Danske Sun-ansatte kan slippe for stor fyringsrunde

De danske Sun-ansatte ser ud til at gå fri af den store fyrings-runde, der ellers fejer ind over selskabet om få dage.

Artikel top billede

Det ser skidt ud for Sun Microsystems globalt set, så selvom det går pænt for den danske virksomhed, skal de danske medarbejdere ikke nødvendigvis hvile på laurbærbladene. (Foto: Tomeu Ozonas)

Den nyeste fyringsrunde hos Sun Microsystems kommer ikke umiddelbart til at ramme Danmark. Det tyder alt på efter, at Computerworld har talt med Suns nordiske direktør, Chris Des Forges.

"Det er i øjeblikket uklart om denne runde af nedskæringer vil ramme det danske marked. Sun har annonceret nedskæringerne på koncernniveau, men så vidt vi ved, bliver nedskæringerne primært rettet mod det amerikanske marked," siger Chris Des Forges.

"Jeg vil ikke gå ind og spekulere i rygter om, at salgsafdelingen skulle være specielt hårdt ramt. I den danske afdeling kan man ikke gå ind og definere arbejdsopgaverne på samme måde som dele af pressen har gjort," siger han.

Multinationale selskaber tænker ikke lokalt

Torben Pedersen, professor i multinationale selskaber, er dog ikke sikker på, at nedskæringerne i Sun ikke også kommer til at berøre den danske afdeling.

"Det er klart, at Sun tænker som en global koncern. Selskabet har et globalt syn på udviklingen af dets aktiviteter. Hvis det er økonomisk presset, kan det sagtens gå ud over nogle af datterselskaberne," siger Torben Pedersen.

"I historien er der mange eksempler på, at man i en global koncern ikke kan tage højde for, hvordan det går på et regionalt plan. Der kan sagtens være koncernaktiviteter, der koster mange penge for moderselskabet, som man ikke kan se på datterselskabets regnskaber."

Den danske afdeling af Sun har i dag knap 100 millioner kroner på egenkapitalen og kom ud af 2008 med et overskud efter skat på 10 millioner kroner.

Strategiske overvejelser med

Sun har tidligere bebudet, at op mod 6.000 ansatte skulle afskediges som følge af en vidtgående restrukturering i selskabet.

"I lyset af situationen omkring den globale økonomi er virksomhederne nødt til at træffe nogle strategiske beslutninger, der kan gavne virksomheden på langt sigt. Når det er sagt, så har vi i den nordiske region oplevet en god udvikling de seneste par år," siger Chris Des Forges, Suns nordiske direktør.

Professor Torben Pedersen advarer imod, at man foretager forhastede beslutninger, men argumenterer for, at der kan være en idé for Sun at frasælge sit danske datterselskab.

"Man skal tænke sig om, hvad man gør. Det lyder som om, at det går udmærket i det danske datterselskab. Men i en sådan krisesituation kan det være nemmere at skære ned i fjerne lande end i hjertet af koncernen," siger Torben Pedersen.

"En af mulighederne, som moderkoncernen har, er at lade datterselskaberne flyve fra reden. Hvis man sælger datterselskaberne fra, kan der komme en mere formel forretningsforbindelse mellem selskaberne, så det fra moderselskabet bliver prisfastsat og mere transparent hvad det koster at servicere datterselskaberne."

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,