ComputerViews: For mindre end en uge siden lancerede Google sit styresystem Chrome OS.
Nej, det passer ikke; Det var kun konceptet, der blev lanceret.
Men når det er et Google-koncept, der er tale om, er det tilsyneladende nok til at få mange til at udbryde "Wauv!" og spå Microsofts snarlige død. Minimum.
Den konkrete sandhed ligger dog et pænt stykke fra det scenarie.
For nok er Chrome OS-konceptet interessant og vovet, men det egentlige produkt eksisterer endnu ikke, og når det er klar engang i 2010, tyder alt på, at det vil være født med en række begrænsninger.
"Chromium OS er et open source-projekt, der sigter mod at bygge et operativsystem, der tilbyder en hurtig, simpel og mere sikker computer-oplevelse for mennesker, der tilbringer det meste af deres tid på internettet," forklarer Google på Chrome OS-siden.
Som det fremgår af citatet, er der netop tale om et projekt, der "sigter mod" og ikke en færdig løsning, selv om kildekoden ganske vist nu er frigivet.
Chrome OS - styrker og svagheder
Når man ser den lettere poppede præsentationsvideo om Chrome OS (se den på næste side), bliver man da heller ikke meget klogere end blot, at Chrome OS skal køre via Chrome-browseren, og at de applikationer, man anvender, vil være web-baserede.
Det betyder blandt andet, at computeren vil kunne starte op på omkring syv sekunder, ligesom brugerne med Chrome OS slipper for at skulle bøvle med software-opdateringer og sikkerhedssoftware.
og kommer til at køre via Googles Chrome-browser.
At det er interessant, at Google arbejder med et web-styresystem, kan man næppe være uenig i - der er trods alt tale om en virksomhed med en vis fornemmelse for internettet.
En søgning på "Chrome OS" på Googles egen søgemaskine giver 29.600.000 hits, så interessen er bestemt til stede.
It-medierne, og det nærværende inklusive, har da også beskæftiget sig en del med Chrome OS, siden konceptet første gang blev lanceret den 7. juli.
Sagen er bare den, at Chrome OS-konceptet nok er interessant og banebrydende, men også fyldt med ubesvarede spørgsmål og flere åbenlyse begrænsninger.
For det første retter det sig udelukkende mod de små netbooks og er altså ikke et alternativ til Windows, Mac OS X eller Linux på almindelige computere.
På netbook-markedet sidder Microsoft med Windows XP og nu Windows 7 tungt på markedet, mens også Linux gør sig gældende i mindre målestok.
At Google er et stærkere brand end eksempelvis Ubuntu, kan der næppe hærske tvivl om, men spørgsmålet er så, om det dermed netop bliver Ubuntu (og andre Linux'er), der kommer til at lide under Chrome OS' fremkomst på netbook-markedet?
Chrome-browser og Wave - også hype?
For det andet er Googles styresystem på grund af den tætte kobling til internettet afhængig af, at brugerne har en fornuftig flatrate-forbindelse. Også når de sidder i bussen eller i fælledparken.
Selv om det mobile bredbånd stormer frem, er internettet som fundament for Chrome OS ikke bare en styrke, men også en begrænsning.
For hvad sker der, hvis forbindelsen ryger? Og hvor ligger grænsen for, hvor tunge applikationer, der kan køre over nettet?
Chrome OS er ikke det første eksempel på en Google-lancering, der har fået massiv opmærksomhed alene på løfterne.
Et andet eksempel er Google Wave, der blev præsenteret som en fremtidens tjeneste for online-kommunikation i foråret.
Nu er Wave så tilgængelig i en betaversion, og selvom der er flere interessante elementer ved Wave, er det samlede produkt efter manges mening langt fra den revolution, som der var tale om, da konceptet blev lanceret.
Flere dødsdømmer ligefrem Wave-konceptet.
Anderledes står det til med Googles Chrome-browser, der efter en del sikkerheds-problemer i begyndelsen nu er anerkendt som en fuldt ud konkurrence-dygtig browser. Der er så bare det lille "aber dabei", at det ikke er det samme, som at man kan vælte konkurrenterne af pinden - for de har jo også gode produkter.
Chrome blev lanceret i september 2008, og i dag har Google-browseren ifølge Net Applications en global markedsandel på beskedne 3,89 procent.
Video: Googles Chrome OS-koncept
