Her er it-branchens grønne slyngler og helte

Gartners liste over de mest miljøbevidste it-virksomheder på globalt plan tæller flere giganter. Andre kendte it-firmaer takkede sjovt nok nej til at deltage i undersøgelsen.

Artikel top billede

Do no evil, lyder det fra Google, men når det kommer til at handle ud fra den ambitiøse målsætning, ser det ikke så godt ud. I hvert fald ikke når det kommer til miljø- og klimahensyn.

Modsat kan det være, at Big Blue snart gør sig fortjent til titlen Big Green, for IBM er blandt de bedste i en ny undersøgelse af virksomheders klima- og miljøbevidsthed.

Sammen med Fujitsu udmærker IBM sig som de mest klima- og miljøbevidste virksomheder. HP og British Telecom, BT, ligger også højt på listen.

Det viser undersøgelsen, som Gartner og World Wide Fund for Nature har lavet i fællesskab med it-virksomheder fra hele kloden. Google er ikke i top fem på nogen af de to lister, som undersøgelsen har resulteret i.

Windows i drivhuset?

Faktisk ligger søgegiganten på en 8. og 9. plads i undersøgelsen. Men selv om Gartner har bedt 25 virksomheder om at deltage, så har en hel række af verdens førende virksomheder takket nej.

Blandt de mest bemærkelsesværdige er Microsoft, Accenture og Deutche Telecom.

"Vi mener, at det for fleres vedkommende er, fordi de godt ved, de ikke ville klare sig godt," siger Simon Mingay fra Gartner, der har udarbejdet undersøgelsen. Han mener, at der er grund til at anerkende de virksomheder, der deltager.

"Nogle har valgt at deltage, selv om de vidste, at det ikke ville være et godt resultat. Til gengæld håber de at klare sig bedre, når vi laver undersøgelsen igen," siger analytikeren.

Gartner har udarbejdet undersøgelsen sammen med WWF, og der er tale om en frivillig undersøgelse, hvor de enkelte virksomheder har svaret på en række spørgsmål og siden uddybet overfor Gartner. Der er ikke tale om en decideret revision af virksomhedernes påvirkning af miljøet, men en vurdering af, om den enkelte virksomhed har bindende mål og handlingsplaner.

Virksomhedernes svar er blevet delt op i to. Den ene del er virksomhedens interne fokus på miljø og klimatiltag. Den anden er fokus på, hvad virksomheden gør for, at kunder og samarbejdspartnere sparer på miljøet.

Klare mål

Et af de tiltag Simon Mingay fra Gartner roser Fujitsu for, er en firmapolitik, der fastsætter, at for at et produkt må kaldes grønt, så skal det være 15 procent bedre end sin forgænger. Og det er et meget konkret mål.

"Vi ser mange virksomheder, som ser på deres produkter, som alligevel er blevet bedre end forgængeren, og så klistrer de et grønt-skilt på produktet," siger han.

I det hele taget har flere virksomheder vist sig at være bedre til at tale om miljø- og klimahensyn end til rent faktisk at gøre noget. Her fremhæver undersøgelsen Dell, som i hvert fald har talt en del om grøn it, men har problemer med klima- og miljømål i virksomhedens supply chain.

Disse virksomheder ville ikke deltage:

Gartner og WWF opfordrede 25 globale virksomheder fra en række forskellige delbrancher om at deltage i undersøgelsen. Virksomhederne kommer fra både Europa, Asien og USA. Her er listen over virksomheder, som ikke ville være med:

Accenture

Acer

AT&T

Deutche Telecom

EDS

Microsoft

Oracle

Sun

TCS

De bedste internt

Her er ranglisten over firmaer, som er mest bevidste om miljø- og klimaproblemer internt i virksomheden.

IBM

Fujitsu

BT

HP

Ericsson

Nokia

Dell

China Mobile

Google

Lenovo

Cisco

Nortel

Verizon

Wipro

De bedste eksternt

Her er ranglisten over de virksomheder, som gør mest i forhold til at give kunder og samarbejdspartnere mere klimavenlige og miljørigtige løsninger.

Fujitsu

BT

HP

Ericsson

Nokia

Cisco

IBM

Google

Dell

SAP

Verizon

China Mobile

Lenovo

Nortel

Wipro

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job