Hvordan går det med fibervisionen, Finn Helmer?

Interview: Hvordan går det med Giga-millionæren Finn Helmers drøm om, at alle danskerne skal have 10 gigabit net-forbindelse? Vi har stillet ham spørgsmålet.

Artikel top billede

Foto: PR-foto

Finn Helmer og ComX har taget et lille skridt på vej mod den vision, som den tidligere Giga-direktør har prædiket de seneste otte år: 10 gigabit fiber til hjemmet.

Det første skridt er taget i Værebroparken i Bagsværd nord for København, hvor ComX-direktøren fornylig åbnede den største installation af en-gigabit-forbindelser til private hjem i landet.

Da Computerworld fanger Finn Helmer for at høre, hvordan det går med fibervisionen, afslører han, at der ligger en prototype på en 10 gigabit-boks på hans skrivebord.

Så drømmen lever stadig. Men bremses af, at 10 gigabit stadig er for dyrt.

Installationen i Værebroparken er imidlertid klar til et skift, når en gigabit bliver for lidt, lyder det fra Finn Helmer.

Så visionen om 10 gigabit-forbindelser lever altså. Og selv om mobilt bredbånd og kreativ udnyttelse af det gamle kobber bliver ved med at give fiberfolket kamp til stregen, så har Finn Helmer på ingen måde ændret sin vision: 10 gigabit bredbånd til hjemmet.

"Da jeg rejste rundt i verden for Intel og fortalte om visionen om fiber til hjemmet, var jeg blandt andet i Japan. Der grinte de lidt af mig, når jeg sagde 10 gigabit til hjemmet. Men for halvandet år siden lavede de en målsætning om en gigabit til hjemmet fra 2008 og 10 gigabit fra 2010," siger Finn Helmer.

Udvikling kan sættes over styr

Han mener simpelthen, at der ikke er nok båndbredde, og det sætter en bremse på indholdsleverandørernes lyst til at udvikle nyt indhold, og dermed giver det en ond spiral, som ifølge Finn Helmer kan sætte Danmarks førerposition som innovationsland over styr.

"Det nytter jo ikke noget, at vi sidder og siger til hinanden, at vi er gode, mens de andre drøner forbi os," siger Finn Helmer og tilføjer:

"Hvis vi havde en 10 gigabit nation, så ville man udvikle op mod Danmark, og så ville vi kunne udvikle løsninger, som de andre kunne købe, når de fik samme hastighed."

Fiber som rygrad

Finn Helmer anerkender, at trådløse teknologier har en rolle at spille i fremtidens infrastruktur.

Men han tror ikke på, at kobber eller trådløse teknologier kan løfte fremtidens datamængder, og det er derfor, han satser så massivt på fiber.

"Mange hjem har tre fjernsyn, og allerede i dag fylder en HD-kanal 50 megabit. Så kan man du jo selv regne ud, hvor meget båndbredde, der er brug for," siger Finn Helmer.

Han tilføjer, at japanske virksomheder er på vej med tv i 200 megabit-klassen.

En kanal med HD fylder i dag 25 megabit, men man skal ifølge Finn Helmer helst have over 50 megabit for at få det fulde udbytte af de nyeste plasmaskærme på over 40 tommer.

ComXs konkurrenter ser dog ikke nok efterspørgsel på de store forbindelser.

Det gør Finn Helmer, og det er også derfor, han mener, at især de trådløse teknologier i fremtiden kun vil være et mobilt supplement.

"Der er nogen, der siger, at kobberet nok holder nogle år endnu. Og det gør det nok. Men kobberet kan ikke følge med på længere sigt," vurderer han.

Siden han stod i spidsen for salget af Giga til Intel for godt 10 milliarder kroner i 2000, har Finn Helmer brugt en stor del af sin tid på fibervisionen - de seneste år som direktør i ComX.

Konkurrence vigtigst

Det er især Danmarks konkurrenceevne i forhold til udlandet, der er argument for at investere i fiber. Og Finn Helmer så gerne, at Danmark fulgte trop med en massiv offentlig investering i fiber til hjemmet.

Allerede for fire år siden ville Finn Helmer tilbyde 10 gigabit net til Roskilde-forstaden Trekroner. Men ingen kunder meldte sig. Nu har ComX altså lavet en egentlig installation af en-gigabit forbindelser til 1.310 lejligheder i det almennyttige boligbyggeri Værebroparken.

"Og det er kun et skridt på vejen til 10 gigabit. Nu har vi installationen, og det er det, der er dyrt. Senere kan vi skifte udstyret og øge hastigheden," siger Finn Helmer.

Han mener, at det er vigtigt både for ComX, som har kæmpet med underskud flere år i træk, og for Danmark, at der nu er en stor installation i drift med en-gigabit-forbindelser.

"Det viser, at vi har viden og ekspertise til at gøre det her i Danmark. Flere udenlandske virksomheder har vist interesse, blandt andet fra Rusland og Telefonica i Spanien," fortæller Finn Helmer.

En af de sidste udfordringer, før Finn Helmer kan indfri visionen om 10 gigabit i hjemmet, er den prototype, som ligger på skrivebordet foran ham.

"Vi mangler nok ni måneders udvikling, og når vi har en kunde til det, så går vi i gang," siger Finn Helmer.

Han tilføjer, at prisen skal ned, og indholdet skal følge med. I Finn Helmers optik kan man klare sig med en 200 megabit-forbindelse lige nu. Det regner han dog med vil ændre sig i løbet af nogle få år.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2025

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Se alle vores events inden for it

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Leder af Lokal IT-Servicecenter i Birkerød

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren databasespecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S