Computerworld News Service: Erhvervslivet er nødt til at gøre alvorlige og præcise forsøg på at forudsige, hvornår deres systemer nærmer sig afslutningen af deres livscyklus, hvis der skal hentes besparelser hjem i en svær økonomi, påpeger analysehuset Gartner.
De fleste virksomheder fokuserer på at starte nye systemer op "men ikke på at afslutte dem," fortæller research vice president hos Gartner, Phil Allega, til Computerworlds engelske søstermedie forud for virksomhedens Enterprise Architecture Summit i London.
Allega giver her som eksempel, at mange virksomheder ikke var forberedt på at migrere fra styresystemet Windows XP, "selvom det kun var to eller tre år fra at gå ind i den absolut sidste fase i sin livscyklus." Dette var overraskende i betragtning af de nuværende økonomiske vilkår og de pludselige omkostninger, sådan en migration kan betyde.
Virksomhederne er nødt til at modellere de systemer, de har på nuværende tidspunkt; de ændringer, som de vil være nødt til at foretage, når systemerne skal erstattes; og hvordan de opnår den funktionalitet, som de har brug for, forklarer han.
Det vil også være fornuftigt af virksomhederne at lave prognoser over bevægeligheden blandt deres systemprogrammører og administratorer, heriblandt de, der går på pension eller af anden årsag forlader virksomheden uden nogen medarbejdere med ekspertise i det ene eller andet system.
Kort over livscyklus
Gartner har skabt et "markedsur," der udgør et visuelt værktøj til at hjælpe virksomheder med at evaluere og prioritere deres it-investeringer og it-frasalgsaktiviteter gennem hele den pågældende aktivets livscyklus.
Disse modeller af systemer og deres livscyklusser er nødt til at være detaljerede, men lette at forstå, påpeger Allega. Der er blandt forskellige virksomheder en række måder at gøre dette på.
Nogle virksomheder tegner et kort over funktionalitet, som viser systemernes aktuelle tilstand, hvor de nuværende systemers tilstand og funktionalitet sammenlignes med de fremtidige, forklarer han. Andre virksomheder tegner en model, der viser systemernes placering og ejerskab for at tydeliggøre ansvar og beslutningsprocesser.
En tredje model er et "hyper-udvidet" enterprise-netværk, der er en serie knudepunkter, der beskriver forholdene mellem virksomhedens interessent-systemer og de, der tilhører kunder og partnere.
Allega fremhæver, at de, der er ansvarlige for systemarkitektur - lige fra folk i den øvre ledelse til "de, der udfører ændringerne til daglig" - er under hårdt pres for at skulle skære ned i omkostningerne samtidig med at forberede virksomheden til innovation forud for verdensøkonomiens bedring.
"Behovet for at holde på likvidbeholdningerne har fået mange virksomheder til at forlænge deres udstyrs livscyklusser," fortæller han. "Men de måler ofte ikke, hvad de beslutninger betyder i forhold til, at systemerne således ikke er så egnede til formålet, som de engang var. Der er nu en fornemmelse af, at det er nødt til at ændre sig."
Oversat af Thomas Bøndergaard
