Nyt hårdt slag til telesektoren i Aalborg

Nørresundby-virksomheden ETI, der arbejder med trådløs kommunikation, fyrer 62 medarbejdere. Dermed har Aalborg-regionen på tre uger mistet næsten 400 arbejdspladser inden for teleområdet.

Artikel top billede

Bang! ETI, der arbejder med trådløs kommunikation og overvågning, fyrer 62 medarbejdere i Aalborg. Endnu et slag for den hårdtprøvede telesektor i byen.

14. januar: Motorola lukker endegyldigt og afskediger alle 260 ansatte i Aalborg.

27. januar: Texas Instruments opsiger alle 75 medarbejdere i Aalborg.

2. februar: ETI siger farvel til 62 af 270 ansatte.

Det står hårdt til i den aalborgensiske telesektor.

Tidligere har virksomhederne i området formået at absorbere de fyrede i byens telesektor, men denne gang ser det ud til at gå for stærkt, mener formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Morten Thiessen, der også er bosat i Nordjylland.

"Der er helt sikkert nogle, der vil forsvinde. Det vil være unaturligt, hvis vi kan absorbere så mange heroppe, selvom der nok skal være et vist behov," siger Morten Thiessen.

Et søm i ligkisten

Morten Thiessen ser den store fyringsrunde i Aalborgs telesektor som værende et afgørende stød i den forkerte retning for byens ambitioner om at være med helt fremme inden for trådløs kommunikation.

"Det er helt sikkert, at med de her afskedigelser er en æra ved at være forbi. Det er blevet hverdag," siger Morten Thiessen.

Professor Anders Drejer fra Aarhus School of Business erklærede for nylig teleeventyret i Aalborg for dødt, mens andre fra Aalborgs universitetsmiljø var stærkt bekymrede for udviklingen.

Fyringerne hos Motorola, Texas Instruments og ETI tæller næsten 400 medarbejdere.

Der var ved udgangen af 2007 knap 3.000 beskæftigede inden for byens telesektor, og holder de tal stadig, omfatter de sidste tre ugers fyringer over 13 procent af de beskæftigede i Aalborgs teleklynge.

Lyspunkter midt i mørket

Televirksomhederne i Aalborg-området har allieret sig i netværket Norcom, og her er formanden klar over alvoren, men han peger også på nogle positive tendenser.

"Vi kan allerede se, at nogle går over i andre job. Eksempelvis har RTX Telecom samlet nogle op, så der sker en løbende tilpasning," siger Sven Vestergaard med henvisning til Motorola-lukningen.

Morten Thiessen fremhæver også, at der på trods af lukningerne også kan ske nogle positive effekter i de mindre virksomheder.

"Mange af de mindre vækstvirksomheder inden for apparatkonstruktion - specielt meget unge virksomheder - får nu adgang til en arbejdsressource, der hidtil har været eksklusiv for de store firmaer," fortæller Morten Thiessen.

Migration til andre brancher

Morten Thiessen forudser, at der blandt ingeniørerne sker en migration fra trådløs kommunikation til andre brancher som eksempelvis medico-teknik, der er knap så konjunkturafhængig.

Hos Norcom håber Sven Vestergaard, at medarbejderne i de lukningsramte virksomheder bliver. Nogle vil starte nyt, mens andre vil finde job i etablerede virksomheder. Og det er vigtigt, at arbejdskraften bliver, understreger Norcom-formanden.

"Det vigtigste for os er, at vi som vidensregion har stærkt kompetente medarbejdere i området, for det vil altid tiltrække nogle," siger Sven Vestergaard.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra administrerende direktør Mark Fitzhugh fra ETI, men han har ikke været mulig at træffe. Tallene i artiklen er dog bekræftet over for Computerworld af virksomheden.

Læses lige nu

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Netcompany A/S

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Software Developer – R&D

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Dygtig teknisk IT-medarbejder søges til optimering af KESDH-løsning

    Region Sjælland

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Bid Support Specialist (Maternity Cover)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S