En af konsekvenserne af den meget omtalte Aidonline-sag var, at Berlingske lukkede for brugere, der benyttede sig af de såkaldte adblockere.
Dengang mente bladhuset, at brugerne måtte finde sig i reklamerne eller blive væk.
Derfor blev brugere, der benyttede sig af adblockere, nægtet adgang til blandt andet berlingske.dk.
Den beslutning har Berlingske med direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen i spidsen nu omgjort. Hun fastholder dog, at det principielle i debatten ikke har ændret sig.
"Nu kører der en retssag i forhold til det, der var det helt principielle for os og resten af branchen. Nemlig at der var et firma (AidOnline, red.), der havde slået sig op på at kapitalisere på vores indhold ved at benytte adblocker-software til at erstatte vores kommercielt solgte annoncer med deres kommercielt solgte annoncer," siger Lisbeth Knudsen til Computerworld.
"Sagen er berammet til 2. september, og så håber vi, at der kommer en klar afgørelse på, om det er en overtrædelse af markedsføringsloven, som vi mener, at det er," siger hun.
Kritiker: Berlingske lefler for anarkister
Blandt en af AidOnlines største kritikere var online- og søgeekspert Thomas Rosenstand, der nu begræder, at Berlingske i hvert fald midlertidigt har kastet håndklædet i ringen over for adblocker-brugerne.
"Det er Berlingske penge, så det må de selv om, men jeg synes, det er en meget dum beslutning. Det er en kortsigtet beslutning, en behagesyg beslutning," siger han.
"Jeg synes, det er at lefle for en lille bitte gruppe af halv-anarkister på nettet," siger Thomas Rosenstand, der betrager adblockere som den største trussel mod gratis information på nettet.
Optrapning af konflikten
Lisbeth Knudsen afviser, at hun lefler for brugerne. Hun begrunder i stedet beslutningen om at droppe blokeringen i, at hun ikke ønskede en optrapning af konflikten med dem, der prøvede at omgå blokeringen.
"Det blev en diskussion om, hvordan man kunne bryde vores blokering. Det kunne jeg se på min blog blandt andet, hvor mange skrev, at de havde brudt blokeringen. Der gik en sport i, hvordan man teknologisk og softwaremæssigt kunne omgå sådan en blokering mod adblockere. Den optrapning synes jeg ikke er særlig interessant," siger Lisbeth Knudsen i dag til Computerworld.
Skal annoncernes endelig fjernes, vil hun selv bestemme, hvordan det skal foregå, siger hun.
"Skal der blokeres for annoncer, vil det være et tilbud, som vi selv vil give, men så har det en eller anden pris. Hvis man ikke vil acceptere annoncefinansieringen, så er alternativet, at man betaler for indholdet. Det er et scenarium, som jeg tror vi på længere sigt er nødt til at opstille," siger Lisbeth Knudsen.
AidOnline: Ikke overraskende
Og hvad siger han selv, ham der var med til at starte det hele; Rasmus Bjerngaard fra AidOnline? Ja, ham overrasker det ikke.
"Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er klart, at et kommercielt firma ikke kan diktere brugerens færd på nettet. Det er en kamp, der er tabt på forhånd," siger han.
"Vi er derimod overraskede over, at nogen ville gå i den retning at forsøge at blocke deres brugere," siger Rasmus Bjerngaard.
Han fortæller, at han ikke ønsker en ny mudderkamp, men inviterer i stedet kritikerne til en debat om, hvordan fremtidens forretningsmodel kan strikkes sammen.
