Stein Bagger i retten: Jeg svindlede for 831 millioner

Den varetægtsfængslede Stein Bagger tilstod i dag bedrageri under et retsmøde, hvor andre personer i sagen også kom i fokus.

Artikel top billede

It-direktør Stein Bagger sidder bag tremmer, og det skal han fortsat gøre. Foreløbig indtil 27. april.

I dag i retten, hvor politiet havde held med at forlænge varetægstfængslingen, valgte Stein Bagger at tilstå bedrageri for ikke mindre end 831 millioner kroner.

Men det var åbenbart ikke nok for dommeren til at lade Stein Bagger nyde påsken uden for fængslets mure.

Politiet kunne samtidig oplyse, at Stein Bagger også er blevet sigtet for det voldelige overfald på medejer af IT Factory, Allan Vestergaard.

Vil fængsle makker

Under retsmødet kom det ifølge Ekstra Bladet også frem, at Stein Baggers svenske makker, Mikael Ljungman, vil blive begæret fængslet på tirsdag.

Han er allerede sigtet for medvirken til bedrageri i IT Factory-sagen.

Ifølge avisen var dommeren under dagens retsmøde bange for, at Mikael Ljungman og Stein Bagger vil aftale, hvem der skulle tage skylden for hvad, hvis Stein Bagger kom på fri fod.

Nu vil politiet vide præcis, hvad svenskeren foretager sig og vil kræve ham varetægtsfængslet, så han kan blive afhørt.

Mikael Ljungman er for nylig blevet idømt 10 måneder fængsel i Sverige. En dom han skal dukke op til afsoning af inden 90 dage, hvis han da ikke også vil have svensk politi på nakken.

Ekstra Bladet mener iøvrigt at vide, at Mikael Ljungman lige nu opholder sig Kina. Den svenske forretningsmand, der er kendt for at bære knojern i sin taske ved siden af computeren, har en villa i New York, hvor Stein Bagger under sin flugt lånte en bil og kreditkort.

Tidligere har Mikael Ljungmans forretningsmakker Carl Freer til et svensk medie fremhævet, hvor gode kontakter Mikael Ljungman havde i netop Kina.

En, to, tre og fire sigtelser

En anden oplysning, der slap ud under dagens retsmøde var, at udover Stein Bagger og Mikael Ljungman er også to personer fra Norge blevet sigtet i IT Factory-sagen.

Det skulle angiveligt være personer med tilknytning til IT Factory-partneren A-vision.

I øvrigt skal bestyrelsesformand Asger Jensby forlade sit ly i Norge, med mindre han vil have hjemmebesøg af det danske politi. I hvert fald har politiet besluttet at genafhøre Asger Jensby, skriver epn.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job