Danmark får engelsksproget videnbank om grøn it

Klima-it: IT-Branchen lancerer online videnbank på engelsk, så hele verden kan følge de danske ambitioner om at være et grønt laboratorium for udvikling af nye klimateknologier.

Artikel top billede


Danmark skal ligge forrest i den grønne økonomi og være et grønt klimalaboratorium for udvikling af nye klimateknologier.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale, da han åbnede Folketingets arbejdsår i begyndelsen af måneden.

Den udmelding falder fint i hak med it-interesseorganisationen IT-Branchens lancering af sin videnbank om grøn it i en engelsksproget udgave.

IT-Branchens grønne videnbank indeholder 40 gode, danske eksempler på virksomheder og institutioner, der reducerer deres energiforbrug ved at bruge it.

De klimaforbedrende gevinster høstes især inden for transport, energistyring af bygninger, bedre datahåndtering og nye arbejds- og mødeformer.

"It har et for mange ukendt potentiale til at gøre vores verden grønnere. It anvender selv cirka to procent af verdens energi, men kan spare mindst fem gange så meget. Derfor er it fremtidens klimahelt, ikke skurk," mener Keld Jersild Olsen, administrerende direktør i HP Danmark og formand for IT-Branchens kampagne for grøn it.

Brugen af grøn fordoblet

Videnbankens danske version hedder www.groenit.dk, mens videnbankens nye engelske filial hedder www.greenitdenmark.com.

IT-Branchen konstaterer, at brugen af grøn it i Danmark er steget markant, siden foreningen startede sin grønne it-kampagnen i 2008. De seneste tal viser, at antallet af kunder i offentlig og privat sektor, der kombinerer it-indkøb med energihensyn, er tæt på en fordobling siden 2008.

Verden er kun lige begyndt at gå ud af den vej, der hedder energibesparelser gennem grøn teknologi, mener Keld Jersild Olsen, som ser frem til FN's store klimatopmøde, som han forventer baner vej for eksport af danske klima-it-løsninger.

"Grøn it vil være på agendaen under COP15, men i allerhøjeste grad også efter. Med den nye engelsksprogede videnbank vil vi gerne fortælle hele verden om de bedste danske løsninger," siger Keld Jersild Olsen.

Klimatopmødet COP15 finder sted 7. til 18. december i Bella Center i København.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec