Alle fyres i Ajourit Danmark

Alle 40 ansatte i det betalingsstandsede IT-uddannelsesselskab Ajourit Danmark er på vej til at blive opsagt og forlade selskabet. Det norskejede selskab anmeldte betalingsstandsning i begyndelsen af marts efter en kaotisk fusion med danske A Team.

Samtlige 40 ansatte hos IT-uddannelsesselskabet Ajourit Danmark må se sig om efter et nyt job. Alle - både ledere og menige medabejdere - har fået besked på, at de kan se frem til at blive fyret.

Det sker, efter at deres arbejdsplads i begyndelsen af marts anmeldte betalingsstandsning.

Oplysningen om fyringerne kom frem på et møde i skifteretten i København torsdag formiddag.

Betalingsstandsningen var anmeldt af Ajourit Danmarks norske moderselskab, Ajourit, der sidste efterår købte sin danske konkurrent A Team.

Betalingsstandsning annulleret

På et møde i går besluttede selvsamme bestyrelse - som siden er blevet forstærket med topfolk fra danske A Team ? at bede skifteretten om at ophæve betalingstandsningen igen, hvilket skete på skifteretssamlingen torsdag.

Ifølge tilsynsførende advokat Anne Birgitte Gammeljord er der ikke indgivet konkursbegæring.

I stedet vil A Team Ajourits koncernledelse "forsøge at få selskabet til at leve videre og afvikle det over en længere periode".

Hvordan en vidensvirksomhed som Ajourit, der ikke har nogen produktion, skal leve videre uden ansatte, var der ikke nogen, der kunne svare på.

Der er lønkrav mod selskabet for minimum seks millioner kroner, ligesom en række kreditorer har større beløb til gode. En stor del af tilgodehavenderne stammer fra mellemværender internt i koncernen.

A Team Ajourit blev dannet sidste efterår ved at norske Ajourit med Merkantildata og Telenor i ejerkredsen købte aktiemajoriteten i danske A Team.

Derved blev virksomheden Nordens største indenfor IT-uddannelse med en omsætning på 400 millioner kroner og 400 ansatte.

Fusion i problemer

Siden da har fusionen lidt en krank skæbne på samme måde, som det var tilfældet, da norske Evercom Network og danske Datagrossisten for et par år siden ville danne Nordens største pc-producent.

Sidstnævnte endte som bekendt med, at begge selskaber gik konkurs.

Så galt står det endnu ikke til med A Team Ajourit, selv om der som beskrevet i Computerworld Online de seneste uger er store problemer med at få økonomien til at hænge sammen.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S