Besværet med at få fat i en dåbsattest, når man er født Hansen, gift Sørensen, er født i Vordingborg og er flyttet til København, skulle nu være forbi.
Fra i dag overtager de første præster og kordegne i Danmarks 1.400 sogne opgaven med at taste nyfødte, nygifte og konfirmerede ind i cpr-registret, og så kan en dåbsattest hentes ud fra ethvert kirkekontor.
Oplysningerne tastes direkte i Folkeregistret via et lukket krypteret netværk, og dermed slutter en 350-årig manuel tradition med at føre store tunge kirkebøger. Man kan sige, at den af Kirkeministeriet autoriserede fyldepen og kirkebogen erstattes af computere og netværk.
? Det er Danmarks største decentrale system med 1.400 forvaltningsenheder, og oven i købet er brugerne glade, forklarer en stolt projektleder Poul Juel Lauridsen.
Han har som konsulent for PLS Consult stået i spidsen for Den Ny Kirkebog (www.dnk.dk) siden begyndelsen i 1996. Projektet er budgetteret til 136 millioner kroner og ser ud til at overholde både tidsplan og pris. CSC har udviklet systemet.
Data-tjek af danskerne
Computere og netværk er på plads i de mange præsteboliger og kordegne-kontorer, præster og kordegne har modtaget uddannelse i både pc-kørekort og selve systemet (e-learning naturligvis), og i dag begynder pilotdriften i de første fire sogne. I løbet af det første halve år kommer endnu hundrede sogne med, inden hastigheden sættes op til sommer.
Dermed overtager kirkerne en del af den kommunale registreringsopgave. Som det er i dag, skal fødeafdelinger og jordemødre også fremover registrere, at et barn er født. Kort efter fødslen skal forældrene ligesom i dag melde sig på kirkekontoret og anmelde, at de er blevet forældre til barnet. Men selve registreringen foregår fremover på computeren.
? Og når vi får digital signatur, bliver det naturligvis muligt at aflevere fødselsanmeldelsen elektronisk, siger Poul Juel Lauridsen.
Men allerede i det sidste halvandet års tid har sognene arbejdet på at overføre oplysninger fra de eksisterende kirkebøger til computerne. Alle, der er født efter 1969, bliver tjekket, og indtil nu er data for 1,25 millioner danskere verificeret.
Arbejdet slutter ved udgangen af år 2003, hvor data for to millioner danskere systematisk er tjekket. Oplysningerne for borgere, der er født før 1969, bliver verificeret i forbindelse med ændringer, som for eksempel børns konfirmation, bryllup, skilsmisse eller død.
Backup i to hundrede år
Det er en ældgammel dansk tradition, at kirken registrerer befolkningen. Den 20. maj 1645 blev præster ved en kongelig beslutning pålagt at holde rigtig kirkebog med dato for, hvem der blev født i sognet. I de fleste andre lande er registreringen senere overgået til staten, men i Danmark har staten i stedet udstukket regler for, hvordan kirkebogen skal føres. I 1812 blev der indført et skema, så der kom en vis orden i, hvordan man registrer dåb, vielse og begravelse.
Samtidig skulle præsterne føre to bøger: En hovedbog og en kontrabog. Det er det første kendte backup-system. Ifølge reglementet måtte de to ?ministerialbøger ingensinde overnatte under samme tag? for at undgå, at oplysningerne for eksempel går tabt ved en brand.
De nuværende kirkebøger skal blive på kirkekontorerne efter de gældende regler, hvorimod kontrabogen afleveres til Statens Arkiver efter 30 år og hovedbogen efter hundrede år.
Siden cpr-systemet blev indført for omkring 30 år siden, har Statens Arkiver modtaget en elektronisk kopi af registret, og det fortsætter efter samme model.
Relevant link:
www.dnk.dk
