Over tre millioner netbankunder kan ikke tage fejl - det er nemt og bekvemt at ordne økonomien og betale regninger via netbanken iført pyjamas og sutsko inden for hjemmets fire vægge.
Men selv om webbankerne er nogle af de mest populære it-systemer herhjemme, er det ikke altid, systemerne kører så hurtigt som, kunderne kunne ønske.
Hvis du eksempelvis sidder og sysler med finanserne sent fredag aften, kan regninger og kontooverførsler først blive ekspederet mandag, så beløbsmodtager har pengene tirsdag.
Hvorfor nu det?
Opdelt i to trin
Langsommeligheden i netbankerne skyldes, at de elektroniske pengeoverførsler er opdelt i to trin, der af historiske, juridiske og finansielle årsager hører med til transaktionerne.
Det drejer sig først og fremmest om informationen om pengeoverførslen fra Bank A til Bank B, der dog ikke er den store udfordring.
Derimod går det mere trægt med den faktiske pengeoverførsel, der foregår ved, at pengeinstitutterne tømmer deres systemer for transaktioner, når onlinesystemerne lukker - typisk ved 18-20-tiden - og derefter afstemmer den beløbsmæssige udligning på deres nationalbankkonti.
Når denne handling er gennemført hos alle bankerne, og bankernes nationalbank-konti er afstemte, så vil kunderne kunne forvente at se pengene overført fra egen konto hos Bank A til kontoen hos Bank B dagen efter - såfremt næste dag er en bankdag.
Systemet kræver nemlig, at pengemarkedet er åbent, så bankerne kan skaffe den nødvendige likviditet.
Skal sikre at "gode penge" kommer frem
Derfor bliver regninger betalt i weekenden og kontooverførsler udført efter klokken 20 udskudt til den første bankdag, før de indgår i bankernes balanceregnskab - og rent faktisk kan udbetales til varme-, el-, tv- eller bredbåndsselskabet dagen efter den første bankdag.
"Sådan har netbankerne altid fungeret, og de fleste kunder kan godt se fornuften i, at når man propper et brev i postkassen efter aftenens sidste tømning, så kommer brevet frem en dag senere," forklarer kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet, der er bankernes og sparekassernes interesseorganisation.
Sikrer mod krakkede banker
Men hvorfor ikke bare lade pengene blive overført med det samme, så kunderne ikke skal vente én til fire dage på at betale regninger?
"Bankerne har med det nuværende system stræbt efter en model, der giver mest gennemsigtighed med kundernes penge og samtidig lever op til god skik ved at sikre, at overførte penge fra Bank A til Bank B rent faktisk er "gode penge," der juridisk tilhører kunden i Bank B, hvis Bank A eksempelvis krakker," fortæller Birgitte Mikkelsen.
"Hvis Bank B tilføjer penge til kundens konti, som endnu ikke er nået frem i forhold til beløbsudligningen i nationalbanken, så kan der opstå tvivl om, hvem pengene tilhører. Det kan hverken kunderne eller bankerne være interesserede i," uddyber hun.
Birgitte Mikkelsen forklarer samtidig, at de fleste bankers netbanksystemer er sat op til at fortælle kunderne, hvis en ønsket transaktionsdato er umulig, fordi tidsfristen, for hvornår man kan lægge ordrer ind i systemet til gennemførelse samme dag, er overskredet.
Kunderne får derimod oftest intet at vide, hvis de vælger "hurtigst mulige overførsel", der er sat op til at ekspedere netkunderne på første bankdag.
"Alle systemer kan godt blive bedre, men det nuværende system er sikkert, solidt og underbygger den finansielle stabilitet," siger Birgitte Mikkelsen.
