Dagens it-nyheder: 5. november 2026

Forlaget Plenum, der udgiver bøger og digitalt læringsmateriale til skoler og gymnasier, har besluttet at flytte data om mange tusinde elever og lærere væk fra en amerikansk hyperscaler over til en europæisk cloud.

Fremover kommer data, der bliver efterladt i forbindelse med indlogning på Plenums Xplore-portaler, til at blive hostet hos det tyske firma Hetzner, der er en af Europas største hosting-udbydere.

Dermed siger Plenum farvel til Microsoft Azure, hvor forlagets data tidligere har været placeret, skriver forlaget i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet for at sikre, at data om navne, klassetrin, besvarelser og læringsforløb på Xplore-platformen er hostet forsvarligt og under europæisk lov. Det sker også som reaktion på den amerikanske lov CLOUD Act, der giver amerikanske myndigheder adgang til data placeret i amerikanske servere, uanset hvor i verden de er placeret.

Flytningen kommer på et tidspunkt, hvor kommuner, myndigheder og skoler i stigende grad diskuterer, hvor afhængige den offentlige sektor bør være af amerikanske techgiganter, skriver forlaget.

"Det her er ikke et opgør med nogen. Det er et valg om, hvad der er den mest robuste løsning for skolerne på længere sigt. Vi tror, at flere leverandører til skolerne vil træffe samme valg," siger Anders Hassing, administrerende direktør hos Forlaget Plenum, i en pressemeddelelse.

Data blev flyttet i oktober, og forlaget har nu slettet de sidste backupkopier hos Microsoft. Flytningen ændrer intet for lærere og elever, oplyser Plenum.

Google tilbyder fratrædelsespakker til medarbejdere i flere lande. Det sker for at reducere personaleomkostningerne i en tid, hvor selskabet som mange andre i branchen investerer kraftigt i kunstig intelligens.

Fratrædelsespakkerne sker i forlængelser af lignende runder i Storbritannien og USA, som Google har kørt siden juni 2025.

Google ønsker ikke at fortælle, hvor mange medarbejdere har taget imod fratrædelsesordningerne, men bekræfter, at det omfatter ansatte i Canada, Frankrig, Tyskland, Japan og Schweiz.

"I 2025 introducerede nogle af vores teams et frivilligt exitprogram med fratrædelsesgodtgørelse. Sidste sommer, i juni, udvidede vi dette program globalt i et par lande for at støtte vores vigtige arbejde fremadrettet," siger en talsperson fra Google til nyhedsbureauet Reuters.

I Schweiz, hvor Google tæller 5.000 medarbejdere i hele landet, er flere ansatte på tværs af virksomhedens afdelinger blevet tilbudt fratrædelsespakkerne. Godtgørelsen i pakkerne svarer til en månedslån for hvert år i ansættelsen, fortæller kilder til nyhedsbureauet.

Ansatte i Google Cloud- og DeepMind-afdelingerne er ikke omfattet af fratrædelsesordningerne, skriver Reuters.

Columbus løfter sløret for en ny forretningsstrategi, der skal bringe milliarder ind til it-konsulentkoncernen.

Strategien med navnet Astra 29 løber fra 2027 til 2029 og har som hovedmål at runde en omsætning på to milliarder kroner, et driftsoverskud på 300 millioner kroner og en tilbagevendende omsætning på 20 procent af den samlede omsætning inden 2029.

Strategien bygger videre på koncernens tidligere forretningsstrategi kaldet New Heights, der afslutter i år.

En bærende del af Astra 29-strategien vil i højere grad bestå i at integrere AI i rådgivningsydelserne til kunder, herunder at udvikle AI agenter på tværs af kunders forretningskritiske systemer og processer.

Samtidig vil Columbus også ændre sine interne forretningsmodeller.

Hvor forretningen i dag i høj grad bygger på salg af konsulenttimer, vil Columbus fremover i stigende grad kombinere medarbejdernes ekspertise med AI-agenter og tage ansvar for konkrete resultater, hvilket vil ændre Columbus' arbejdsgange og måde at få betaling for den, varsler selskabet.

"Astra 29 handler om at bygge fremtidens Columbus. Vi vil bruge det, vi allerede er gode til, sammen med nye AI-løsninger og forretningsmodeller, der gør det muligt at vokse uden at øge omkostningerne tilsvarende. Det skal skabe mere værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer og samtidig styrke både vækst og indtjening," siger Søren Krogh Knudsen," siger Søren Krogh Knudsen, CEO og præsident for Columbus, i en meddelelse på den københavnske fondsbørs.

Strategien lanceres kort efter, at Columbus kunne offentliggøre sine nøgletal for tredje kvartal 2026.

Omsætningen steg seks procent til 367 millioner kroner, mens driftsoverskuddet landede på 18 millioner kroner svarende til en margin på 4,8 procent.

Lars Berthelsen,er klar med nyt job efter, at han i efteråret 2025 forlod posten som administrerende direktør for Twoday., der er blandt Danmarks største it-konsulentvirksomheder med sine omkring 1.000 medarbejdere.

Dengang meddelte han, at han så frem til at bruge tid med sin familie og nyde ro og nærvær.

Men alting har en ende, og det har også Lars Berthelsens selvvalgte periode uden arbejdsmæssige forpligtelser.

Han stifter nu eget selskab sammen med Jesper Kirk, tidligere partner i EY. Det nye selskab kalder de for Actera Management.

"Efter at have nydt en masse ekstra tid tiden sammen med min familie og kunnet gøre en masse ting, som jeg ikke har haft mulighed for i et hektisk arbejdsliv, er jeg nu klar til at starte et nyt kapitel. Det bliver ikke et nyt corporate job på C-level, men i stedet er jeg gået selvstændig sammen med Jesper Kirk," skriver Lars Berthelsen på LinkedIn.

De to partnere vil via Actera Management "investere i og udvikle små og mellemstore virksomheder i Danmark," meddeler han.

"Vi er IKKE en kapitalfond - heller ikke bare en lille én - men derimod er vi aktive investorer, hvor vi sammen med ledelsen af de selskaber, som vi køber, vil arbejde skulder ved skulder om at udvikle virksomheden," skriver han.

Et af de største selskaber i den norske Visma-koncern, Visma Software Nordic, skifter navn og dropper helt den navnemæssige forbindelse til moderkoncernen.

Det kommer til at ske med indgangen til 2027, hvor Visma Software Nordic lægger sit gamle navn bag sig og skifter til sit nye navn: Scarlet.

Samtidig indfører selskabet 'nyt brand, identitet og strategi," meddeler det. 

Det hele skal "styrke leverancen af fremtidens ERP-, løn- og HR-løsninger, der er specialtilpasset nordiske virksomheder, hedder det.

Med navneskiftet samler selskabet også sine cloud-løsninger under en samlet platform, der bliver opdelt i produkt-suiter, AI-agenter og funktioner.

"Cloud-løsningerne vil bruge det nye selskabsnavn som deres primære navn, mens funktioner adskilles via egne funktionsnavne eller beskrivende tilføjelser. Etablerede og lokalt installerede løsninger (on-premise), som Business, beholder det kendte navn, men uden Visma-præfikset," meddeler Visma Software Nordic/Scarlet.

Selskabet har omkring 1.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for knap 1,7 milliarder kroner.

Du kan læse mere om navneskiftet hos Visma Software Nordic her.cloud

Efter i ni måneder at have ledt med lys og lygte og vendt hver en sten, har HP endelig fundet en ny CEO.

Det bliver Emma Walmsley, der fra den 4. januar 2027 officielt kan kalde sig topchef for den amerikanske teknologi- og computervirksomhed. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hun erstatter Bruce Broussard, der har været fungerende CEO for HP siden februar i år, efter at Enrique Lores midt i en stor fyringsrunde i selskabet forlod HP med øjeblikkelig virkning for i stedet at blive topchef i PayPal.

Emma Walmsley er blevet hentet ind fra en post som administrerende direktør i medicinalvirksomheden GSK, som hun har haft siden 2017.

Hun har også siddet i bestyrelsen hos Microsoft i syv år og arbejdede i 17 år hos kosmetikselskabet L'Oreal.

"HP er en ikonisk virksomhed med en afgørende rolle i at forme fremtidens arbejde på globalt plan. Jeg er begejstret for at blive en del af teamet og sammen bevæge os fremad med klarhed og overbevisning. Vi vil fokusere på at udnytte kraften i AI-æraen og bruge HP's kreativitet og innovation til at åbne op for nye vækstkilder og levere varig værdi for vores kunder, aktionærer, partnere og medarbejdere," siger Emma Walmsley i meddelelsen.

Bruce Broussard bliver fra årsskiftet ny bestyrelsesformand i HP og kommer til at erstatte Chip Bergh, der har haft tjansen siden 2017.

Tårnby kommune har sat planerne om at opføre et datacenter i bero.

Det fortalte kommunens borgmester, Allan S. Andersen (S), under et borgermøde afholdt på rådhuset, hvor mere end 300 lokale borgere var troppet op. Det skriver DR.

Det var det hollandske selskab Penta Infra, der skulle opføre et datacenter på et 40.000 kvadratmeter stort areal på Ugandavej, som Tånby Kommune solgte til selskabet.

Planen var, at det kommunale fjernvarme-selskab CTR skal overtage nabogrunden med henblik på at kunne aftage overskudsvarmen fra det nye datacenter.

Men flere beboere fra området har på det seneste protesteret over projektet. Under mødet erkendte Allan S. Andersen, at kommunen ikke har imødekommet bekymringerne.

"Vi har i hvert fald ikke været gode nok til at kigge ind i de bekymringer, der kan være, da vi for to år siden fik en besked om, at der var en virksomhed, som gerne ville købe grunden på Ugandavej netop, fordi der lå en lokalplan for en datavirksomhed," siger han ifølge DR.

Byggeprojektet bliver nu sat på pause, imens Tårnby Kommune venter på regeringens nationale strategi for datacentre, der ventes at lande inden årets udgang, fortalte borgmesteren til mødet.

Det amerikanske midtvejsvalg er kommet og gået, og røgen har knap nok lagt sig, før konturerne af de virkelige vindere og tabere begynder at vise sig.

Selvom præsident Donald Trump og Republikanerne naturligvis fik den største lussing af vælgerne, risikerer det nemlig at blive begyndelsen på et langt større problem for den globale techindustri.

Midtvejsvalget afslørede således en kæmpe, bred folkelig modstand mod AI-industrien og dens enorme datacentre. Flere amerikanske byer brugte således midtvejsvalget som anledning til at vende tommelfingeren nedad til de store amerikanske techselskaber.

Fra at have været synonym med vækst, innovation og fremskridt, er branchen ved at blive opfattet som et samfundets problemer. Og den udvikling er også efterhånden nået til Danmark.

Lars Jakobsen, chefredaktør på Computerworld, har skrevet en analyse om techbranchens problemer i kølvandet på midtvejsvalget.

Læs eller genlæs den her:

Læs også: Trump fik en mavepuster: Men den skjulte taber var datacentrene, der fik en kæmpe lussing

Op til 5.000 piloter har fået stjålet personoplysninger i forbindelse med et databrud hos Danmarks Meterologiske Institut (DMI), der skete i slutningen af oktober.

Det oplyser DMI på sin hjemmside.

Bruddet skete via Northavimet, der er en fælles internetportal, hvor piloter på tværs af Norden kan få adgang til vejrinformationer, når de skal planlægge flyvninger.

Uvedkommende fik adgang til portalen og downloadede flere personoplysninger om piloterne, herunder navne, mailadresser, nationaliteter og pilotcertifikatnumre.

DMI oplyser, at instituttet fik kendskab til databruddet i forbindelse med et større analysearbejde af sikkerhedshuller i programmeringssproget PHP, der i oktober fik flere hjemmesider verden over til at gå i sort.

Databruddet skete kl. 12 den 22. oktober, og kl. 14 samme dag fik DMI lukket ned for Northavimet, sikkerhedsopdaterede portalen og genåbnede den.

"Omfanget af personoplysninger kan udgøre en risiko for den enkelte bruger af Northavimet, og brugerne skal danne nye password for adgang," skriver DMI på sin hjemmeside.

Databruddet er meldt til politiet og Datatilsynet, og de berørte personer er blevet orienteret om lækket af deres personoplysninger, skriver DMI.