Stein Bagger skjulte spor på nettet

Forbindelse til en sag om snyd med momsafgift på luksusbiler fik Stein Bagger til at hyre et firma til at skjule historien på nettet.

Artikel top billede

Mange tjekker omdømmet på nettet, før de vælger at handle med et firma.

Det vidste Stein Bagger, og han var klar over det problematiske i, at Google viste historier om momsbedrageri, når man søgte på hans navn.

Derfor hyrede Stein Bagger for godt et år siden et firma til at skjule sporene og sørge for, at man i stedet fik positive historier via Google.

Reputation management

En krisekommunikations-teknik, som kaldes 'reputation management' i fagsprog.

Ved at følge forskellige spor fra de ovenud positive historier baglæns, fandt Computerworld frem til firmaet Concept-i, eller Concept Interest Aps, som arbejder med søgemaskineoptimering.

Hos Concept Interest erkender man at have udført et stykke arbejde, som blev bestilt af Stein Bagger personligt.

"Opgaven gik ud på at forsøge at skubbe lidt til nogle resultater, hvor han blev hængt ud for at være involveret i noget momssnyd på luksusbiler," siger Thomas Rosenstand fra Concept Interest til Computerworld.

Rent praktisk foregik arbejdet, som blev betalt af IT Factory ved at skrive en række positive blogindlæg og linke til artikler i diverse medier, herunder Computerworld, hvor Stein Bagger i 2002 blev omtalt positivt.

Personlig søgemaskineoptimering

Efterfølgende blev der søgemaskineoptimeret på disse blogs, således at de kom højere op i Google resultatsider, og derved skubbede de lidt mere negative links ned i rækken.

Stein Bagger blev aldrig sigtet i sagen om den påståede momssvindel, og derfor gik Thomas Rosenstand med til at udføre opgaven.

"På det tidspunkt, hvor vi indgik opgaven med dem, var der ikke nogen 'bad stories' på hverken ham eller IT Factory som sådan. Han havde haft en konkurs i 2003, og det kan jo ske for den bedste," siger Thomas Rosenstand og understreger, at Concept Interest hverken før eller efter har haft yderligere kontakt til hverken IT Factory eller Stein Bagger.

Underlig fornemmelse

Efter de seneste dages afsløringer medgiver Thomas Rosenstand, at han sidder tilbage med en mærkelig oplevelse, selvom han dengang ikke oplevede noget ud over det sædvanlige.

"Vi har ingenting i klemme overhovedet. Ikke ud over en lidt underlig fornemmelse af, at han måske ikke havde fortjent at få lavet det online reputation management, som han fik lavet dengang," siger han.

"Vi troede jo, fordi vi får den historie præsenteret af ham, at han er blevet hængt ud for de her ting, og at det er blevet undersøgt af politiet, hvilket han jo i øvrigt også kan dokumentere. Og der var ikke noget i den historie med, at der skulle have været noget snyd med de her luksusbiler," siger Thomas Rosenstand.

Ikke for alle

Thomas Rosenstand understreger også, at Concept Interest kun laver denne form for søgemaskineoptimering, hvis der er orden i papirerne.

"Vi vil jo ikke lave reputation management på en, der er dømt for vold eller sådan nogle ting."

Selve kontakten til Stein Bagger foregik over telefon og mail, og Thomas Rosenstand så ikke nogen grund til at tro andet, end hvad han fik fortalt.

"Han fremstod som meget kontant og professionel. Kort, præcis og måske lidt soldater-agtig. Der var ikke nogen hyggesnak involveret i det her overhovedet."

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S