IT-Universitetet kan blive Danmarks første private universitet. Det vil være en spændende nyskabelse med masser af nye muligheder for både studerende og forskere og med fokus på at styrke Danmarks it-uddannelser og vore forskningsmiljøer, både de offentlige og de private.
Siden jeg for nogle år siden lancerede ideen om et privat universitet i Danmark, er tiden modnet for at gå fra ide- og debatfasen til en fase, hvor vi foretager en konkret vurdering af de reelle muligheder.
Vi har fået stærke, offentlige danske universiteter gennem en fusionsproces, en historisk ledelsesreform og en historisk forøgelse af de offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse. Det har givet nogle markante og positive resultater, som senest er blevet bekræftet med en uafhængig, international evaluering, der blev offentliggjort i begyndelsen af december.
Men evalueringspanelet er også klar i sin anbefaling om, at IT-Universitetet bør søge nære samarbejdspartnere. Under den frivillige fusionsproces i 2006 ønskede IT-Universitetets ledelse tid til at sondere mulighederne for tættere samarbejde med internationale partnere og luftede også muligheden for en privatisering.
Nu er tiden inde til handling.
Der er dog nogle forudsætninger for, at vi kan etablere et privat universitet. Blandt andet skal lovgivningen på plads, præcis som vi har lovgivning om private friskoler mv.
Der vil være brug for politiske rammer, som giver plads til forskellige modeller. Her kan én model være et helt nyt byggeri, hvor man etablerer en ny institution, der indgår i et tæt samarbejde med private virksomheder og investorer sammen med danske og udenlandske universiteter. Eller et af de nuværende universiteter, som bliver helt eller delvist privatiseret.
Her er IT-Universitetet en oplagt kandidat, og en mulighed kan være, at universitetet overgår til at være helt eller delvist ejet af et konsortium, hvor kapitalstærke og it-videnstunge virksomheder og udenlandske universiteter er en væsentlig del af ejerkredsen. Det kunne sikre, at universitetet blev del af en større, slagkraftig forskningsfaglig enhed.
I dag er IT-Universitetet både uddannelses- og forskningsmæssigt en væsentlig del af det danske universitetsmiljø. Og jeg er helt enig med meldingerne fra adm. dir. Morten Bangsgaard, IT-Branchen, og branchedirektør Tom Togsverd, ITEK, om, at vi skal værne om de positive resultater, som ITU har opnået, eksempelvis ved at trække studerende til it-uddannelser.
Men jeg støtter samtidig det internationale evalueringspanels vurdering af, at uddannelserne og forskningsmiljøerne ITU ville blive styrket ved et langt tættere samspil med andre danske og internationale videnmiljøer. Eksempelvis kunne ITU givetvis drage fordel af at være tæt forbundet til et stærkt, internationalt universitet.
Jeg mener, at følgende punkter vil kunne udgøre et godt grundlag for et privat universitet i Danmark:
o Universitetet skal kunne modtage bevillinger fra EU, fra forskningsrådssystemet mv. i konkurrence med andre ansøgere.
o Studerende ved et privat universitet skal kunne modtage SU.
o Universitetet skal kunne modtage taxameterbevilling, som de offentlige danske universiteter, og færdiggørelsesbonus.
o Universitetets uddannelser skal kunne akkrediteres - og dermed kvalitetssikres - gennem den danske eller en tilsvarende international, anerkendt akkrediteringsinstitution.
o Universitetet skal kunne opkræve brugerbetaling for uddannelse - herunder til bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser - til en pris, som universitetet selv fastsætter.
Vi har jo allerede tradition for blandingsformer med hensyn til finansieringen af private uddannelsesinstitutioner, eks. folkeskoler og gymnasier. Hvorfor skulle vi ikke også kunne det på universitetsområdet?
Jeg håber meget, at ikke bare universiteterne og de studerende, men også vores videntunge, internationale virksomheder vil have interesse i denne sag. Komme med utraditionelle forslag og ideer, der kan bidrage til at styrke både universitetsuddannelserne og forskningsmiljøerne herhjemme. Det er så nemt at sige nej til forandring og udvikling, men i Danmark har vi brug for at udnytte alle de muligheder, vi har.
Masser af danskere har været på uddannelses- eller forskningsophold på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i udlandet, som er privat ejet. Ofte af en privat fond, hvor et eventuelt overskud enten geninvesteres i universitetet eller eksempelvis uddeles til velgørende formål.
Derfor tror jeg også, at langt de fleste danskere vil afvise den skrækkampagne, regeringens ønsker om at åbne for private universiteter givetvis vil blive mødt af. Det handler om at skabe rammer for nye muligheder og initiativer, ikke etablere mentale og sociale mure for at undgå fornyelse og alternativer. Målet er at etablere flere frihedsgrader og tilføre den danske universitetssektor merværdi, både i form af nye private investeringer og flere attraktive tilbud til udenlandske forskere og studerende.
