Velkommen til første skoledag. Lektierne til i morgen består af seks timers World of Warcraft.
Sådan kan det meget vel lyde, når et gymnasium i Grenaa til sommer slår dørene op for en ny studieretning målrettet spiludvikling.
Htx-gymnasiet GameIT College vil nemlig tilbyde en studieretning, der skal lære de unge at udvikle spil allerede i gymnasietiden.
Det er for sent, når de unge først får kendskab til spiludvikling i løbet af universitetsstudierne, mener spiluddannelsens leder, Søren Hansen.
Derfor får eleverne på gymnasiet i Grenaa nu mulighed for ud over den øvrige undervisning at deltage i spil-workshops, lære om for eksempel 3d-animation, game engines, storytelling med videre.
Spil gør gymnasiet spiseligt
Søren Hansen ser dog også andre formål end den strengt tekniske side af spiludviklingen.
Han vil gøre op med forestillingen om computerspil som useriøst tidsfordriv. I stedet bør spillene udnyttes positivt til at få undervisningen til at glide lettere ned, mener han.
"Jeg kan se, at computerspil er noget, eleverne brænder for. Jeg tror meget på, at man kan gøre en gymnasieuddannelse spiselig for mange flere elever, hvis man inddrager deres interessefelt i uddannelsen," siger han.
"Så hvis vi på en eller anden måde kan skabe læring ud af det, så er vi jo kommet virkelig langt," siger Søren Hansen.
Spillets dårlige ry skal i skraldespanden
Søren Hansen vil derfor gerne gøre op med det dårlige ry, som branchen har rundt omkring på uddannelserne.
"Computerspil er stadig lidt forkætret i undervisningsverdenen som det frække medie, der tager tid og kræfter fra eleverne og den almindelige undervisning. Der prøver vi at gå i den anden retning og integrere det i undervisningen," siger han.
World of Warcraft i timerne
Det kan betyde lidt utraditionelt hjemmearbejde. Spillene bliver nemlig en meget konkret del af undervisningen, fortæller Søren Hansen.
"Eleverne kan sagtens få seks timers World of Warcraft for i lektier, men de skal på baggrund af det skrive en stil om, hvad det var, der triggede dem til at spille i de seks timer. Hele tiden skal de kigge på, hvad det er for faktorer, der gør, at de spiller, og hvad de får ud af det," siger han.
Søren Hansen mener, at computerspil derfor kan sidestilles med andre værker, som indgår i mere traditionel undervisning.
"I dansk kunne jeg forestille mig, at man i stedet for at analysere en tekst, analyserer et computerspil, så eleverne bliver kritiske forbrugere af det medie, de nu bruger," siger han.
Professionelt spil-firma: Godt, men...
Hos den danske erhvervssucces, spilfirmaet IO Interactive, ser man som udgangspunkt positivt på initiativet om gymnasiet med computerspil på skemaet.
"Man har altid behov for talenter, og jo flere jo bedre," siger Charlotte Delran, der er head of creative services hos IO Interactive.
Selvom hun altså ser positivt på mulighederne for at få fostret nye programmører, minder hun om, at der er andet end spilinteresse, der tæller. I hvert fald til jobsamtalen hos IO Interactive.
"Jeg ved ikke, om det er nødvendigt med et decideret gymnasium i spil. Der er også fordele ved at have lært oldtidskundskab og kunne nogle andre ting end lige udelukkende at fokusere på spil hele sit liv," siger hun.
Det har dog visse fordele at få spil-arbejdet systematiseret i undervisningen, mener hun.
"Med et gymnasium er det måske lettere at dyrke det. Man falder måske ikke fra på samme måde," siger hun.
Konsolkrig i klasseværelset
Og det er vigtigt. Der er nemlig brug for spiludviklere, bekræfter Charlotte Delran.
Hvis de unge, håbefulde programmører vil stå stærkt, gør de måske klogt i at læse særlig intenst på pensummet i konsolprogrammering, mener Charlotte Delran.
"Der ikke særlig mange udviklere i Danmark, der udvikler til konsollerne, så det er altid svært at finde de programmører," siger hun.
