Sikkerhedsfolk: Muligt hul i digitale afgangsprøver

Et potentielt sikkerhedshul i folkeskolens elektroniske afgangsprøver gør det muligt at snyde til eksamen. Det kræver ikke andet udstyr end en browser.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær (Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Når folkeskolernes afgangsklasser i dag og i morgen skal eksamineres i naturfagene biologi og geografi, er der en risiko for, at eksaminanderne snyder med besvarelserne.

Der er nemlig konstateret sikkerhedshuller i netudgaverne af folkeskolens elektroniske afgangsprøver. Huller, der er meget nemme at udnytte.

Der er en gruppe københavnske it-entusiaster, der kalder sig Hacklab, som har gjort opmærksom på, at det er muligt at snyde med opgaverne.

Opdagelsens rigtighed bliver bekræftet af et etableret sikkerhedsfirma.

Hvis originalprøverne er identiske med de øvelses-eksempler, der er tilgængelige via nettet, vurderer en sikkerhedsekspert således, at risikoen for snyd er overhængende.

"Jeg antager, at det, der i øjeblikket er tilgængeligt via nettet, er det samme som det, der anvendes under selve eksaminationen," sger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Med den vurdering i baghovedet er hans konklusion, at det er hovedrystende.

"Der er flere fejl, der springer så meget i øjnene, at det er helt tydeligt, at man kan snyde. Det er ingen validering af det input, som gives, og derfor er der på flere af spørgsmålene åbenlys mulighed for at snyde," siger Peter Kruse.

"Faktisk kan man også snyde med sin identitet, hvis man ønsker det," siger han.

Snyd er bortvisningsgrund

Systemet, som eleverne skal bruge til deres prøve, er offentligt tilgængeligt i nogle demonstrationsudgaver.

Ifølge Hacklab kan man selv afprøve snydekoden på den offentlige demonstrationstest for afgangsprøven.

Hacklab kan dog ikke give en garanti for, at den endelige udgave af afgangsprøven er identisk med demonstrationsudgaven.

"Vi er ved at undersøge, om det kan lade sig gøre at hacke sig ind på de prøver, som kører lige nu," siger Tine Bak, kontorchef i Skolestyrelsen.

"Men det er stadig forbudt at snyde. Vi overvåger prøverne, og bliver man taget i snyd, er det bortvisningsgrund, siger hun.

Cowi, der står bag eksamensmodulet, har ikke ønsket at svare på vores henvendelser før efter klokken 13, når dagens prøver afsluttes.

Snyd via browseren

Problemet er ifølge Hacklab den bagvedliggende kode.

Da brugerindtastede data bliver valideret på en uhensigtsmæssig måde, er det muligt for eleverne at snyde sig igennem spørgsmålene, fortæller de i en pressemeddelelse.

De dele af systemet, der kontrollerer svarene, udnytter nemlig elevens egen computer for at fungere, hvilket gør det nemt at snyde med kommunikation mellem elevens computer og den bagvedliggende server.

Ud over dette er koden lagt til 'client-side input validation' hvilket betyder, at man via websidens kildekode kan se, hvordan man kan snyde systemet.

"Dette er tydeligvis et resultat af manglende viden om sikkerhed fra udviklernes side blandet med tidspresset fra en dårligt sat deadline - en af de største farer ved tidens digitaliseringsiver," lyder det fra Hacklab.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S