøres nemt, og ikke være med til at transportere bakterier rundt på afdelingerne.

Derfor er Toughbook MCA som noget nyt udstyret med Intels Atom-processor, der ikke kræver en blæser, og dermed ikke trækker luft ind og ud af kabinettet.

Skabt til hospitaler

Toughbook MCA er udviklet på baggrund af flere års studier og skal være med til at hjælpe både læger og sygeplejersker i sundhedssektoren.

Med et kamera på bagsiden af maskinen, som har indbygget håndstrop, så den er let at holde, kan lægen hurtigt dokumentere patientens tilstand. En indbygget stregkodescanner kan registrere den relevante medicin, og er i stand til at registrere RFID-chip, eksempelvis i patientens armbånd.

Men tidligere har et stort problem ved denne type computer været at holde dem rene. Rengøring er selvsagt et kritisk punkt på hospitalerne, og her har Panasonic fundet en simpel løsning. Når systemet vurderer, at det er tid til en rensning, skifter 10,4"-skærmen til en halvgennemsigtig lilla farve.

Når en særlig serviet, som følger med, køres over skærmen, forsvinder farven der, hvor skærmen registrerer et tryk. På den måde er det meget synligt, hvor der mangler at blive tørret.

Interne og eksterne

Men hvor Toughbook MCA i første omgang kun er beregnet på intern hospitalsbrug, og først i fremtiden kommer med GPS og 3G til eksempelvis hjemmesygepleje og lignende, findes der allerede en komplet ekstern løsning, som patienten kan få med hjem.

Danske Medisat har nemlig udviklet Patientkufferten, en fuldt ud mobil løsning, som hurtigt kan sættes op i hjemmet.

Via sensorer kan patienten sammen med lægen over videoforbindelse selv udføre de nødvendige målinger af eksempelvis blodtryk og hjerterytme.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S