NNIT's direktør: Få fjernet den multimedieskat

Multimedieskatten skal droppes omgående, mener NNIT's topchef, Per Kogut, der også har andre budskaber til politikerne.

Artikel top billede

Foto: Jakob Boserup. (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

"Se at få fjernet den multimedieskat, og lad os arbejde hen mod et samfund, som understøtter den teknologiske udvikling."

Sådan lyder det klare budskab til politikerne fra topchefen for 1.400 ansatte. 47-årige Per Kogut har været administrerende direktør for milliard-forretningen NNIT siden 2007.

Computerworld har talt med topchefer for landets største danske it-virksomheder om alt fra kunder og ledelse til budskaber til politikere.

Og Per Kogut har endnu et budskab til politikerne. Han mener, at de skal støtte uddannelsen af flere it-folk.

"Hvis it skal være Danmarks fremtid, skal vi også have flere unge uddannet til at bygge den. Blot at tale om, at ITU skal lukkes ellers beskæres, virker ikke gennemtænkt," siger direktøren.

Industrikoncern i ryggen

NNIT er et konsulenthus der leverer udvikling, implementering og drift af it-løsninger inden for et hav af områder. Heriblandt farma-it. Bag selskabet står medicinalkoncernen Novo Nordisk.

Og når snakken falder på NNIT, er det et naturligt omdrejningspunkt.

"NNIT har aldrig fået klippet navlestrengen helt, og det er heller ikke et mål. Jeg synes tværtimod, at man har løst bindingen til Novo Nordisk-koncernen fint," sagde Per Kogut til Computerworld ved sin tiltrædelse i 2007.

Og direktøren lader da også - her tre år efter - til at befinde sig godt med sit job og med båndene til Novo Nordisk.

"Høj vækst, både nye og erfarne kunder, superdygtige medarbejdere med en lang og god kultur samt flot støtte fra en meget professionel dansk industrikoncern," lyder det begejstret fra direktøren, når han fortæller, hvordan han trives i jobbet.

International satsning tidligere

Selvom Per Kogut er tilfreds med resultaterne, der da også viser pæne vækstrater, så kunne nogle ting være gjort anderledes, erkender han.

Hvad er gået skidt?

"Al forandring tager tid, og vores internationale indsats, som nu bærer frugt, skulle vi nok have satset mere på tidligere," siger direktøren, men understreger i samme åndedræt, at NNIT er godt på vej til at blive et internationalt konsulenthus.

Udlandsplanerne blev luftet i Computerworld få måneder efter Per Koguts tiltrædelse. Men allerede ved at kigge lidt på direktørens profil, da han blev hentet ind som afløser for Torben Skriver Frandsen, kunne man lure en international satsning vente.

Den tidligere CA-direktør stillede nemlig med stor international erfaring efter sine 10 år hos CA. Per Kogut er uddannet cand.scient.pol. og arbejdede frem til 1996 i rejsebranchen hos Star Tours og som international projektleder hos SAS.

Han kom til CA i 1996, hvor han hurtigt steg i graderne til global professional services director og senior vice president, European Services. I 2001 blev han udnævnt til administrerende direktør for Computer Associates' nordiske organisation.

Han fremhævede da også sine egne evner som international leder:

"NNIT har fået en international person, der forstår it-branchen og forstår at arbejde med komplekse løsninger i komplekse industrier. Jeg skal lige vænne mig til at tale forretningsdansk, i CA foregår det hele på engelsk," sagde han dengang i 2007.

Men med den internationale satsning lanceret få måneder efter fik Per Kogut ikke ligefrem lagt sit engelske fra sig.

På vækstkortet

I Computerworld i 2007 kunne man læse, at både USA og Kina skulle indtages.

Er målet nået om betydelige vækstrater i Kina og USA?

"Det er rigtigt, at vi på et tidspunkt undersøgte mulighederne for at åbne kontor i USA, men vi endte med at vælge at koncentrere os om det mere nære marked i Europa - og Kina, hvor der ligger rigtig mange interessante farma-virksomheder," siger Per Kogut.

Han oplyser, at kontoret i Kina åbnede officielt for to et halvt år siden, og at der nu sidder næsten 120 medarbejdere.

"Og der kommer cirka 70-100 til i løbet af i år. Så ja, i Kina har vi bestemt nået vores vækstmål," siger han.

"Og væksten fortsætter derovre, både i og med at vores kinesiske kolleger løfter flere opgaver for vores europæiske kunder, men også ved at vi har fået de første lokale kunder i Kina."

Topchefen peger på, at NNIT desuden købte et selskab i Filippinerne sidste år, hvor der i dag sidder over 50 mand.

"For to år siden arbejdede 96 procent af vores medarbejdere i Danmark - i dag er det tal 89 procent. Så der sker noget på den internationale bane, en udvikling som vil fortsætte til glæde for vore kunder, ansatte og ejere," siger Per Kogut.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension