Tele Danmark tester Internet-telefoni

10.000 Opasia kunder får tilbudt skrabet version af IP-telefoni med små muligheder for besparelser på telefonregningen

Af Malene Grouleff

Danmarks stormogul på telemarkedet har erkendt, at telefoni over Internet ikke er til at komme udenom.
Derfor lancerer Tele Danmark nu Internet-baseret telefoni over for 10.000 af selskabets Opasia-kunder.

Men surferne får foreløbig kun mulighed for at ringe til andre fast-net telefonnumre i Danmark. Besparelsen kan dermed højst blive 33,5 øre i minuttet, når kunden ringer i dagtimerne og sparer differencen mellem lokal- og fjerntakst.

- Vi har besluttet at starte forsigtigt, indtil vi får erfaring og bedre kan prissætte produktet. Men hensigten er, at vi på længere sigt også vil tilbyde udlandstelefoni via Internet. Det er vi nødt til, for kunkurrenterne har det, og vores kunder ønsker det, siger Morten Krarup Hansen, markedsdirektør i Tele Danmark Internet til Dagbladet Børsen.

Tele Danmark har længe nølet med at bevæge sig inden for den såkaldte IP-telefoni, fordi teknologien udgør en trussel mod de to milliarder, selskabet tjener på udlandssamtaler årligt. Med IP-telefoni betaler kunderne den samme samtaletakst, uanset om de ringer til New York eller Nykøbing Mors, nemlig lokaltakst.

Svenske Telia har også et tilbud inden for internet-telefoni, som især retter sig mod udlændinge i Danmark, der har et stort forbrug af samtaler til udlandet.

Det skandinaviske Tele2 kører i øjeblikket test på teknologien i Sverige, men den danske afdeling af selskabet forholder sig afventende.
- Lydkvaliteten er helt utrolig dårlig, så vi ser, hvordan det går Teledanmark og med vores svenske forsøg, siger informationschef i Tele2, Henriette Høyer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S