Avatar billede Kaipay141274 Novice
16. oktober 2016 - 15:52 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Switch

Er der stor forskel på switch'er?

Jeg har brug for en switch, da min harddisk recorder, apple tv 4 og min forstærker står i stuen. Jeg synes mit wifi er lidt for ustabilt, så derfor søger jeg den kablede løsning.

Hvilken en bør jeg vælge?

Kom gerne med forslag.

Ps. Min router står ca. 10-12 meter væk fra tingene.
Avatar billede INK Ekspert
16. oktober 2016 - 16:50 #1
Du skal selvfølgelig vælge en gigabit switch, og anvende et godt kabel. Det er nok minimum Cat 6 kabel.
Hvis du generelt har problemer med wifi dækning i den ende af huset, kunne du overveje, at opstille en switch med indbygget wifi. Det vil ofte være en router, hvor DHCP delen er slået fra. Så slår du 2 fluer med et smæk.
Avatar billede CRKrogh Ekspert
16. oktober 2016 - 17:16 #2
Hej.

  Kablet lyder som den rigtige vej at gå for at få stabil hastighed på forbindelsen fra din router til til enhederne, men Gbit er nu ikke et must - nok mere et spørgsmål om ikke du kan få en lille Gbit-switch til samme pris som en 100Mbit efterhånden.
  Det samme gælder for kabel: Du kan sagtens køre Gbit på Cat5E; jeg vil næsten tro at du kan gøre det på en almindelig CAT5 når afstanden ikke er større.
  Så er der jo den mulighed at supplere med en WiFi-extender på en af portene i switchen, så er dit netværk både stabilt og hurtigt.

De bedste hilsner
Avatar billede Kaipay141274 Novice
16. oktober 2016 - 18:15 #3
Tak for svarene begge to.

Ink, kan du komme med nogle forslag til forskellige switch'er, som du kan anbefale?

Jeg vil ikke gå ned på udstyr. Med andre ord, så vil jeg gerne ofre lidt ekstra, så jeg er sikker på at det virker/holder stabil forbindelse.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
16. oktober 2016 - 19:18 #4
Jeg har anvendt et par switche, der ligner den her meget: https://www.proshop.dk/Switch/D-Link-DGS-108-8-Port-GLAN-Switch/2330940
Det bør være fint til dig.
Avatar billede INK Ekspert
16. oktober 2016 - 20:13 #5
Jeg har selv løst problemet med en kablet forbindelse til en router, som jeg havde i overskud. Som nævnt slår man blot DHCP funktionen fra og så har man både en switch og et trådløst netværk i den ende af huset. Det nyder tablets og smartphones godt af.
Når man skal have arbejdet med en fast kabling, som skal placeres pænt over loft eller langs paneler, så brug en ordentlig kvalitet. Prisen er underordnet i forhold til arbejdet.
En dualband router kan fås fra ca. 500 kr. og opefter. Da du vil få trådløs forbindelse i begge ender af huset, behøver du ikke købe den dyreste på markedet. Men det er smag og behag. Personligt ville jeg holde mig på en tusse plus minus. Søg i El-Giganten eller andre netshops.
Jeg har en 8 ports switch D-Link DGS 1008D, som kører udmærket. Det er selvfølgelig en meget billigere løsning.
Avatar billede Kaipay141274 Novice
16. oktober 2016 - 20:33 #6
Det var da sjovt. Jeg har lige siddet og kigget på den switch, som du nævner(D-Link DGS 1008D).

Jeg tror at det ender med den løsning + nogle Cat 6 kabler.

Da jeg nævnte at der var 10-12 m fra routeren til de andre ting, var det i fugleflugt.
Så det bliver nok et 20 m kabel jeg bestiller. Jeg håber ikke at det har nogen indflydelse på forbindelsen.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
16. oktober 2016 - 20:49 #7
Standarden for kabler siger op til 100 meter, så 20 meter er rigtig fint. Kan du få det monteret pænt? Huller i væggen?
Avatar billede INK Ekspert
16. oktober 2016 - 20:52 #8
Du kan læse om netværkskabler her
https://www.av-cables.dk/article_info.php?articles_id=22&language=da
Jeg har brugt Cat 5e på 25 meter uden problemer.
Avatar billede Kaipay141274 Novice
16. oktober 2016 - 20:57 #9
Jeg har lige siddet og læst lidt om kabler.

Det ender med dette kabel https://www.proshop.dk/Netvaerk-kabel/LAN-STP-CAT-6-White-20m/2463156. Dobbeltskærmet, så skulle der ikke være nogle som generer det.

Mange tak for hjælpen.

Ink - jeg markerer et af dine svar som løsningen.

Det er rart at man kan spørge andre til råds, når man ikke er helt så velbevandret i teknikkens verden. ;-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester