SMS'en taler

Den alternative danske talesyntese fra det norske NST er nu i brug hos flere udviklere af mobiltjenester, og i løbet af få måneder kommer selskabet med en talegenkendelse i samarbejde med IBM.

Der er grøde i syntetisk tale. Selskabet Speechware har skabt en ny version af en danskudviklet talesyntese til Videnskabsministeriet - omtalt i den trykte udgave af Computerworld i sidste uge. Samtidig lanceres en konkurrerende dansk syntese, udviklet af det norske selskab NST (Nordisk Språk Teknologi).

Det er NST?s såkaldte VoiceCard, der nu bliver taget i brug af flere leverandører af mobiltjenester. NST VoiceCard er en server, der er i stand til at omsætte teksten i en e-postmeddelelse eller i en SMS til tale, der så kan videresendes til såvel en mobil- som fastnettelefoner.

Serveren er udstyret med en talesyntese, der er udviklet af NST i samarbejde med den nu hedengangne belgiske sprogteknologi-gigant Lernout & Hauspie. Foruden dansk kan VoiceCard-serveren omsætte norsk, svensk og engelsk til tale.

Serveren vil typisk ringe modtageren op igen, hvis han ikke i første omgang har svaret.

De to selskaber, der nu tager NST?s teknologi i brug er MobileMagic og Responsfabrikken. MobileMagic driver et såkaldt voice service center, der betjener en række tv-stationer, portaler og trykte medier med velkomsthilsner, svarfunktioner og talende SMS-beskeder, mens Responsfabrikken står for kommunikationsløsninger i samarbejde med reklamebureauer.

Snart genkendelse

I løbet af de kommende måneder vil NST udvide sit danske sortiment med en talegenkendelse, der vil gøre det muligt at omsætte tale til tekst. Denne genkendelse er udviklet i samarbejde med IBM og kører på dette selskabs WebSphere-platform. Der bliver tale om et system, der er i stand til at omsætte såvel dansk som norsk og svensk.

? Jeg tror, at det længe bebudede gennembrud for taleteknologi kommer det næste år som en følge af, at store selskaber som IBM kommer med teknologierne som standardprodukter, siger forretningschef Thomas Bilgram fra NST?s danske kontor.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job