Yahoo uddeler fyresedler

Yahoo uddeler fyresedler til cirka 1.500 medarbejdere. Det sker efter en tidligere udmelding om, at man ville afskedige mindst 10 procent af staben inden årets udgang.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Ved at sige mindst 10 procent låste man sig ikke fast på et specifikt antal fyringer, men Yahoo bekræfter, at 10 procent af virksomhedens cirka 15.000 medarbejdere bliver bedt om at gå.

"At være bedre til at afstemme omkostninger og omsætning nu og fremover er en vigtig del af Yahoos strategi om at være konkurrencedygtig til trods for finanskrisen og positionere sig til vækst, når økonomien bliver bedre," lyder det i en meddelelse fra Yahoo.

Nedskæringerne er en del af en plan om at reducere omkostningerne med mere end 400 millioner dollars om året.

"Det er en del af en løbende indsats for at fremme en kultur, der er bygget på effektivitet og omkostningsstyring," skriver Yahoo.

Da Yahoos planer om afskedigelser blev offentliggjort i oktober, meddelte virksomheden også, at man vil spare penge ved at omlægge driften til steder, hvor det er billigere at føre forretning, konsolidere sin faste ejendom og øge effektiviteten i sin teknologi-platform.

De påvirkede medarbejdere bliver tilbudt fratrædelsespakker og andre tjenester.

Det er Yahoos anden fyringsrunde i år. I februar blev 1.000 medarbejdere bedt om at gå.

Kunne ikke vende skuden

Yahoo startede 2008 med udsigter til bedre tider efter, at medstifter Jerry Yang overtog rollen som administrerende direktør (CEO) fra Terry Semel i juni 2007.

Jerry Yang lovede at genoprette Yahoos innovationsevne og booste økonomien, men til trods for en række ambitiøse forretningsmæssige og teknologiske projekter har han ikke kunne leve op til sine løfter.

I sidste måned meddelte Jerry Yang, at han fratræder sin stilling som CEO, så snart der er fundet en afløser. Han fortsætter dog som bestyrelsesmedlem og fastholder sin titel som 'Chief Yahoo'.

Microsoft eller ej?

Året har været præget af Microsofts forsøg på at opkøbe Yahoo, og Jerry Yang har fået skarp kritik fra store aktionærer og finansanalytikere for sin uvilje til at overveje Microsofts tilbud.

I sidste uge opfordrede en af Yahoos store aktionærer, Ivory Investment Management LP, Yahoos bestyrelse til at sælge virksomhedens søge-annonceforretning til Microsoft.

Og i samme uge sagde Microsofts topchef, Steve Ballmer, at han regner med at indgå en aftale med Yahoo før eller siden.

Efter at Microsoft trak sit tilbud om at købe hele Yahoo tilbage i maj, vendte virksomheden tilbage med et tilbud om at overtage Yahoos søgeforretning, men det afviste Yahoo også og indgik i stedet en mindre omfattende søgeannonce-aftale med Google.

Men den aftale kollapsede efter, at det blev klart, at den amerikanske regering havde tænkt sig at stille sig i vejen med antitrust-anklager.

Forsøger sig med social computing

På teknologifronten har Yahoo begivet sig ud i en række langsigtede og komplicerede projekter med social computing for at kunne konkurrere med rivaler som Facebook, MySpace og Google.

Men Yahoos store vision om at blive det foretrukne valg for web-udviklere og internetbrugere er langt fra nået.

Flere højtstående medarbejdere har søgt væk fra virksomheden i år, og det har sået tvivl om, hvorvidt Yahoo har det, der skal til for at færdiggøre disse projekter til tiden. Fyringsrunder som den nuværende viser hvert fald ingen tegn på det.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S