Dangaard i milliardvækst

Den sønderjyske mobiltelefon-koncern Dangaard Telecom i Padborg er i al stilhed i gang med et ambitiøst felttog, der inden for fire år skal gøre selskabet førende i verden indenfor distribution af mobiltelefoner. Det meste af Europa er allerede indtaget, og næste stop er Mellemøsten, Asien og Nordamerika.

Hovedkvarteret er placeret i diskrete omgivelser i grænsebyen Padborg i Sønderjylland, men ambitionerne for det lidt over tusind mand store firma Dangaard Telecom rækker langt ud over kommunegrænsen.

Danmarks førende distributør af mobiltelefoner vil være størst på globalt plan.

Nummer et inden fire år

- Vi skal være nummer ét i verden indenfor fire år, men det vil ikke undre mig, hvis det sker tidligere, siger koncerndirektør Michael Køehn Milland.

Den i offentligheden stort set ukendte virksomhed regner ved regnskabsårets slutning med at runde en milliard euro i omsætning (cirka 7,5 miliarder kroner) og er dermed ikke bare Danmarks, men også Europas største distributør af mobiltelefoner. På verdensplan er sønderjyske Dangaard i dag nummer tre efter Cell Star og Brightpoint.

Skal Dangaard Telecom nå målet om en førsteplads, skal selskabet sigte efter en omsætning på 15-20 milliarder kroner.

Agressiv vækststrategi

- Men det kræver, at vi ikke begrænser os til det europæiske kontinent. I dag er vi i alle lande i Europa bortset fra England og Finland. Vi (altså Dangaard, red.) er på vej ind i Tyrkiet og Portugal, og næste skridt i vores ekspansion er Nordamerika, Mellemøsten og Asien, siger Michael Køehn Milland.

80 procent af væksten skal komme fra overtagelse af virksomheder i de lande, koncernen planlægger at gå ind i. Pengene til opkøb hentes fra selskabets investorer, der så sent som i efteråret ydede virksomheden et lån på 431 millioner kroner.

I forvejen har Dangaard Telecom ifølge det seneste årsregnskab en betydelig gæld på 1,3 milliarder kroner, hvoraf de 848 millioner er bankgæld. Penge er dog ikke noget problem, anfører Michael Køehn Milland.

- Vores ejere er relativt rige, og de støtter ekspansionsstrategien fuldt ud, siger han.

Dangaard Telecom blev grundlagt i 1986 af den søndersjydske Fleggard-familie, der er mest kendt for sine grænsebutikker, der handler med blandt andet elektronik og hvidevarer. I dag ejer Fleggard Holding kun 10 procent af aktiekapitalen.

Med en aktiepost på 40,8 procent er det schweiziske venturekapitalfirma BHS majoritetsaktionær, mens Debitel ejer en post på 21,5 procent. BHS er grundlagt af rigmanden professor Otto Beisheim, der også er medstifter af kæden af Metro-butikker.

Ansatte ejer en tredjedel

De resterende 27,7 procent af aktierne er spredt ud til en række nøglemedarbejdere, hvilket er et vigtigt led i selskabets strategi.

Idéen er at knytte medarbejderne tættere til selskabet med det formål at opnå en større loyalitet. Medarbejdere, der tænker som ejere, yder en langt mere effektiv indsats, lyder filosofien.

For kunderne betyder den nye strategi, at Dangaard Telecom, der i sin tid startede som parallelimportør, ikke længere udelukkende har fokus på distributionen, men på kunden som helhed. "Value contributor", kalder Michael Køehn Milland selskabets nye rolle.

Strategien går i al sin enkelthed ud på at skabe merværdi for den enkelte kunde, så kunden bliver mere tilbøjelig til at vælge Dangaard Telecom som partner.

Det kan for eksempel ske ved at tilbyde kunden reparationer og service, forudprogrammering af musiktoner på mobiltelefoner, udskiftning af logoer, anskaffelse og installation af en bestemt type software, tilrettelæggelse og gennemførelse af salgskampagner.

Overskud på 36 millioner

Selvom Dangaard Telecom efterhånden er ved at udvikle sig til en ganske stor butik, så halter resultaterne dog stadig bagefter. I sidste regnskabår var der 36 millioner kroner tilbage efter skat ud af en nettoomsætning på 6,1 milliarder kroner. Året før tjente selskabet 60 millioner kroner, mens omsætningen var 5,4 milliarder.

- Drivkraften i forretningen er naturligvis det udbytte, vi kan smide ud til vores aktionærer, det er klart. Vi forrenter vores aktionærers penge med 12 procent, og det er da ikke så dårligt, siger Michael Køehn Milland.

- Vi kommer aldrig til at tjene 30 eller 40 procent i bruttoavance. I den her branche er det volumen, der betyder noget. Jeg kan garantere dig, at vi altid vil tjene penge, men jeg ved da godt, at hvis man kigger på bundlinien, er det peanuts i forhold til, hvad der stoppes ind. Derfor er det også vigtigt at have ydmyghed. Et enkelt lille fejltrin kan vælte det hele.

Salgs- og marketingdirektør Nikolai Fink peger på den hårde konkurrence i telekommunikationsbranchen som forklaring på, at Dangaard Telecom kun har en relativt beskeden indtjening. Sidste år blev der på verdensplan solgt 400-420 millioner mobiltelefoner, hvilket var næsten 200 millioner under det forventede.

- Der er kamp om markedsandelene lige nu, og alligevel får vi overskud. Brightpoint opnåede sidste regnskabsår et underskud på 450 millioner kroner, så relativt set er vores resultat godt, siger han.

tro på fremtiden

Michael Køehn Milland er trods de vanskelige betingelser fuld af optimisme for fremtiden.

- Der er et stort uudnyttet potentiale på verdensplan. For eksempel har kun 0,7 procent af Irans 68 millioner indbyggere en mobiltelefon. Samtidig er mobiltelefonen en af de mest personlige ting, du har. Der er et hav af forretningsmuligheder.

Selvtilliden fejler ingenting i Padborg, og troen på egne evner er stor. Alligevel fornægter den traditionelle jyske beskedenhed sig ikke.

- Jeg håber ikke, at det kommer til at fremstå, som om vi er arrogante. Vores firmasprog er godt nok engelsk, men i virkeligheden er vi bare nogle bondeknolde, der er glade og stolte over, at vi kan beskæftige 1000 mennesker, siger Køehn Milland med et smil.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S