Af Dorte Toft, Computerworld Online
IT-mæssigt befinder de danske museer sig i 1980´erne. Kraftig underprioritering af IT-siden og faglig uenighed er årsagen til, at der i Danmark stadig ikke findes et centralt register over, hvilke genstande der findes på de danske statsstøttede museer. Desuden må museerne ? fra Nationalmuseet til egnsmuseet - lokalt klare sig med et DOS-baseret system til registrering, selv om et Windows-baseret system med øget funktionalitet var lovet for halvandet år siden.
- Vi burde for mange år siden have haft et centralt overblik ? en fælles indgang til de statsanerkendte museers decentrale registre, siger Eske Wohlfahrt, museumsinspektør ved Det Kulturhistoriske Centralregister under Nationalmuseet. Han er pålagt ansvaret for at få udviklet et sådant register, men ressourcerne er få. Foreløbig er det kun lykkedes at få bevilget to måneders programmørhjælp.
Før det kom så langt, trak det imidlertid ud med at opnå enighed i de faglige overvejelser vedrørende krav til systemet. Overvejelserne, der foregik mellem historikere, arkæologer og etnologer, resulterede først sidste år i oprettelsen af Wohlfahrts stilling.
Publikum lades i stikken
- Konsekvensen af situationen i dag er, at hvis en person er interesseret i kanoer, så er det nødvendigt at besøge alle museer for at checke, om de har en kano. På museumssiden er konsekvensen, at vi har svært ved at prioritere vores indsats. På hvilke områder mangler der en indsats, og hvor sker der dobbeltarbejde. Vi ved ikke, om det Danmarksbillede, der i dag bliver produceret på museerne er fornuftigt. Om alle for eksempel koncentrerer sig om fiskeriets krise, men glemmer at følge indvandringen, siger Wohlfahrt.
Om årsagen til problemet siger han diplomatisk:
- Det er jo et prioriteringsspørgsmål blandt de mange opgaver som et nationalmuseum har at varetage.
Hænger på én person
Ansvaret for systemet til lokal registrering på de enkelte museer ligger hos Statens Museumsnævn, der blandt sine store opgaver har rådgivning af kulturministeren, beregning af statstilskud og indstiller nye museer til statsanerkendelse. Udviklingen af DOS-systemet, Dansk Museumsindex, blev sat i gang i 80?erne.
Udviklingen af et mere moderne Windows-baseret system ligger på en og samme person, der indtil for nylig også havde ansvaret for at vedligeholde DOS-systemet og yde support.
Formanden for Statens Museumsnævn har ingen endegyldig forklaring på den foreløbig 18 måneder lange forsinkelse ej heller en dag for, hvornår systemet er parat.
- Men en af årsagerne var nok, at vi ville lave et godt billigt system, og derfor ikke afsatte de ressourcer, som vi burde have gjort fra begyndelsen, siger formanden, Merete Ipsen, der er museumsinspektør ved Kvindemuseet i Århus. Også for mange nye brugerkrav bliver nævnt som en årsag.
Ifølge hende er der 110 museer, der bruger DOS-systemet, ud af de 150 statsanerkendte museer. Dertil kommer et potentiale på 150 andre museer.
Mister tålmodigheden
En af konsekvenserne er, at enkelte museer har mistet tålmodigheden.
- Vi er gået i gang med vores eget ?hjemmestrikkede? system baseret på en standarddatabase, oplyser en museumsleder, der ønsker at forblive anonym.
Computerworld erfarer, at på et andet museum, hvor man ikke ønsker at påbegynde brugen af et DOS-system midt i en Windows-tid, sker registreringen fortsat i hånden.
