Konkursreddet dvd-producent får ny direktør

Cd- og dvd-producenten Dicentia, der i januar blev delvist reddet ud af en truende konkurs, har fået ny direktør og mere substans.

Artikel top billede

I december sidste år begærede cd- og dvd-producenten Dicentia sig selv konkurs, men måneden efter blev en del af selskabet reddet på stregen.

"Den 20. januar overtog vi salgsselskaberne i Danmark og efterfølgende også i Norge og Sverige," fortæller Hasse Rasmussen, bestyrelsesformand i Dicentia og koncerndirektør i investeringsselskabet Nordstjernen Holding.

Hasse Rasmussen har siden januar passet tjansen som direktør for Dicentia, men nu er Dicentia Danmarks tidligere direktør for forretningsudvikling, Bobby Johar, blevet udnævnt som administrerende direktør for selskabet.

Samtidig bliver Dicentia slået sammen med Replicateur A/S, som Nordstjernen også ejer, og som arbejder indenfor samme segment som Dicentia DK. Endelig skifter den sammenlagte virksomhed adresse til Valby-vejen Carl Jacobsens Vej.

Fortid i Belle Systems

Her er det planen, at Dicentia samler alle funktioner i ét nyt mediecenter, indrettet med alt fra digitale studio services og grafiske services til salg, marketing og kundeservice.

"Det nye domicil er kulminationen på sammenlægningen af Dicentia og Replicateur, og jeg er overbevist om, at det bliver et rigtig godt udgangspunkt for vores vision om at være den foretrukne samarbejdspartner for såvel vores nordiske som danske kunder," udtaler Bobby Johar, der indledte sin karriere hos SDC DanDisc og siden har indtaget ledende roller hos ODS Business Services og Dicentiagruppen.

Hasse Rasmussen ejer Nordstjernen sammen med blandt andet Niels Ralund og begge har en fortid i Belle Systems, der for en lille halv snes år siden fik Cisco som investor.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S