Aller: Jubii er uinteressant

Jubii var engang en interessant internetpotal for Aller, men i dag har søgeportalen ingen interesse, fortæller direktør Erik Aller.

Artikel top billede

I sidste uge kunne Computerworld afsløre, at Jubii havde fundet en køber. Men endnu er intet meldt officielt ud. En af Danmarks største mediekoncerner, Carl Allers Etablissement, afviser at være køberen af søgeportalen.

"For det første kommenterer vi ikke den slags, før det er offentligt, så det er relativt enkelt. Men jeg har svært ved at forestille mig, det skulle være os," siger direktør Erik Aller fra Carl Allers Etablissement.

Så du afviser det?
"Ja, jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen her, der skulle være interesserede i Jubii," fortæller Erik Aller.

Tidligere har det danske mediehus investeret i den svenske portal Spray, og det var derfor oplagt, at Aller gennemførte et lignende projekt i Danmark.

"Jubii var jo interessant for nogle år siden, men den er stille og roligt blevet mere og mere uinteressant," vurderer Erik Aller.

Carl Allers Etablissement er her hjemme bedst kendt for kulørte ugeblade som Se og Hør, Billed-Bladet og Ude og Hjemme.

Aller: Navne falmer hurtigere på nettet
Direktøren hos mediekoncernen er langt fra overbevist om, at Jubii stadig har et stærkt navn i den danske befolkning, selvom portalen engang var en af danskernes foretrukne indgangsportaler til nettet.

"Jeg tror ikke, at brands holder så længe på internettet, som de gør andre steder. Jeg har på fornemmelsen, at livscyklussen på produkter er kortere på internettet end i den virkelige verden. Men nu får vi at se," siger Erik Aller.

Han understreger, at en køber helst ikke skal have indgået en aftale for flere måneder siden, da prisen i så fald vil være for høj.

"Det er svært at sige noget om, om prisen er for høj. Det kommer an på, om handlen er afsluttet i dag eller for tre måneder siden. Jeg er ikke i tvivl om, at prisen på gratismedier, som i høj grad lever af annonceindtægter, er faldet kraftigt på bare tre måneder," forklarer han.

Aller-koncernen beskæftiger omkring 2.400 medarbejdere i Skandinavien.

Tidligere Jubii-ejer langer ud

Den tidligere Jubii-ejer og stifter Martin Thorborg har været hård i sin kritik af den måde, hvorpå den nuværende ejer, tyske Lycos Europe, har drevet Jubii.

"Hos Lycos har de en meget lille IQ og drev et print-medie, der trykte bibler. De er søde, men har overhovedet ingen forstand på web," fortalte Martin Thorborg til Computerworld i sidste uge.

Kritikken var ikke til at tage fejl af, da Martin Thorborg ironisk fortalte om udviklingen de seneste år.

"Da vi solgte var vi vel 140, og i dag er der omkring 15 ansatte. Det er samtidig rigtigt godt klaret at halvere besøgstallene i et marked, der stormer frem," sagde Martin Thorborg.

Stifteren af Jubii mener, at søgeportalen stadig har et godt brand.

"De skal smide en atombombe og kaste sig over et ekstremt målrettet område og bruge det gode brand," lød Thorborgs råd til de nye ejere.

Medieanalytikeren Henrik Schultz fra Argo har tidligere sagt til Computerworld, at han finder navnet Jubii attraktivt på trods af udviklingen de senere år.

Læses lige nu

    Annonce

    LB Forsikring

    Afdelingschef for IT ServiceDesk

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S