IT-ekspert: Krisehjælp til Told & Skat

Told & Skat bør omgående indkalde uvildige topeksperter til at løse problemerne med det nye eksportsystem Told 2000. Told & Skat og leverandøren Integris kan ikke længere løse det alene, mener IT-ekspert. Told & Skat er ikke afvisende.

Af Dan Jensen

Told- og Skattestyrelsen bør straks trække nødbremsen i bund og indkalde uvildig assistance fra internationale system-eksperter, hvis styrelsen vil undgå risikoen for, at det nye Told 2000-system udvikler sig til en ny offentlig IT-skandale.

Sådan lyder opfordringen fra lektor i datalogi på Roskilde Universitetscenter, Erik Frøkjær, der længe har fuldt de offentlige IT-systemer tæt.

Opfordringen kommer netop som Det Centrale Toldudvalg i dag mandag mødes for at diskutere eventuelle alternativer til Told 2000. Det sker efter at Told & Skat i sidste uge satte systemleverandøren Integris stolen for døren med et kontant krav om, at systemet skulle fungere ved udgangen af sidste uge.

Erik Frøkjær mener, at Told & Skat og Integris ikke længere er i stand til at løse problemerne selv.

- Told & Skat bør omgående indkalde topeksperter og sætte en uvildig udredning i gang, så man kan få afdækket de afgørende problemer med systemet. Told & Skat er tydeligvis ikke i stand til at få systemet på plads sammen med leverandøren. De må simpelthen erkende, at de ikke er dygtige nok til at klare det her internt, siger han.

Store problemer siden begyndelsen

Told 2000-systemet - der skal sikre, at toldbehandlingen allerede er foretaget, når varer fra lande uden for EU ankommer til Danmark - har voldt store problemer fra begyndelsen med lange svartider og store forsinkelser på toldbehandlingerne.

Hverken Told & Skat eller systemleverandøren Integris har trods hektisk aktivitet og mange krisemøder været i stand til at lokalisere problemerne.

Erik Frøkjær ser en risiko for, at problemerne med Told 2000-systemet kan være på vej til at udvikle sig efter samme model som mange af de øvrige skandaleramte offentlige edb-systemer med arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda og de videregående uddannelsers edb-system VUE klart i spidsen. Her har fundamentale kiks, forsinkelser og fordyrelser hørt til dagens orden, mens medarbejdernes og brugernes frustrationer er vokset.

- Der har været mange udsættelser, og hver gang har Told & Skat troet på, at det nok skulle gå. Men det er ikke gået. Systemet fungerer ikke. I mine øjne vil det derfor være uansvarligt, hvis ikke ledelsen omgående sætter en udredning i gang. Det bør ikke længere være en sag mellem ledelse og bruger. Nu kræver det ekspert-assistance fra uvildige topfolk, siger Erik Frøkjær.

Han finder det afgørende, at det bliver uvildige folk, der indkaldes og peger på internationale konsulenthuse som Accenture og McKinsey som muligheder.

Ingen vej tilbage

Problemet med de store offentlige edb-systemer har ofte været, at der ikke har været nogen vej tilbage, når først pengene er begyndt at strømme ind i de store og meget kostbare og prestigefyldte løsninger. Det har betydet, at de offentlige beslutningstagere ofte har været uvillige til at helt at skrotte systemerne og i stedet har tyet til lappeløsninger på systemerne.

Told- og skattestyrelsen har tidligere bedyret, at den ikke vil have nogen skrupler med helt at skrotte Told 2000-systemet, hvis det viser sig, at systemet ikke kan blive funktionsdygtigt.

Erik Frøkjær understreger da også, at det er hans indtryk, at Told & Skats ledelse har styret projektet efter bogen, og at ledelsen har grebet håndfast ind, når der har meldt sig problemer.

- Men når folk ikke har tilstrækkeligt teknisk kompetence, er de ofte tilbøjelige til at tro på alle de råd, de får fra leverandøren. Og så vokser sumpen. Det er i orden at lave fejl, men det er forbandet, når man ikke indser, at man er på vej ud i sumpen, siger han.

Told & Skat ikke afvisende

Told & Skat er ikke afvisende overfor tanken om at indkalde internationale eksperter til at gå systemet efter i sømmene.

- Jeg vil ikke udelukke, at det kan være med i den vifte af løsningsmuligheder, som vi snakker om, siger afdelingschef i Told & Skat, Steffen Hansen.

Han oplyser, at noget tyder på, at Told 2000-systemets driftsstabilitet faktisk er blevet bedre i løbet af de seneste dage. Derfor er han fortrøstningsfuld, når Told & Skat i dag skal mødes med Det Centrale Toldudvalg for at diskutere eventuelle alternativer til Told 2000-systemet.

- På mødet vil vi høre indgående på, hvad erhvervsvlivet har at sige. Drifts-stabiliteten skal simpelthen være på plads nu, siger han.

Told 2000- systemet, der har kostet Told- og Skattestyrelsen i omegnen af 50 millioner kroner, skulle oprindeligt have været sat i kraft i oktober sidste år, men på opfordring fra erhvervslivet blev lanceringen først udskudt til 13. januar 2001 og dernæst igen til 16. juni, hvor systemet endelig blev sat i kraft med ni måneders forsinkelse.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead Cloud

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Sektionschef for SAP Business Intelligence i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S