Google sender milliard-omsætning ud af Danmark

Hvor ender Googles danske milliard-omsætning? Søgegiganten omsætter for mere end en milliard kroner i Danmark, men oplyser blot en omsætning på 53 millioner kroner.

Artikel top billede

Googles danske afdeling har netop afleveret sit regnskab for 2009. Det viser, at virksomheden har en omsætning i Danmark på 53 millioner kroner.

Men det tal står i skærende kontrast til den omsætning, som den danske reklame- og mediebranche anslår, at Google har i Danmark.

Foreningen for Danske Internetmedier, FDIM, vurderer, at danske virksomheder sidste år lagde mellem 1,1 og 1,2 milliarder i Googles kasse, oplyser FDIM's formand, Christian Peytz, til Computerworld.

FDIM bygger den anslåede omsætning på en årlig markedsstatistik, som foreningen udarbejder på baggrund af indrapporteringer fra danske reklamebureauer og andre aktører på annoncemarkedet.

Ikke et retvisende billede

Det danske mediebureau iProspect, der er specialister i markedsføring gennem søgemaskiner, er enig i, at den omsætning, der er opført i Google Danmarks årsregnskab, ikke kan bruges til meget, hvis man ønsker at have et reelt billede af Googles størrelse i Danmark.

Christian Iversen, der er searchmanager hos iProspect, fortæller, at en omsætning på 53 millioner slet ikke harmonerer med den efterspørgsel, han bliver mødt med.

"Det lyder absolut ikke som noget, der er i nærheden af at give et retvisende billede af Googles reelle omsætning i Danmark. Det er milevidt fra det, som jeg oplever," siger han.

Ifølge Christian Iversen er forklaringen ligetil:

"Den begrænsede omsætning i Danmark skyldes, at når du som kunde køber søgeord hos Google, bliver du faktureret via Googles europæiske hovedkvarter i den irske hovedstad Dublin."

Den forklaring bliver bekræftet af Christian Peytz:

"Det er jo fuldt lovligt, går jeg stærkt ud fra, fordi nettet er grænseoverskridende. Men det er naturligvis stærkt problematisk, at de penge ikke alene bliver flyttet ud af Danmark, men også bliver flyttet væk fra danske medier," siger han.

Hvor kommer de 53 millioner fra?

Men så melder et andet spørgsmål sig, hvis annoncekronerne lander hos Google i Dublin; hvad består Googles omsætning på 53 millioner kroner i Danmark så af?

Det spørgsmål har Christian Iversen fra iProspect ikke noget klart svar på.

Selvom han til daglig arbejder med markedsføring på Google og andre søgemaskiner, så har han slet ikke kendskab til services, som kan købes hos Google Danmark.

"Men det er meget uigennemskueligt. Google Danmark er jo sådan set bare et salgskontor, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvem du handler med, når du gør forretning med Google," siger han.

Og Christian Peytz fra FDIM må også melde pas.

"Det ved jeg heller ikke. Det, synes jeg, er et rigtigt godt spørgsmål, som du bør stille Googles danske direktør," siger Christian Peytz.

Som sagt, så gjort.

Google: Vi overholder alle regler

Computerworld kontakter Google Danmark, og det lykkes at få et interview med Googles administrerende direktør i Danmark, Peter Friis. Han er netop landet på dansk jord efter en længere forretningsrejse.

"Jeg er lidt ramt af jetlag," indleder han interviewet, der er sat op som en telekonference.

Og som det er kutyme, når den danske Google-direktør interviewes af pressen, så er Googles danske pressekontakt Kirsten Dinesen fra PR-bureauet Frontpage altid med som tredje deltager. Hun vil dog ikke citeres.

Peter Friis ønsker ikke at kommentere FDIM's anslåede omsætning direkte.

Men han bekræfter, at langt de fleste danske Google-kunder handler direkte med søgegigantens europæiske hovedkontor i Irland.

"Langt de fleste kunder er self-service-kunder, der har deres betalingsforhold i Irland. Google Danmark rådgiver og servicerer i brugen af Google-brandet, og det rapporterer vi en omsætning på," siger Peter Friis.

"Vi er et konsulentbureau"

Han forklarer, at Google Danmark er en slags konsulentbureau, som stiller sig til rådighed over for Google-kunder, der ønsker hjælp, rådgivning eller statistisk materiale, der kan hjælpe dem med at annoncere på Google.

Peter Friis understreger desuden, at Googles fakturerings-praksis ikke er i strid med dansk eller international lovgivning.

"Vi opererer inden for de samme love og regler, som alle andre virksomheder gør. Vi holder dem til punkt og prikke og betaler alle relevante skatter," siger han.

Ifølge regnskabet havde Google Danmark et overskud på fire millioner kroner i 2009 og betalte 1,3 millioner kroner i dansk skat.

Det fremgår desuden af Googles årsregnskab, at Google Danmark har 29 ansatte, der i gennemsnit tjener 1,1 millioner kroner om året.

De ansatte har til huse i Googles københavnske hovedkvarter, der har en diskret adresse på Frederiksborggade i nærheden af Nørreport Station i det indre København.

Google har desuden en udviklingsafdeling i den århusianske forskerpark Katrinebjerg.

Afdelingen ledes af den danske Google-udvikler Lars Bak, der blandt andet har været med til at udvikle Googles internetbrowser, Chrome.

Læs også:
Sådan tjener Google Danmark sine millioner

Læs også:
Eksperter: Googles skat er sandsynligvis helt i orden

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware og TV/AT udstyr i Hvidovre eller Karup

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Software Architect

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S