Rheingold: Brug firma-communities nøje

En virksomhed må afgive kontrol, såfremt den vil drive et online fællesskab for kunderne. Forsøg ikke at styre debatterne, men se dem som en unik mulighed for at lære kunderne at kende, siger internet-guruen, Howard Rheingold.

I nettets fortløbende modningsproces som socialt og kommercielt værktøj kommer der hele tiden nye fokuspunkter frem, som erhvervslivet vender sit blik mod ? og et af dem er brugen af virtuelle online-fællesskaber eller communities, som de oftest kaldes på nudansk, i forretningsmæssigt øjemed.

Men pas på ? det skal gøres varsomt og efter grundige overvejelser i virksomheden, understreger netpioneren Howard Rheingold. Han deltog mandag på et seminar om communities på nettet, arrangeret af konsulenthuset Mondo, og er den ene hovedtaler på årets Reboot5 i BaseCamp på Holmen.

- Du skal først og fremmest give slip på kontrollen over indholdet i debatten. Det er den sværeste del. Virksomheder bruger mange penge på marketing, og her kontrollerer de hvert eneste ord. Det går bare ikke i et community, forklarer han i et interview med Computerworld Online.

- Her vil folk skrive lige, hvad de mener ? og hvis de mener, at produktet er dårligt, eller virksomheden leverer elendig service, så skal virksomheden kunne klare det. Den skal ikke søge at styre det, fordi det gennemskuer brugerne ? og går andre steder hen, pointerer han.

Howard Rheingold har som journalist, forfatter og foredragsholder beskæftiget sig med virtuelle fællesskaber siden 1985, hvor han blev medlem af The Well ? et af verdenens første onlinefællesskaber.

Han skrev den første bog om fænomenet og mulighederne i 1993 ? ?The Virtual Community? ? og var desuden den første chefredaktør på onlinemagasinet Hotwired, da det blev startet i 1994. I øjeblikket driver han det private community, Brainstorms.

Inddragelse betaler sig

Howard Rheingold møder virksomheder, hvis primære mål er at tjene umiddelbare penge på et onlinefællesskab og ellers ikke har gjort sig de store tanker om, hvad formålet for brugerne skulle være.

- Det er ellers klassisk marketing at vide, hvorfor et budskab eller et produkt er interessant for kunden. Hvad får han ud af at gå sammen med andre i dette fællesskab? Kan du ikke svare på det, bør du hellere lade være, lyder amerikanerens råd.

Han tror kun på onlinefællesskaber for virksomheder, der ikke ser umiddelbar profit som målet. Udover at øge bevidstheden om firmaets varemærke kan et fællesskab tilbyde muligheder for debat mellem aktionærer og give medlemmerne de første kig på nye produkter. Derved kan de blive ambassadører for virksomheden.

- Har du bygget et community med rum for brugerne til at udtrykke sig, som de vil, får du værdifuld information om, hvad de mener om dit firma og dine produkter. Det er bedre end dyre fokusgrupper og undersøgelser ? og brugerne foreslår måske nye produkter, forklarer Howard Rheingold til Computerworld Online.

Kræfterne skal lægges i

Skabelsen af et velfungerende onlinefællesskab kræver en stadig arbejdsindsats fra virksomheden. Oprettelsen af et forum med alle de teknologiske faciliteter til chat, diskussioner og sms skaber i sig selv ikke et virtuelt samfund. Det sker aldrig automatisk, understreger netpioneren.

Han fremhæver derfor nødvendigheden af, at der i virksomheden er folk, som har til opgave konstant at tage sig af det virtuelle fællesskab, sørge for at brugerne får svar på spørgsmål og rejser nye debatter.

Derfor er det også altafgørende for virksomheden, at den i sin indledende plan for overhovedet at starte op finder frem til entusiasterne inden for virksomheden. Entusiasterne er de personer, som er fortrolige med nettet og dets muligheder ? og som måske endda deltager til virtuelle fællesskaber.

- Dem skal du finde frem til og få med i projektet, fordi hvis du ikke har nogen entusiaster på dét område, ja ? så vent med hele idéen, siger Howard Rheingold.

Entusiasterne skal være med til at trække de rette mennesker ind, så der bliver skabt en kritisk masse ? det vil sige nok aktive bidragsydere til, at der sker noget på webstedet ? at der er information at komme efter. Det bør en virksomhed fokusere på frem for at starte ud med store superavancerede mødepladser.

- Start i det små, tag ved lære, ændr på designet og voks organisk, som netpioneren citerede fra sin powerpoint præsentation.

Det betyder også, at brugerne skal tages ved hånden med lette anvisninger på, hvordan de deltager i det virtuelle fællesskab med at skrive beskeder, lægge opslag ud og uploade filer. Og hele tiden skal virksomheden have stillet skarpt på: ?Hvad får travle folk ud af at gå hen i dette onlinefællesskab??

Har virksomheden svaret i fokus, får den adgang til en guldgrube af viden og inspiration, mener Howard Rheingold.

Relevante links:
http://www.mondo.dk/NR/rdonlyres/e7ysl3wcqobejowlo42svhfswk6mqoo2szw6jchevl44a46zzv7qjznhnxeft3lrts5dipgi2ayvmui3frhq4vj4zag/RheingoldVCs2002.ppt" target="_new">Howard Rheingolds powerpoint præsentation på seminaret
Howard Rheingolds webside
Bogen The Virtual Community
Brainstorms
Reboot5?s webside

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du bygge API'er uden en facitliste i IT-afdelingen i PET?

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S