Avatar billede Nikolaj Riis Juniormester
28. november 2016 - 00:14 Der er 6 kommentarer

Skole/arbejds laptop?

Hej alle sammen er der nogle der har en god idé til en skole computer/ en arbejds computer, og med arbejds computer mener jeg at redigere videoer pga det kan jeg godt lide, og det skal være en ok computer pga jeg filmer i 4k.
Så er der nogle der ville forslå en computer.....laptop der er god nok til det
Jeg er vild med appel og Windows så bare fyr med forslag hvis i vil...

Budget..... 16.000kr :) meget gerne være under men ja ...

Fortsæt en god dag :)
Avatar billede stjans Guru
28. november 2016 - 07:36 #1
Videoredigering / skolebrug: Jeg ville vælge en Macbook
Avatar billede Slater Ekspert
28. november 2016 - 08:08 #2
Jeg ville så vælge alt andet end en Macbook.

Hvis man ikke har præferencer til styresystemet og programmer, er den eneste forskel på en Mac og en anden pc, at Mac'en koster 2-3 gange så meget for samme hardware. Du får altså en indiskuterbart langt dårligere computer for samme penge med Mac.

Det sagt, så findes nogle af de mere professionelle videoredigeringsprogrammer kun til Mac. Så det bliver en kamp på software.
Avatar billede stjans Guru
28. november 2016 - 08:21 #3
Smag og behag :-)

Uden at skulle i en Apple/WIN krig har erfaringen bare vist mig, at de ganske simpelt holder meget bedre, er langt mere stabile og sidst men ikke mindst holder prisen langt, langt bedre end en bærbar.
Avatar billede poko1 Ekspert
28. november 2016 - 08:22 #4
Jeg ville gå efter sådan en PGA. krav til 4K 17,3? Skærm  Blue Ray Brænder til lagring af færdig Video Hurtig 4x128. SSD. + 1TB HDD.  Og  32GB Ram +++
http://www.webhallen.com/dk-da/computere_og_tilbehor/209194-msi_gt72_2qe-456ne_173_full_hd_i7-4980hq-32gb-4x128gb_ssd1tb-gtx980m_8gb-win_81__phanto&atcl=external:ref#overview
Avatar billede Slater Ekspert
28. november 2016 - 08:43 #5
#3: Softwaren er smag og behag, hvilket netop er hvorfor jeg siger, at hvis man har præferencer til styresystemet, så helt fair - det skal jeg slet ikke blande mig i. Jeg ved nogle mennesker elsker MacOS, og så skal man naturligvis bare holde sig til det.

Men prismæssigt er der altså ikke så meget subjektivt over det. Se f.eks. den maskine poko1 linker til. MSI er rigtig god kvalitet, og du får et monster af en maskine for 14.000.

Den prismæssigt nærmeste Macbook (godt nok kun til 13.000) giver en fesen dual core, 2.0 GHz CPU, middelmådige 8 GB RAM, en enkelt 256 GB SSD og ingen harddisk, og et elendigt Iris 540 grafikkort, som er under en fjerdedel så stærkt som MSI'ens 980M i Passmark rating.

Performancemæssigt er Macbook'en altså en ufatteligt dårlig computer til pengene. Så kan man diskutere byggekvaliteten, men der er MSI altså også ganske godt med.

Jeg vil heller ikke starte en religionskrig, hvilket igen netop er grunden til, at jeg udelukkende nævner det helt faktuelle. Med Mac får du en maskine som kan gøre under halvdelen af hvad en anden pc kan til pengene. Så kommer smag og behag oven i, og det er helt subjektivt.
Avatar billede eurositi Ekspert
28. november 2016 - 10:20 #6
Denne filtrerede liste indeholder Windows-laptops med NVIDIA Quadro grafikkort og high end gamer-grafikkort (mindst 4 gb grafik RAM):
http://bit.ly/2fVPPcN

- CPU RAM og GPU RAM er absolut vigtigst ift. valg af maskine. Minimum bør være 16 gb CPU RAM og formentlig minimum 4 gb GPU RAM.

- CUDA er en anden funktion, som er vigtig at undersøge. Du kan behandle video og billeder langt hurtigere, hvis grafikkortet kan udnytte denne funktion. Det kan de fleste NVIDIA kort dog.

Quadro GPU'erne er standard i de dyrere Macbooks og i alle PC'er målrettet medieredigering. Rent hardwaremæssigt er der ingen forskel på Quadro og GeForce/GTX-grafikkortene, hvor sidstnævnte er et must for gamere. Den væsentligste forskel er, at driverne er forskellige (og nej: NVIDIA har af kommercielle årsager forhindret, at man uden videre kan bruge en Quadro-driver sammen med deres gamergrafikkort).
Quadro-driverne ofrer noget hastighed for at opnå højere præcision ifm. billedbehandling, som er altafgørende for professionel medieproduktion. Umiddelbart tror jeg dog godt at du ville kunne få lige så meget glæde af en kraftig gamer-GPU (altså NVIDIAs 970 model og opefter) som af en Quadro.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester