Computeren er ikke længere end avanceret regnemaskine, så vi må have et nyt ord for det, den gør.
Lad os skifte ordet 'computer' ud med 'interaktion', foreslår Jakob Bardram, som er professor i datalogi på IT-Universitetet, ITU, i København.
"Computer er det engelske ord for beregning. Udgangspunktet for datalogien er forskning i beregninger, datastrukturer og effektive algoritmer. Men det er slet jo ikke det, it handler om i dag," siger han.
Derfor skal interaktion erstatte beregningsbegrebet computer, fordi det forklarer, hvad det er vi gør med computeren i dag, mener han.
"Og det er interaktion på samtlige tænkelige planer: Interaktion mellem maskine og menneske. Interaktion mellem mennesker ved hjælp af computere, som Web 2.0 og det brugerdrevne indhold er et eksempel på."
"Interaktion mellem virksomheder og organisationer med teknologien. Og ikke mindst, den tekniske interaktion mellem komponenterne i computerne og interaktionen mellem computere," siger han.
Dermed har han samtidig fortalt, hvad han skal foretage sig i sin nye stilling som forskningsdirektør på ITU's Global Interaction Research Initiative, der skal styrke dansk forskning i global interaktion.
"It spiller en stadig større rolle i at understøtte menneskets og organisationernes globale samarbejde. Udviklingen og brugen af teknologierne er voldsom komplekst. Derfor har vi brug for nye teorier, værktøjer og teknologier, som kan hjælpe os med at håndtere den stigende kompleksitet," siger Jakob Bardram.
Pervasive computing til sundhedsvæsnet
Han har tidligere stået i spidset for en eksperimentel forskningsindsats inden for it til sundhedssektoren, hvor han opbyggede og ledede Center for Pervasive Healthcare på Århus Universitet. På sygehuset i Horsens stod han i spidsen for det 'interaktive hospital'.
I sundhedsvæsnet arbejdede han med pervasive computing-teknologi til understøttelse af meget komplekse samarbejdsprocesser.
Det nye center vil prøve at bygge prototyper på systemer, der kan underbygge de globale interaktionsprocesser i forbindelse med softwareudvikling.
"Det er i princippet det samme, for på et hospital, har man også behov for at være agil i den forstand, at man har en masse akutte patienter, der kommer ind. Her skal man også løbende kunne tilpasse sig de hændelser, der indtræffer, i samarbejdssystemer der er tids- og livskritiske," siger han.
De erfaringer skal nu bruges i det tværfaglige Global Interaction Research Initiative på ITU, med tilhørende laboratorium.
"Vi vil studere processer inden for eksempel global softwareudvikling. Hvordan kan vi forstå samarbejdsmønstrene mellem danske, kinesiske og indiske softwareudviklere? Hvor fungerer det godt, og hvor fungerer det skidt?"
Globalt war room til softwareudviklere
Den mest effektive måde at udvikle software på, er at sætte folk sammen i et lokale og lade dem udvikle med agile processer, hvor de løbende kan tilpasse nye kundekrav og tekniske krav, udskiftning i teamet, og hvad der ellers kan opstå under vejs, forklarer han.
"Men det er umuligt i et globalt softwareprojekt. Der er mange eksempler på, at virksomheder gerne vil have den agile tilgang til et projekt, men har meget svært ved få det til at fungere globalt. Det er ikke sært, for det er virkelig svært at styre folk, der sidder et helt andet sted."
En prototype på et samarbejdssystem kan være at sætte alle udviklere i det samme digitale lokale, hvor alle dokumenter er tilgængelige.
"Vi vil lave et globalt war room, hvor man føler, man sidder ved siden af gutten i Indien, på tværs af tid, rum og sted. Vi kigger nemlig også på tid. En løsning er måske at optage noget af det, som deltagerne så kan afspille, når de selv er i war room'et."
Også her kan softwareudviklerne lære fra hospitalerne.
"De kan lære en meget vigtig ting, nemlig overlevering af viden. Det er personalet på sygehusene rigtigt dygtige til i forbindelse med vagtskifter. Det er superkritisk, at de rigtige ting, bliver overleveret. Derfor har læger og plejepersonale gode metoder til at gøre det på en meget effektiv måde."
"Den samme form for indsigt vil vi bringe over til vores verden. Det handler i virkeligheden om at filtrere informationer fra, og det er det sværeste. Man skal jo ikke overlevere det hele, men kun det vigtige," fortæller han.
Nye teknologier til samarbejde
Det globale forskningsinitiativ har også ren teknologi-udvikling på dagsordnen.
"Hvilke teknologier skal der til for at lave et war room for softwareudviklere? Her handler det om brugergrænseflader og pervasive computing, med en tæt relation mellem computeren og den fysiske verden."
Det er planen, at spilforskerne på IT-Universitetet skal inddrages i arbejdet.
"Global interaktion er jo også de store verdensomspændende spil, som World of Warcraft," siger han.
Endelig kommer forskningen i Trustworthy Computing til at spille en rolle. Det handler om udviklingen af teknologi, der så at sige kan bevise, at selve teknologien opfører sig ordentligt.
Disse teknologier findes endnu ikke ude i den virkelige verden, men er indtil videre forskningsprojekter, siger Jakob Bardram.
Operativsystem for global interaktion
ITU's globale interaktionsprojekt opererer ikke med en deadline. Det vil sige, at forskerholdet ikke skal levere et resultat til et bestemt tidspunkt.
"Det er derfor, vi kalder det et initiativ. Måske laver vi det om til et center, for det skal køre vedvarende og hele tiden tage nye problemstillinger og projekter op. Vi håber faktisk at kunne skabe et nyt operativsystem for global interaktion," siger Jakob Bardram.
Offentligheden vil løbende blive præsenteret for delresultater og forskningsbidrag.
Finansieringen af projektet er et kludetæppe, primært bestående af en række eksternt finansierede projekter. For eksempel et grid-projekt, der handler om distribuerede beregninger inden for bio-informatik.
Et andet projekt foregår i samarbejde med Peking University, hvor forskere i Kina og Danmark udvikler location based services.
Universitetet i Kina hedder faktisk Peking University, også selv om byen i dag hedder Beijing.
"Vi skal løbende søge finansiering til projekterne, og har allerede sikret os de første 15 millioner kroner til forskning," siger Jacob Bardram.
