Nyt styresystem: Nu kan du multitaske på din iPhone

Apple-bossen Steve Jobs præsenterede torsdag aften det spritnye styresystem til iPhone. Det kommer til at indeholde syv væsentlige forbedringer.

Artikel top billede

"Now we weren't the first to this party, but we're gonna be the best!"

Sådan sagde Apple-boss Steve Jobs, da han i aftes præsenterede den nyeste version af Apples styresystem til iPhone.

Det nye iPhone OS 4.0 giver som forudset mulighed for at multitaske.

En funktion, som mange iPhone-brugere har efterlyst længe.

Ifølge Jobs skyldes ventetiden, at det har været en udfordring at sikre multitasking for tredjeparts-programmer uden, at det går ud over telefonens batterilevetid.

Den manglende multitasking betyder eksempelvis, at det indtil videre har været umuligt at udføre helt basale funktioner som at være online på Skype og samtidig checke sin mail.

Du vil bruge din iPhone anderledes

Ved præsentationen blev der der blandt andet lagt vægt på, hvordan den nye multitasking-funktion gør det muligt at lytte til musik fra streaming-tjenesten Pandora samtidig med, at man udfører andre opgaver på sin iPhone.

Ifølge Steve Jobs vil det ændre radikalt på, hvordan iPhone-kunderne bruger deres iPhone. Og interessant nok skal der ikke megen fantasi til forestille sig, hvordan den funktion på længere sigt kan udgøre en trussel for Apples egen iTunes Store.

Multitasking kommer i praksis til at virke ved hjælp af en lille menubar, der kan kaldes frem nederst på skærmen, hvor brugerne hurtigt kan bladre rundt mellem de åbne programmer.

Ny annonce-forretning

Det nye styresystem kommer også til at indeholde en ny annonce-funktion, der gør det muligt for iPhone-udviklere at integrere annoncer i deres programmer på en helt ny måde.

Ifølge Steve Jobs er annoncekampagner på internettet typisk kendetegnet ved en høj grad af interaktion, men en ringe evne til at skabe følelsesmæssigt engagement hos brugerne, mens traditionelle annoncer i trykte medier og tv ofte lider af den modsatte skavank.

Steve Jobs hævder, at den nye annonceform, som Apple har døbt iAd, kan skabe både interaktion og følelsesmæssigt engagement med brugerne. I praksis kommer de nye annoncer til at virke som en slags "programmer i programmet". Annoncørerne vil eksempelvis have mulighed få at integrere spil, filmsekvenser og andre interaktive muligheder i deres iAds.

Apple vil tage sig betalt med 40 procent af annonceindtæger, hvilket kan vise sig at blive en ganske lukrativ forretning for Steve Jobs og co.

Syv nye funktioner

Det nye iPhone-styresystem indeholder i alt syv væsentlige nye features.

Udover multitasking og iAds vil iPhone OS 4.0 indeholde mulighed for at organisere telefonens skrivebord med mapper, forbedret mail, indbygget e-bogs-læser og adgang til Apples digitale boghandel, forbedrede løsninger til erhvervslivet og et socialt gaming-univers, der ser ud til at have mange ligheder med Microsofts X-Box Live.

iPhone OS 4.0 vil til sommer være klar til brug på iPhone 3GS og den tredje generation af iPod Touch. Iphone 3G og anden generation af iPod Touch vil ikke understøtte alle funktioner i det nye styresystem, mens de ældste versioner af iPhone og iPod Touch ifølge Steve Jobs ikke vil være i stand til at køre det nye styresystem.

Til efteråret vil styresystemet også komme i en version til den nye iPad.

Annonce

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job