Teknologier på vej ifølge Preben Mejer

Disse teknologier skal man holde øje med, mener innovations-guruen Preben Mejer.

Tilbage til artiklen: Her får du: Kaffe as a Service.

Samarbejdssoftware

I en tid hvor bindingen til en fysisk arbejdsplads specielt inden for vidensfagene bliver stadig mindre, bliver det vigtigt at udvikle løsninger, der understøtter samarbejde og vidensdeling.

Der er mange produkter på markedet inden for samarbejdssoftware, også kaldet groupware, som alle i forskellig grad forsøger at samle funktioner som e-mail, instant messaging, team workspaces, dokumentdeling, kalender og så videre på en fælles platform.

I de senere år har specielt SharePoint fra Microsoft vundet store markedsandele, men de fleste større spillere på software-markedet har noget på hylden inden for samarbejdssoftware.

IBM har med sin Lotus Symphony "Beyond office" faktisk gang i et meget spændende projekt.

Og så er der selvfølgelig Google, der med Google Apps inklusive Google Docs og samarbejdsplatformen Google Sites og senest Google Wave også har satset kraftigt på den front.

Med sin web-baserede og service-orienterede tilgang er Google både inspiration og en potentiel trussel for de traditionelle spillere på markedet.

Telepresence

Telepresence - videokonferencer i høj kvalitet - står foran sit endelige gennembrud. Kvaliteten er ved at være så høj, at det er som at være der selv.

Og potentialet til at spare ressourcer og penge er enormt. Det forventes for eksempel, at omkring 30 pct. af forretningsrejserne i fremtiden vil blive afløst af telepresence. Der er flere producenter på banen, men lige nu ser Tandberg ud til at have iført sig førertrøjen.

Ud over den høje kvalitet på det rent visuelle, har Tandberg gjort sig specielt bemærket ved at have en åben arkitektur, der tillader kommunikation med enheder fra andre leverandører.

Sociale netværkstjenester

Sociale netværkstjenester som Facebook, Twitter og LinkedIn står uden tvivl for en af de mest dominerende trends på nettet. Vi netværker som aldrig før, grupperer os omkring fælles smag og sager, vi vil fremme, og lægger en stadig større del af vores privatliv ud på nettet.

Fra at være et fænomen, der hører privatsfæren til, vil det formentlig bevæge sig ind i vores arbejdsliv og for eksempel skubbe yderligere til brugen af samarbejdssoftware i virksomhederne.

I øjeblikket kan det være et helvede at holde styr på login og profilinfo til de mange tjenester, man er meldt til.

Men med udbredelsen af OpenID, hvor man kan bruge det samme id på tværs forskellige tjenester, vil den hindring efterhånden forsvinde.

Tilsvarende vil vores profil efterhånden også blive mobil i en grad, så ud fra vores position i de fysiske omgivelser vil få tilbudt informationer og reklamer ud fra, hvem vi er, for eksempel fra infostandere - hvis vi vel at mærke har givet tilladelse til det.

Augmented reality

I løsninger inden for såkaldt augmented reality, bliver der lagt et ekstra lag oven på de fysiske omgivelser for eksempel ved at betragte dem gennem mobiltelefonens kamera.

Firmaer som Layar, Mobilizy og Acrossair har lavet løsninger til mobile enheder, hvor brugeren kan få oplysninger om alt fra den nærmeste undergrundsstation, til kendte bygninger og boliger til salg integreret i displayet på den mobile enhed bare ved at panorere rundt i omgivelserne.

Det lokations-baserede - eller context-awareness - er centralt i denne form for løsninger og er også en af de tendenser, der vil forstærkes fremover.

Semantisk web

Internettets fader Tim Berners-Lee havde drømmen så tidligt som 1999, hvor han formulerede målet om "the semantic web", hvor computere kan forstå og fortolke betydningen af ordene på skærmen og ikke blot begrænser sig til at præsentere brugerne for en række tegn.

Der har været en del skepsis over for det mulige i at virkeliggøre visionen, men det har ikke holdt forskere og andre tilbage fra at forsøge.

Twine og Nepomuk er i øjeblikket to af de mest spændende projekter på området.

Tilbage til artiklen: Her får du: Kaffe as a Service.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems