Yahoo fyrer 700 efter katastroferegnskab

Knap 700 Yahoo-medarbejdere ryger i svinget, efter søgeselskabet leverer et katastrofalt kvartalsregnskab med et indtægtsfald på 78 procent.

Artikel top billede

(Foto: Tomeu Ozonas)

Finanskrise er lig sløve tider på annoncemarkedet.

Den udvikling mærker verdens andenstørste søgevirksomhed nu på bankbogen. For mens flere mennesker dagligt benytter nettet og søgemaskinerne, fosser pengene ud af Yahoo, viser selskabets seneste kvartalsregnskab.

Omsætningen er samtidigt faldet med 13 procent til 9,1 milliarder kroner i første kvartal.

Men indtægten er faldet med ikke mindre end 78 procent til 680 millioner kroner - 0,46 kroner per aktie. Til sammenligning lå indtægten i samme kvartal sidste år på 3,1 milliarder kroner - 2,1 kroner per aktie.

Det skriver The Wall Street Journal.

Flere fyringer på vej

Yahoo har for fem måneder siden prikket 1.500 medarbejdere på skulderen, der alle kunne tage hjem med en fyreseddel i hånden.

På grund af det pauvre regnskab skal søgeselskabet nu igen til at reducere antallet af medarbejdere - denne gang med yderligere omkring 675 personer, hvilket svarer til fem procent af medarbejderstaben.

Dermed kommer antallet af Yahoo-fyringer inden for det seneste års tid op på over 3.000 medarbejdere, da Yahoo også afskedigede 1.000 medarbejdere i første kvartal af 2008.

Hård start

Med finanskrise og afsked til flere tusinde medarbejdere har Yahoos nye chef Carol Bartz ikke ligefrem fået en nem start hos Yahoo, hvor hovedfokus indtil videre har været at skære hårdt og ubønhørligt på udgiftssiden.

Hun ligger dog stadig i forhandlinger med Microsoft om eventuelle salg af dele af søgeforretningen.

Carol Bartz har ikke ønsket at kommentere på spekulationerne om, hvilke dele af Yahoo som Microsoft i givet fald skal overtage for at undgå, at livremmen skal spændes yderligere ind.

Konkurrenten Google har for nyligt på baggrund af et pænt regnskab udtalt, at det nok skal klare skærerne på annoncemarkedet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S