Læs også: Disse danske it-virksomheder gik ned i 2009 - Del 1
Årets andet halvår bød på et par markante konkurser i den danske it-branche. De to rigmænd Karsten Ree og Ib Kunøe måtte begge indgive konkursbegæringer.
Computerworld gennemgår her årets mest markante nedture i den danske it-branche.
Karsten Ree afliver Zepto
Den danske hardware virksomhed havde siden sidste år været igennem et enormt stormvejr. Flere års vækst så flot ud på toplinjen, men bundlinjen kunne ikke følge med.
Det medførte, at selskabets ejer og administrerende direktør Lasse Frost måtte iværksætte en redningsplan. Der blev skåret i medarbejderstaben, ligesom der blev etableret et samarbejde med Rosenmeier Electronics.
Samtidig iværksatte Lasse Frost en jagt på kapital, og her endte det med, at rigmanden Karsten Ree spyttede penge i Zepto. I forvejen sad Karsten Ree på 10 procent af aktierne, men han var klar til at udvide sit engagement.
I juni fortæller Karsten Ree til Computerworld, at han er klar til at overtage 51 procent af aktierne i Zepto.
"Det er for ikke at blive overrullet af nogen, som kunne have en anderledes eller forkert opfattelse af tingene," fortæller han 5. juni.
Den tidligere ejer af Den Blå Avis er dog klar over, at der er risici forbundet med investeringen.
"Jeg kan ikke lave forretninger med nogen garanti. Sådan er det at investere og lave forretning. Der er ingen garanti for noget som helst i den her verden. Der er ingen gratis måltider, som det hedder i den finansielle verden, så noget af det skal bero på tro og håb," lyder det fra ham.
Karsten Ree solgte i 2008 Den Blå Avis for over to milliarder kroner, og nogle af de penge er siden hen investeret i Zepto, ligesom han i år også kastede sig ud i projekter med Amagerbanken og luftfartsselskabet Cimber Sterling.
Karsten Ree i direktørstolen
I august melder rigmanden, at han engagerer sig yderligere i selskabet. Det sker, da han overtager stifter Lasse Frosts andel i selskabet. Dermed sidder Karsten Ree på 83 procent af aktierne i Zepto. Og Karsten Ree overtager også posten som administrerende direktør i selskabet.
Flere analytikere fortæller dog til Computerworld, at de tvivler på Karsten Rees projekt.
"Jeg har svært ved at se, at det er det, de skal overleve på. Og jeg kan heller ikke se, at de skulle stå så stærkt i priskonkurrencen på pc-markedet, så jeg kender ikke en plan, som jeg finder rigtig lovende for Zepto. Den har jeg svært ved at se lige nu," fortæller IDC-analytiker Anders Elbak til Computerworld i september.
Og i november går det helt galt. Regnskabet ser dystert ud, og Karsten Ree tager samme måned konsekvensen. Han erklærer selskabet konkurs.
Senere fortæller Karsten Ree til Computerworld, at han føler sig ført bag lyset, da han overtog Zepto-aktierne fra stifteren Lasse Frost.
"Han har egentlig sminket nogle ting uden at fortælle, hvad det egentlig var baggrund for," siger Karsten Ree 18. november.
Lasse Frost ønsker ikke at kommentere kommentaren fra Karsten Ree. Dermed gik et storslået dansk pc-eventyr konkurs. Computerworld skrev i september en større historie om selskabet, og du kan læse fortællingen her.
Ib Kunøes redningsplan drukner
I slutningen af 2008 fortalte administrerende direktør Lars Nordenlund Friis fra hostingselskabet Mondo, at flere års dårlige regnskaber ville blive vendt til overskud i 2009.
"Mondo har været igennem en længere turn around i de ni måneder, jeg har været her. Det har handlet om at tilpasse forretningen, og nu opfylder vi forventningerne på vores indtjening, og det er meget godt i de her tider," sagde Lars Nordenlund Friis i november 2008.
2009 udviklede sig dog i stedet til et sandt mareridt for selskabet.
Året var knap gået i gang, inden finansdirektør Lars Søndergaard fratrådte sin stilling i januar.
Den efterfølgende måned melder selskabets hovedaktionær, Ib Kunøe, at han pumper 14 millioner kroner i selskabet, og samtidig indfrier han gæld for omkring 25 millioner kroner.
"Jeg har allerede investeret 38 millioner i Mondo. Skulle jeg have taget tabet, så skulle jeg have gjort det nu. Men det gør jeg ikke, for det er en god virksomhed," siger Ib Kunøe i februar.
Investoren siger samtidig, at han ser Mondo som en virksomhed, der har et ekstra potentiale i krisetider.
"Finanskrisens fokus på effektivisering og besparelser i it-udvikling og drift kan give Mondo en stærk markedsmæssig position. Med den ændrede kapitalstruktur giver vi Mondo muskler til at agere offensivt i markedet," siger Ib Kunøe.
Bundlinjen er skrigende rød
I slutningen af marts er dog stadig faresignaler at spore, da Mondo præsenterer sit årsregnskab for 2008. Underskuddet lyder på cirka 70 millioner kroner.
"Man kan roligt sige, at vi har brugt 2008 til at betale for fortidens synder. Men med restruktureringen af kapitalgrundlaget, som vi gennemførte i vinteren 2009, har vi nu grundlaget for at skabe en sund virksomhed," udtaler selskabets administrerende direktør i en pressemeddelelse.
Den sunde virksomhed udebliver dog.
26. juni meddeler det andet Kunøe-selskab Atea, at virksomheden overtager Mondos resterende hosting-aktiviteter. Forinden har Mondo også frasolgt dele af disse aktiviteter til Aspect Networks.
Mondo vil i stedet koncentrere sig om software outsourcing, online-portaler og CRM-konsulentydelser, oplyser Lars Nordenlund Friis fra Mondo ved samme lejlighed.
Redningsplanen lykkes dog ikke. Ib Kunøe meddeler 30. november til fondsbørsen, at et sidste forsøg på en redningsplan er slået fejl. Kort tid forinden havde selskabet ellers meddelt, at det var gået i gang med en plan, der skulle styrke virksomhedens kapitalgrundlag.
"Det har nu vist sig, at forudsætningerne for en sådan rekonstruktion ikke har kunnet tilvejebringes, og selskabets bestyrelse har derfor dags dato besluttet at indgive begæring om konkursbehandling af selskabet til Sø- og Handelsretten i København," skriver Ib Kunøe i meddelelsen til fondsbørsen.
Siden er Mondo blevet splittet op i fire dele, som bliver solgt fra hver for sig.
Lukninger i telebranchen
Virksomheden Danske Telecom meddelte i oktober, at virksomheden lukkede og slukkede efter fire i træk med millionunderskud.
ELRO, der står bag udrulningen af et trådløst bredbåndsnetværk under navnet Skyline, endte med at købe resterne fra selskabets konkursbo.
"Vi har købt aktiverne ud af konkursboet i sidste uge, hvor vi blandt andre gav et bud til kurator," fortalte administrerende direktør Henry Lei Jacobsen fra SkyLine om købet.
Den danske telebranche blev også ramt af flere lukninger, som ikke havde noget med konkurs at gøre. I stedet hang det sammen med, at ejerne fandt det for omkostningstungt at fortsætte forretningen i Danmark.
Det var blandt andet tilfældet med Ericssons udviklingsafdeling i Struer, hvor 200 medarbejdere fik en fyreseddel, og afdelingens aktiviteter blev flyttet til Genova i Italien.
"Den globale konkurrence er ikke blevet mindre, og det tvinger os til hele tiden at holde vores omkostninger for øje," fortalte administrerende direktør Lars Tofft fra Ericsson Danmark i november.
Dermed blev der sendt endnu et hårdt stød ind mod den danske teleindustri. Året begyndte med et hav af fyringer i Aalborg, hvor teleindustrien traditionelt står stærkt.
Eksempelvis lukkede Texas Instruments en afdeling i Aalborg, hvor 75 ansatte arbejdede med trådløs teknologi. De blev afskediget på én gang sidst i januar.
Samme dag havde koncernen meddelt, at hver ottende ansatte skulle opsiges.
