De danske teleselskaber var relativt optimistiske og kunne få øje på den længe ventede lysere økonomiske fremtid på den netop afholdte IDC Telecom 2002 konference i København.
Cheferne for de store teleselskaber var også alle mere eller mindre enige om, at regeringens teleliberalisering siden 1995 var lykkedes. Kun regeringens påtænkte tilbagerulning af dele af telereguleringen kunne dele telebranchen.
Men branchens forårsagtige optimisme knækkede sammen i kuldechok, da den danske analytiker Michael Moesgaard Andersen havde afleveret sin analyse af teleindustriens fremtid. Han brugte billedet fra den nordiske mytologi, hvor tre vintre efterfulgte hinanden.
Endnu flere globale tele-konkurser og konsolideringer er på vej og vil kunne sætte spor i makroøkonomien. Også på det såkaldte danske telemarked, som består af internationale selskaber. Bankerne er dybt involveret i finansieringen af teleselskaber, og Ericsson fylder 30 procent af det svenske BNP, og Nokia endnu mere i Finland.
UMTS startede telestyrtet
Bunden er endnu ikke nået for de i forvejen hårdt økonomisk trængte teleselskaber, påstår analytikeren Michael Moesgaard. Han mener, at væksten i telemarkedet først kommer igen i 2003/2004 især på grund af den voldsomme gældsætning på over 100 milliarder euro fra teleselskabernes køb af UMTS-licenserne.
Pengene er gået i EU-statskasserne, og regeringerne, inklusive den danske, må nu træde til med en hjælpende hånd i form af krisestyring ved at fjerne usikkerheden i telebranchen, blandt andet statspenge direkte til innovative miljøer med indholdsproduktion og øget adgang til infrastrukturdeling (UMTS).
Vicedirektør Martin Lippert, TDC Internet, var mest tydelig i sit krav om, at vejen frem er en kraftig rundbarbering af den vældige danske teleregulering på 1.000 paragraffer.
En oprydning, som videnskabsminister Helge Sander har varslet med regeringens IT- og telepolitiske redegørelse senere på måneden. Mens administrerende direktør Niclas Palmstierna, Tele2, var helt klar på, at det er for tidligt, hvis regeringen nu går ud og ruller væsentlige dele af telereguleringen tilbage og dermed slipper TDC fri.
? Det er vigtigt at fortsætte med regeuleringen af det danske telemarked, hvor TDC fortsat er dominerende. De har 90 procent af abonnementerne, og TDC?s markedsandel på indenrigstrafik voksede i andet halvår 2001 fra 60 til 64 procent, sagde Niclas Palmstierna, som kalder Tele2 for det eneste seriøse alternativ til TDC på fastnet og internet.
Effekt af konkurrencen
For analytikeren Michael Moesgaard Andersen er der ingen tvivl om, at telereguleringen siden 1995 er lykkedes så godt, at regeringen kan sanere omkring 750 af de mere end 1.000 teleparagraffer med den almindelige konkurrencelovgivning.
? Der vil fortsat være behov for en teleregulering for at afhjælpe flaskehalse ved numre og samtrafik. Men ingen kan påstå, at teleliberaliseringen fra 95 ikke har givet konkurrence på telemarkedet i Danmark. Prisen for rå kobber i Danmark er det billigste i EU, 8,23 euro pr. måned. Prisen i Norge ligger i toppen med 15,69 euro, siger Michael Moesgaard Andersen.
Antallet af fastnettelefonselskaber i Danmark er ifølge Moesgaard-analysen øget fra fire i august 1998 til 16 i oktober 2001, og mobilselskaber er vokset fra fem til 13 i samme periode. Det viser sig også, at de nye udbydere af national telefoni får hurtigere fodfæste og tager en hurtigere markedsandel i Danmark end i andre EU-lande.
Denne artikel er taget fra avisen Computerworld
