Det har mødt stor kritik fra europæiske og internationale borgerrettighedsgrupper, at EU Parlamentet for nylig har åbnet for logning af trafikdata fra internet- og teleforbrug. Og herhjemme tog både erhvervsorganisationer som IT-Brancheforeningen og den digitale borgerrettighedsgruppe, Digital Rights, afstand fra terrorpakkens bestemmelser om, at trafikdata skal opbevares i et år, så politiet kan se, hvem en mistænkt har sendt og modtaget mails fra.
Derfor er furoren betydelig, efter at den britiske avis, The Observer, har kunnet citere fra et hemmeligt dokument fra den europæiske efterretningstjeneste Europol.
Dokumentet med overskriften ?Ekspertmøde om cyberkriminalitet: Opbevarelse af data? foreslår, at alle mails, sms-beskeder og bank- og kreditoplysninger skal opbevares i fem år af tele- og internetudbydere samt banker til brug for politiets efterforskning.
Efter de danske regler er det ?til? og ?fra? ? oplysningerne, der skal opbevares i et år ? og det vil formentlig også betyde, at emne-linien fra mails bliver opbevaret, da den oftest er en del af brevhovedet i en mail.
Dokumentet blev diskuteret på et møde mellem europæiske politi- og efterretningstjenester i Haag i slutningen af april i år.
Europol-dokumentet går langt videre. Det åbner for, at hele teksten i en mail skal opbevares. I alt opregner dokumentet 10 tiltag, der skal implementeres i alle EU-medlemslande, såfremt det vedtages.
Britisk pres for vidtgående lagring
Et forslag går på, at alle virksomheder, der driver en webside, skal gemme oplysninger om brugerens passwords. Dertil kommer lister over, hvilke webadresser brugeren har besøgt, og hvilke sider vedkommende studerede.
Internet- og teleudbyderne skal også gemme oplysninger om brugernes besøg i chatfora .
Ifølge The Observer er det Storbritannien, der presser på for at få gemt oplysningerne i fem år. Kilder i britisk politi og sikkerhedstjenesterne oplyser over for avisen, at reglerne skal gælde fra slutningen af indeværende år. I Storbritannien er der i forvejen voldsom debat over et forslag fra regeringen om at tillade en mængde private firmaer og organisationer at tjekke private borgeres færden på nettet.
Listen over organisationer er lang: told- og skattemyndigheder og lokale myndigheder i alle afskygninger får nu adgang til det materiale, som hidtil har været forbeholdt politi og efterretningstjenester i Storbritannien.
Protesterne fra borgerrettighedsorganisationer går på, at sikkerheden omkring de fortrolige private oplysninger bliver udvandet, når så mange organisationer får adgang til data om net-, fax- og telefonbrug.
Dansk modstand
Dagbladet Information citerede onsdag flere danske politikere for at tage afstand fra idéerne, såsom den konservative retsordfører Helge Adam Møller og SF?s Anne Baastrup ? der er formand for Folketingets Retsudvalg.
Venstres retsordfører, Anders Møller, slår fast, at det hemmelige dokument går for langt. Han mener imidlertid, at det er positivt, at der kommer en diskussion af fælles europæiske regler for at forhindre terrorisme.
Til samme dagblad understreger Per Helge Sørensen fra Digital Rights og den tidligere Prosa-formand, Peter Christensen, at Europol-dokumentet er tegn på en alvorlig udvikling.
Selvom forslaget ikke bliver vedtaget i sin nuværende form, kan det få stor indflydelse på udformningen af lovgivningen. Det viser erfaringen fra andre Europol-ideer, lyder kritikken.
