Microsoft i dansk storsatsning mod skyen

Nu er Microsoft klar med sin nye, store cloud-satsning. Firmaet kan og vil selv. Men hvad med partnerne?

Artikel top billede

"Det er et meget vigtigt led i vores kæmpe strategiskifte," lyder det fra Microsofts marketing- og produktdirektør Erik Kaae om den store cloud-løsning, BPOS.

Tirsdag slår Microsoft dørene op til en af selskabets helt store satsninger, når kæmpen fra Redmond for alvor kaster sig ind i cloud-areaen blandt konkurrenter som Google og SalesForce.

Microsoft lancerer nemlig sin nye Business Productivity Online Suite-løsning (BPOS), der er en samling af Microsofts kerneprodukter i cloud-baserede udgaver. For eksempel vil man fremover kunne få adgang til mailsystemet Exchange og vidensdeling via SharePoint i online-udgaver.

Dermed sætter Microsoft handling bag visionen, der blev luftet på Microsofts store partnerkonference sidste år. Og en vision, som topchef Steve Ballmer også fremhævede i et interview med Computerworld nogle måneder senere.

Og nu sker der så noget, fortæller Erik Kaae, direktør for marketing og produkter i Microsoft Danmark. I morgen lanceres nemlig Business Productivity Online Suite, der markerer starten på en ny cloud-strategi.

"Det er et meget vigtigt led i vores kæmpe strategiskifte, som skete for et par år siden. Det er det, vi nu begynder at rulle kraftigt ud," siger Erik Kaae.

"Vi tager nogle af vores kerneprodukter, som har stor omsætning og stor markedsandel, og bringer dem til markedet på en ny måde for kunderne," siger han.

Microsoft kan og vil selv

Helt grundlæggende handler det om, at Microsoft med det nye Business Productivity Online services mindsker kundernes behov for at have hardware installeret lokalt.

"Historisk har det været sådan, at hvis man som kunde ville køre Exchange, skulle man købe hardware fra en leverandør, konsulentydelser fra en partner og software," siger han.

"Det nye er, at man i stedet for at købe hardware, software og konsulentydelser fra en partner, så køber man hardwaren og softwaren fra Microsoft som en service over nettet, svarende lidt til SaaS," siger Erik Kaae, der dog fremhæver, at det ikke betyder, at partnerkanalen skal føle sig truet.

Hvad med partnerne?

Partnerkanalen har ellers tidligere luftet bekymringer over Microsofts nye strategi. Hvis Microsoft frem over vil klare det hele selv, vil det udhule partnernes forretning, lyder argumentet.

Det afviser Erik Kaae imidlertid vil blive tilfældet. Men der vil nok blive tale om, at partnerne skal lave noget andet end hidtil, mener han.

"Det er en rejse for os alle sammen. Hvis du ser på, hvad partnerne lavede for ti år siden, så lavede de også nogle andre ting, end de gør i dag. Partnerne har så løftet deres kompetencer i en anden retning. Det samme vil ske her," siger han.

Ikke færre partnere

Erik Kaae mener derfor, at de partnere, der leverer infrastrukturydelser i form af hardware, setup og installation, måske vil få mindre af den slags, mens der i stedet vokser et nyt behov for integrationsydelser frem.

"Noget af det basale, som partnerne gør i dag, skal de lave mindre af i morgen. Vi tror ikke det forsvinder, men der vil komme en masse nye muligheder for partnerne ved at servicere kunderne i skyen," siger Erik Kaae.

"Jeg tror ikke, der bliver brug for færre partnere. Tværtimod tror jeg, vi har brug for lige så mange konsulentydelser fra vores partnere som hidtil, men det kan godt være, at kompetencebehovet drejer sig væk fra infrastrukturydelser hen til integrationsydelser," slår han fast.

Store forventninger

Selv er Microsoft forsigtige med at slå for hårdt på marketingtrommerne i forbindelse med det nye produkt.

Firmaet fremhæver, at der er tale om en 'evolution' snarere end en 'revolution'.

Men på den lange bane er den danske Microsoft-direktør ikke i tvivl om, at de online-baserede services er vejen frem.

"Vi tror, at om fem år vil halvdelen af alle de løsninger, vi frigiver under navnet BPOS, køre online. Hvis det holder, så er det et markant skifte, der skal til. Det er rigtigt meget, der skal flyttes fra at køre hos kunder, hvor det står i kælderen, til at køre oppe i skyen," siger Erik Kaae..

"Det er en evolution, ikke en revolution. Vi tror ikke, at kunderne slukker for det, de har i kælderen og begynder at køre det i skyen. Men vi tror, at meget af den vækst, der vil komme, vil ske i skyen," siger Erik Kaae.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,