Læg de administrative opgaver sammen i centre og spar en masse penge. Det er overskriften på regeringens udspil i forhold til objektiv sagsbehandling på fem områder i kommunerne.
Oplægget retter sig mod fem områder, hvor sagsbehandlingen ifølge Finansministeriet i dag foregår uden, at forvaltningen skal lave et skøn, men ud fra en række objektive kriterier. De fem områder er folkepension, børnebidrag, boligstøtte, fripladstilskud og barselsdagpenge.
Finansministeriets oplæg bygger på en rapport fra konsulenthuset Deloitte, der viser, at der kan hentes mellem 165 millioner og 580 millioner kroner i effektiviseringsgevinster afhængig af, hvilken model man vælger.
Kommunernes organisation, KL, har kritiseret oplægget for at stride imod kommunalreformens mål, der blandt andet var at samle al borgernær service tæt på borgerne.
Hvis ideen føres ud i livet, og der etableres et statsligt servicecenter, vil over en million danskeres ydelser blive berørt af det.
It-chefer positive
Mens KL-formanden, borgmester Erik Fabrin (V) fra Rudersdal, har været ret markant i sine udtalelser imod forslaget, så er formanden for de kommunale it-chefers forening, KITA, ikke nær så kategorisk i sin afvisning af ideen.
Jørgen Kristensen, som er it-chef i Egedal Kommune, mener, at diskussionen begynder et forkert sted, når man allerede nu er i gang med at diskutere, om opgaven skal løses af staten eller kommunerne.
"En forretningsmodel skal ikke diskuteres ud fra, hvem der skal bære opgaven, men hvordan den løses bedst," siger Jørgen Kristensen.
Han mener, at det giver god mening at se overordnet på hvilke opgaver, der kan løses bedre ved at strømline sagsbehandling, som er ens for en stor gruppe borgere.
"Der kan være opgaver, vi skal placere et andet sted. Så man kan holde fokus på dem, der har brug for at komme i kommunens servicecenter for at få hjælp, samt de svage kunder. Det vil skabe et fokus på de 20 procent, der kræver lokal støtte," siger Jørgen Kristensen.
Om opgaverne flyttes til stat, kommuner eller måske private spillere som KMD, bekymrer ikke Jørgen Kristensen. Men han mener, at der er store faldgruber på den vej, Finansministeriet udstikker.
God idé - dårlig model
De kommunale it-chefers formand afviser dog den model, som Finansministeriet og Deloitte lægger op til.
"Der er mange, som mener, at den måde, Skat.dk håndterer skatten på, er en succes, men det mener borgerne ikke. Det kan du se, hvis du kommer ned i vores borgerservicecenter," siger Jørgen Kristensen og forklarer sin modstand mod den statslige centralisering.
"Statslige konstruktioner kan blive så effektive og fjerne, at borgerne opgiver at finde ud af reglerne og gå i dialog alene på myndighedens præmisser. Specielt de svageste borgere. Så jeg kan godt forstå, at KL prøver at række en finger eller fire i vejret," siger Jørgen Kristensen.
Den kommunale it-boss mener dog at visionen er helt på sin plads. Det er modellen, den er gal med. Han så gerne, at man begyndte med at gøre systemet simpelt og gennemskueligt, så borgerdialogen kan køre af sig selv uden særregler og specialviden.
"Jeg mener, at vi skal gribe det anderledes an. Kunne man eksempelvis lave et beslutningsforløb, der var så forståeligt og enkelt, at det kunne skille os af med personlig, individuel vejledning og betjening af alle dem, der kan klare sig selv, når det gælder service på alt fra folkepension til gulpladevogne?" spørger Jørgen Kristensen.
Han mener, at Danmark ikke er så langt endnu. Især ikke hvis man skal undgå, at en masse borgere tabes på gulvet undervejs.
"Den gode case er dem, der kan vise folk uden forudsætninger vejen til en ydelse, men dem er der ikke mange af. Hverken virk.dk, borger.dk eller skat.dk viser vejen," lyder den tørre konstatering fra Jørgen Kristensen, inden han peger på et utraditionelt eksempel.
"Det eneste er biblioteksområdet, hvor man nu kan se, at der er steder, hvor der indføres ubemandede biblioteker, hvor borgerne betjener sig selv," siger han.
Jørgen Kristensen håber, at der vil være en bedre debat om det nye centraliseringsoplæg, end der var om Statens It, så man kan undgå om to år at stå i samme situation, som Statens It står i nu. Han pointerer, at det denne gang er grundydelser og service til landets borgere, der sættes over styr.
